Torkil Nielsen

Torkil Nielsen (født 26. januar 1964) er en færøsk pensioneret fodboldspiller og desuden en af Færøernes bedste skakspillere.

Klubkarriere

Torkil Nielsen var midtbanespiller og spillede det meste af sin karriere hos SÍF Sandavágur, og for den nydannede klub FS Vágar.

Landsholdskarriere

Torkil Nielsen fik sin debut for Færøernes fodboldlandshold i august 1988 i en venskabskamp mod Island, landets første FIFA-anerkendte match. Som fodboldspiller fik han sit gennembrud, da han var med til en af fodboldhistoriens største overraskelser med sit sejrsmål i en kamp i 1990 mod Østrig i kvalifikationsturneringen til EM i fodbold 1992. Resultatet var et kæmpenederlag for Østrig, og samtidig Færøernes første sejr i en betydende turnering. Nielsens sidste kamp fandt sted i juni 1993 i en kvalifikationskamp til VM i fodbold 1994 mod Tjekkoslovakiet. Han spillede 18 kampe for landsholdet og scorede 2 mål.

Skakkarriere

Under og efter sin fodboldkarriere har Torkil Nielsen spillet skak for klubben Sandavágs talvfelag. Han var tre gange til mesterskaber, og forkæmper for Færøerne, i 1984, 1986 og 1988 og deltog også mange gange i skakolympiaden som en del af færøske skaklandshold – 1982 i Luzern, Schweiz, 1984 og 1988, begge gange i Thessaloniki, Grækenland.

Eksterne henvisninger