Tonny Vorm
Tonny Vorm | |
---|---|
Født | 1967 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Tonny Vorm (født 5. september 1967) er en dansk journalist, chefredaktør og forfatter.
Vorm er cand. mag. i engelsk og har været redaktionschef på magasinet Euroman, inden han i 2012 blev chefredaktør på Illustreret Videnskab Historie.[1] Siden 2002 har han tillige været litteraturskribent ved Dagbladet Information. Vorm er forfatter til flere fagbøger om international cykling, amerikansk litteratur, maratonløb og spansk fodbold. Han har desuden oversat flere bøger, deriblandt Atticus Lishs roman Forberedelse til næste liv (2016), Paul Theroux' rejseklassiker Den store jernbanebasar (2016) og Peter Schmeichels selvbiografi One (2021).
Bibliografi
Tonny Vorm har skrevet følgende bøger:[2]
- Den våbenløse hær. På sporet af FC Barcelona (2009, med Martin Tønner)
- Historier om Amerika: Aktuelle strømninger i USA's litteratur (2010, red. med Michael Bach Henriksen)
- Barcelona: Vide verden (2012, bidragsyder)
- Sportsdirektøren (2012, med Brian Holm)
- Sort kaffe & hvide sokker: Takt, tone og traditioner på landevejen (2016)
- Sidste tog til Boston: Maratonløbets historie (2017)
- Der er kun dage: Daniel Svensson (2017)
- Mænd - de bedste portrætter (2018, bidragsyder)
- Lede hunde & kolde kameler. Sort kaffe & hvide sokker 2 (2019, med Søren Reedtz)
- Postkort fra Californien (roman, 2020)
- Engang var jeg Jesper Skibby (2021)
- Om cykling. Et essay (2021)
- Tre uger i juli (2022)
- Spor i sneen (roman, 2022)
- Monumenter. Cykelsportens største klassikere (2023)
Referencer
- ^ Toft, Julie Hornbæk (18. juni 2012). "Tonny Vorm ny chefredaktør på Bonnier-magasin". mediawatch.dk. Hentet 27. juli 2017.
- ^ "Tonny Vorm". peoplespress.dk. Arkiveret fra originalen 23. november 2017. Hentet 27. juli 2017.
|