Torben von Lowzow
Torben von Lowzow | |
---|---|
Født | 8. marts 1962 (62 år) Frederiksberg, Danmark |
Bopæl | Klampenborg |
Far | Lennart von Lowzow |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Bestyrelsesleder, bankier |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Torben Alexander von Lowzow (født 8. marts 1962 på Frederiksberg) er cand.polyt., HD, bankmand, hofjægermester, kammerherre og bestyrelsesformand.[1]
Torben von Lowzow blev civilingeniør i 1987 og 11 år senere HD (finansiering), 1992 MBA IMD[2] Han var ansat i Danske Bank 1987-2001, hvor han blev vicedirektør i 2000. Dernæst administrerende direktør i Gudme Raaschou Bank 2002-2004 og efterfølgende 2005-2006 HSH Nordbank AG, 2007-2011 partner i Capman Invest. I 1994 overtog han godset Løvenholt ved Silkeborg efter sin far, Lennart von Lowzow. Siden 2011 har han været direktør i IstoCorp.[3] Han bor i Klampenborg.
Fra 2006 bestyrelsesmedlem i SLS Skovadministration A/S, fra 2007 Ordyhna Hld. A/S, fra 2009 Dedert Corp. (2013 formand), fra 2013 Herlufsholm[1] (2019-2022 bestyrelsesformand). Som bestyrelsesformand medvirkede Torben von Lowzow i fyringen af daværende rektor for Herlufsholm Mikkel Kjellberg i 2022. Dette skete, kort efter at TV 2 afdækkede en serie voldelige episoder, som havde fundet sted på Herlufsholm over en længere periode, under opsyn af rektoren og bestyrelsen.[4] Den 25. juni 2022 trådte von Lowzow tilbage som bestyrelsesformand for Herlufsholm sammen med den øvrige bestyrelse.[5]
Referencer
- ^ a b https://blaabog.dk/biography/?id=119307 (betalingsspærre)
- ^ Institute for Management Development
- ^ ISTOCORP ApS | Direktion, bestyrelse og ejerstruktur | eStatistik
- ^ Herlufsholms hemmeligheder | Se dokumentaren her | TV 2 Play
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/herlufsholms-bestyrelse-traeder-tilbage-efter-haard-kritik-fra-styrelse