Tordenfugl

Malet skind med en tordenfugl

En tordenfugl er et stort, bevinget væsen omtalt i mere end 35 nordamerikanske indianerstammers forskellige mytologier.[1]:52-53 Sagnfuglen frembringer den styrtende regn, forårsager torden og skaber lyn.[2]:746 Indianere har brugt fuglen som motiv i bl.a klippekunst,[3]:36 på malede tipier[4]:401 og udhugget i totempæle.

Tordenfuglen indgyder mennesker ærefrygt med sine kræfter og sin formåen, men den viser sig også i drømme eller visioner for nogle få udvalgte, som den skænker særlige evner.[5]:242

Tordenfuglen er repræsenteret med specifikke elementer i visse ceremonier som f.eks. tordenfugle-reden bygget øverst i centerstolpen i arapahoernes soldanshytte.[6]:114 Folk med tordenfugle-drømme var gerne præget af det livet ud[7]:181 og specielle selskaber eller klubber udelukkende for dem havde deres egne ceremonier.[7]:158

Tordenfuglen, dens evner og adfærd samt levesteder

Tordenfuglen beskrives både som en unik skabning uden artsfæller[2]:747 og som en redebyggende fugl med unger klækket af æg.[8]:73

En malet facade med en tordenfugl, der fanger en hval

Hidatsaerne fremstiller fuglen som en kæmpefugl med spidse vinger ligesom en svales.[9]:64 Den har en fjerdragt med et glitrende, metallisk skær efter arapahoernes mening,[10]:342 mens blackfoot indianerne sammenligner farverigdommen i dens spraglede fjer med regnbuens.[11]:519 En blackfoot, som kom til sig selv i en klippegrotte med en familie tordenfugle, fremhævede deres lange, grønne klør.[11]:426 Omahaerne har fuglens levested som en skov af ene-træer.[12]:457 I 1833 beskrev mandanerne fuglen som gigantisk og kun totået. Fuglen levede bl.a. af rådyr og gylpede gevirerne op i en bunke tæt ved dens rede i bjergene; reden mentes at være på størrelse med Fort Clark.[13]:361 Kwakiutl indianerne ved Stillehavet har myter om tordenfuglen, hvor den fanger hvaler med kløerne for at fortære dem.[14]:479

En vævet taske med tordenfugle-mønster. Fox indianere

Tordenfuglen viser sin vrede ved at starte en tordenskylle ifølge arapahoerne.[15]:346 Mandanerne forklarede regnen med fuglens styrtdyk gennem et ellers tæt skylag, der skabte en åbning for vandet ovenover at løbe ud gennem. Vingernes hurtige slag i luften frembragte tordenen.[13]:361 Hvis fuglen dykker tæt på jorden i høj fart, kan suset rykke træer op med rode. En crow erfarede dette, da han engang kom for tæt på dens hjem på toppen af Where The Thunderbird Sits Down Mountain i Wyoming.[16]:62 Fuglen skyder lyn ved at blinke med øjnene ifølge de fleste myter; dog lader myterne blandt fox - og ojibwa indianerne lynene gnistre fra tordenfuglens åbne næb.[1]:54

Tordenfuglen i det høje forsvarer sig og beskytter sit afkom i en evig kamp mod farlige søuhyrer i vandets dyb, som den sender dødbringende lyn efter.[1]:55 Hvis en kilde på prærien tørrer ud, skyldes det tordenfuglens held til at dræbe monsteret i vandet ifølge arapahoerne.[10]:317

Tordenfuglens nederlag

Tordenfuglens styrke kan udfordres og overvindes med held og snilde. En snestorm skabt af en udspekuleret sneugle indhyller tordenfuglens sorte regnskyer helt i hvidt i en arapaho myte.[15]:231 I en anden af stammens myter udrydder to drenge af særligt format en hel tordenfugle-familie efter at være blevet advaret mod at nærme sig den. De bruger fjerene til fjerprydelser.[15]:346 En mand redder sin bortførte kone tilbage fra tordenfuglen med hjælp fra en ravn i en blackfoot fortælling.[17]:58

Tordenfuglens betydning for forskellige stammer

Stregtegning af en tordenfugl

Omahaerne skylder tordenfuglene tak for deres hellige stav af ene, idet de rettede en ung omahas interesse mod ene-træet ved at sætte det i lys lue, hver gang de landede i det.[18]:218 En svunden tids omahaer så staven som et bindeled mellem dem og de stærke tordenfugle, og derfor bad de til staven før en krigsekspedition i håb om hjælp til en sejr.[18]:229

Et af arapahoernes aldersselskabet er opkaldt efter tordenfuglen.[15]:20

Som tak for hidatsaen Packs Antelopes forsvar af tordenfuglens unger mod en tohovedet slange kunne han og hidatsaerne i fremtiden påkalde fuglen og bringe regn til stammens haver i tørkeperioder.[19]:330

Lakotaer ydmygede sig selv offentligt i en særlig ceremoni efter at have drømt om tordenfuglen og fået lovning på usædvanlige evner.[7]:160 Drømmeren, benævnt en heyoka, gjorde sig selv til grin foran et stort publikum ved at klovne og opføre sig fjollet sammen med andre, der også havde nydt tordenfuglens bevågenhed uden at føle sig værdige til det. Et punkt i ceremonien indebar, at drømmeren fiskede et stykke mørt kød op fra en gryde med kogende vand med de bare hænder og gav en af tilskuerne det at spise.[7]:168 Heyokaen Charging Thunder tog sit navn efter at have hørt det i en drøm om tordenfuglen (i form af beredne krigere på en sky ledsaget af lyden af torden) under en jagt.[7]:170

Blackfoot folket fik en hellig pibe af tordenfuglen, da denne erkendte sit nederlag til en mand, der kom efter sin bortførte kone. Piben skal bruges ved den første forårs-torden fulgt af bønner til tordenfuglen, da denne sørger for regn til præriens bærbuske og alle andre planter.[17]:158

Myten om tordenfuglen gav inspiration til nye myter som f.eks. creek - og wyandot fortællingerne om et tordenfolk, der havde menneskekroppe med vinger samt evnen til at frembringe lyn og tordenskrald.[1]:54 I en af mandanernes myter om heltinden Corn Silk ejer en tordenfugl evnen til at skifte form og være enten en fugl eller en mand efter behov, uden at det afsløres om væsenet mest er det ene eller det andet.[20]:274

Fugle beslægtet med tordenfuglen

Afhængigt af stammen anses bestemte fugle for at være beslægtet med tordenfuglen, og de bruges derfor som et symbol for denne på f.eks. skjolde og i krigsbundter.[21]:53 Eksempler herpå er ørne (f.eks. sauk stammen), traner (pawnee), kolibrier (lillooet),[1]:54 svaler (lakota)[7]:161 og ryper.[2]:747

Referencer

  1. ^ a b c d e Michelson, Truman: Contributions to Fox Ethnology, II. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 95. Washington, 1930.
  2. ^ a b c Hodge, Frederick Webb: Handbook of American Indians north of Mexico. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 30. Part 2. Washington, 1910.
  3. ^ Keyser, James D.: ”Writing-On-Stone: Rock Art on the Northwestern Plains.” Canadian Journal of Archaeology / Journal Canadien d'Archéologie. No. 1, 1977. Pp. 15-80.
  4. ^ Lowie, Robert H.: The Religion of the Crow Indians. Anthropological Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XXV, part II. New York, 1922.
  5. ^ Lowie, Robert H.: The Crow Indians. Lincoln and London. 1983.
  6. ^ Dorsey, George A.: The Arapaho Sun Dance: The Ceremony of the Offerings Lodge. Field Columbian Museum. Publication 75. Anthropological Series, Vol. IV. Chicago, 1903.
  7. ^ a b c d e f Densmore, Frances: Teton Sioux Music. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 61. Washington, 1918.
  8. ^ Dorsey, George A.: Traditions of the Arikara. Washington, 1904.
  9. ^ Wilson, Gilbert L.: Waheenee. An Indian Girl’s Story told by herself to Gilbert L. Wilson. Lincoln and London, 1981.
  10. ^ a b Kroeber, Alfred L.: The Mrs. Morris K. Jesup Expedition. The Arapaho. IV. Religion. Bulletin of the American Museum of Natural History. Vol. XVIII, Part IV, pp. 279-454. New, York, May 1, 1907.
  11. ^ a b McClintock, Walter: The Old North Trail. Life, Legends and Religion of the Blackfeet Indians. London, 1910.
  12. ^ Fletcher, Alice C. & Francis La Flesche: The Omaha Tribe. Vol. 2. Lincoln and London. 1992.
  13. ^ a b Maximilian, Prince of Wied (Ed. Reuben Gold Thwaites): ”Travels in the Interior of North America, 1832-1834.” Part II. Early Western Travels 1748–1846. Volume XXIII. Cleveland, 1906.
  14. ^ Mallery, Garrick: ”Picture-Writing of the American Indians.” Smithsonian Institution. Bureau of Ethnology. Teenth Annual Report, 1888-’89. Washington, 1893.
  15. ^ a b c d Dorsey, George A. and Alfred L.Kroeber: Traditions of the Arapaho. Field Columbian Museum. Publication 81. Anthropological Series vol. V. Chicago, 1903.
  16. ^ Nabokov, Peter: Two Leggings. The Making of a Crow Warrior. Based on a field manuscript prepared by William Wildshut for the Museum of the American Indian, Heye Foundation. Lincoln and London, 1982.
  17. ^ a b Grinnell, George Bird: Blackfeet Indian Stories. New York, 1913.
  18. ^ a b Fletcher, Alice C. & Francis La Flesche: The Omaha Tribe. Vol. 1. Lincoln and London. 1992.
  19. ^ Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
  20. ^ Bowers, Alfred W.: Mandan Social and Ceremonial Organization. Moscow, Idaho, 1991.
  21. ^ Wildschut, William: Crow Indian Medicine Bundles. Contributions from the Museum of the American Indian. Heye Foundation. Vol. XVII. New York, 1960.

Medier brugt på denne side

Woven bag with Thunderbird (mythological bird) design. Fox.png
En taske med et mønster af tordenfugle vævet af en fox indianer.
Painted Skin representing the thunderbird.jpg
Painted Skin representing the thunderbird, Great Lakes region, New France
Thunderbird (mythological bird) drawn by a Dakota.png
En tordenfugl som opfattet af en dakota ved Fort Snelling, Minnesota. Omkring 1883
A Thunderbird (mythological bird) grasping af whale.png
En malet facade på et hus ved Alert Bay, stillehavskysten, der illustrerer en af kwakiutl indianernes myter. Tordenfuglen bliver lokket til at fange en attrap af en hval, hugget ud af en træstamme af en ravn, hvis søn var fanget af tordenfuglen. Da attrappen er dækket med klæbrig harpiks hænger tordenfuglen fast i den, så andre dyr kan dræbe monsterfuglen.