Torsk

Torsk
Bevaringsstatus

Sårbar  (IUCN 2.3)[1]

Ikke truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Rygstrengsdyr)
KlasseActinopterygii (Strålefinnede fisk)
OrdenGadiformes (Torskefisk)
FamilieGadidae (Torskefamilien)
SlægtGadus (Torskeslægten)
ArtG. morhua
Videnskabeligt artsnavn
Gadus morhua
Linnaeus, 1758
Kort
Udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Torsk eller atlantisk torsk (Gadus morhua) er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae.[3] Torsk er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever både i saltvand og brakvand, og lever primært nær bunden. Dog optræder ældre torsk også pelagisk. Torsk er vigtig for fiskeriet, men fangsterne er gået betydeligt tilbage siden 1990'erne.[4] Torsk anvendes til klipfisk.

Beskrivelse

Torskens indre organer.
1. Leveren
2. Svømmeblæren
3. Rogn
4. Tolvfingertarm (pyloric caeca)
5. Mavesækken
6. Tarmen
(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0
Torskfilet af frisk Torsk.

Torsk kan kendes på den lange skægtråd, overbiddet og den hvide sidelinje. Farven varierer med omgivelserne. Ryg og sider er ofte gråbrune eller grågrønne med brune, gule eller rødlige pletter. Bugen er hvidlig.

Kødet

Kødet er lyst og har en eftertragtet neutral smag i forhold til andre fisk, der indeholder mere blod i kødet. Kødet er næsten så hvidt og fast som hos kuller.

Mål

Den største torsk, der er fanget, var 2 meter lang og vejede 96 kg. I danske farvande tages indimellem torsk på 1,25 meter og op til 25 kg.[5] Så store torsk fanges kun sjældent og kun på dybt vand, hvor torsken rykker ud efterhånden som den bliver ældre. Størstedelen af fanget torsk vejer 2-6 kg.[6]

Levevis

Torsk er rovfisk. De lever hovedsageligt af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis. Torsk udviser også kannibalisme.

De nordlige torskestammer ved Nordnorge og Island foretager vidtstrakte vandringer, når de skal gyde eller på jagt efter føde. Kysttorsk er mere stationære.[5]

Torsken bliver i de ydre danske farvande kønsmoden i en alder af 3-4 år. De fleste torsk gyder sent på vinteren eller om foråret, hvor de opsøger dybder på 30-60 meter med en temperatur på 4-6°. Æggene er 1,5 millimeter store og flyder langsomt op til overfladen. De klækkes efter 2-4 uger, alt efter temperaturen. Larverne er 4-5 millimeter og lever af planktonorganismer som vandlopper og encellede alger. Efter 3-5 måneder er larverne vokset til en længde af 3-6 centimeter og søger mod bunden. En tre år gammel torsk er i Nordsøen typisk 55 centimeter lang. Efter kønsmodningen nedsættes væksten.[5]

Fiskeri

Resultatet af overfiskning af torsk. Mængden af fanget torsk styrtdykkede omkring 1990.

Den er en vigtig fangstfisk, som imidlertid er blevet voldsomt overfisket, især i tiden efter anden verdenskrig, med stærkt decimerede bestandsstørrelser til følge. Torskens reetablering er vanskeliggjort af det intense industrifiskeri af dele af dens fødegrundlag, navnlig tobis.

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ^ Sobel, J. 1996. Gadus morhua. The IUCN Red List of Threatened Species
  2. ^ Torsk rødlistevurdering bios.au.dk hentet 18. mars 2022
  3. ^ www.fiskerforum.dk Fakta om Fiskeri - Fisk på dansk og latin. Hentet 23. juli 2015.
  4. ^ www.fao.org: Species Fact Sheet Gadus morhua. Hentet 23. juli 2015.
  5. ^ a b c Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, Fisk, side 152-158. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  6. ^ Naturhistoriskmuseum:torsk

Medier brugt på denne side

Status iucn3.1 reg-LC-da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 3.0
IUCN categories v3.1 for regional categorisation (Danish)
Status iucn2.3 VU da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 2.5
Danish version of system image for conservation status
Torskens indre organer.jpg
Forfatter/Opretter: H. Dahlmo, Licens: CC BY 2.5
Organs of a codfish (Gadus morhua):
1. Liver, 2. Svømmeblære, 3. Roe,
4. Duodenum, 5. Stomach, 6. Intestine
Torskfilé (Gadus morhua) - Ystad-2017.jpg
(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0
Torskfiléer, torsken fiskad söder om Ystad 13 dec 2017.
Surexploitation morue surpêcheEn.jpg
Forfatter/Opretter: Lamiot, Licens: CC BY-SA 3.0
Collapse of Atlantic cod landings off the East Coast of Newfoundland in 1992. From the late 1950s, offshore bottom trawlers began exploiting the deeper part of the stock, leading to a large catch increase and a strong decline in the underlying biomass. Internationally agreed quotas in the early 1970s and, following the declaration by Canada of an Exclusive Fishing Zone in 1977, national quota systems ultimately failed to arrest and reverse the decline