Tone

Klaviatur (Tasten).png

En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens. Når toner sammensættes kaldes det musik. En tone består i musikalsk sammenhæng af en grundfrekvens og dens overtoner, hvis frekvens er (eller tilnærmet) heltalsmultiplum af grundtonen, dette giver til sammen tonens klang.

Toner frembringes for det meste som sang eller med et stemt instrument, der enten bliver påvirket af slag, luft eller gnidninger. En systematisk sammensætning af toner er en række nærliggende toner, der er opsat i skalaer. Det er definitionen på de toner musikerne skal holde sig indenfor, for at musikken skal lyde godt iflg. den musiske stil. Tonerne bliver gerne spillet med en tilhørende rytme.

En stamtone er en tone, der kan angives uden fortegn. Stamtonerne er c, d, e, f, g, a og h.

I den vestlige musik bruges 12 toner som grundtoner: C, Cis, D, Dis, E, F, Fis, G, Gis, A, Ais, H.

I middelalderen benyttede man en metode til indøvning af stamtonerne. Denne metode bruges stadig i dag og synges som: Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Si, Do (C, D, E, F, G, A, H, C). Når man synger "Sol", synges det som "So", altså man undlader at synge l'et, da den efterfølgende tone (A) starter med L (La). Når stamtonerne synges slutter man igen på C (oktav).

Denne indøvningsmetode kaldes Solmisation.

Frekvenser

Tonehøjden afhænger af svingningernes hastighed, frekvensen. Denne er et udtryk for antallet af svingninger pr. sekund. Jo højere frekvensen bliver, desto lysere bliver tonen. Ligger to toner en oktav fra hinanden, svinger den øverste tone præcis dobbelt så hurtigt som den nederste. Man kan således udregne de øvrige normaltoners rene stemning ud fra intervallernes proportioner. Den vestlige kammertone A4 har frekvensen 440 Hz, dvs. 440 svingninger pr. sekund. Ganger man den med kvartens, i dette tilfælde D, proportion får man således dennes frekvens:

IntervalProportionFremskrivning
Prim1:11
Lille sekund16:151,067
Stor sekund9:81,125
Lille terts6:51,2
Stor terts5:41,25
Kvart4:31,333
Kvint3:21,5
Lille sekst8:51,6
Stor sekst5:31,667
Lille septim16:91,778
Stor septim15:81,875
Oktav2:12

Dette er dog de mindre benyttede såkaldte rene intervaller. Man bruger i langt større udstrækning de såkaldte tempererede intervaller, der afviger en smule fra ovenstående. Princippet bag den tempererede stemning er at frekvensen konstant multipliceres med 1,059463... eller den tolvte rod af 2, for at opnå en procentmæssig lige stor stigning i frekvensen, hver gang man går en halvtone op.

Frekvenserne af tonerne på et klaver er som følger:

TangentnummerTonenavnFrekvens (Hz)
88C84186.01
87H73951.07
86A#7/B73729.31
85A73520.00
84G#7/Ab73322.44
83G73135.96
82F#7/Gb72959.96
81F72793.83
80E72637.02
79D#7/Eb72489.02
78D72349.32
77C#7/Db72217.46
76C72093.00
75H61975.53
74A#6/B61864.66
73A61760.00
72G#6/Ab61661.22
71G61567.98
70F#6/Gb61479.98
69F61396.91
68E61318.51
67D#6/Eb61244.51
66D61174.66
65C#6/Db61108.73
64C61046.50
63H5987.767
62A#5/B5932.328
61A5880.000
60G#5/Ab5830.609
59G5783.991
58F#5/Gb5739.989
57F5698.456
56E5659.255
55D#5/Eb5622.254
54D5587.330
53C#5/Db5554.365
52C5523.251
51H4493.883
50A#4/B4466.164
49A4 Kammertonen440.000
48G#4/Ab4415.305
47G4391.995
46F#4/Gb4369.994
45F4349.228
44E4329.628
43D#4/Eb4311.127
42D4293.665
41C#4/Db4277.183
40C4261.626
39H3246.942
38A#3/B3233.082
37A3220.000
36G#3/Ab3207.652
35G3195.998
34F#3/Gb3184.997
33F3174.614
32E3164.814
31D#3/Eb3155.563
30D3146.832
29C#3/Db3138.591
28C3130.813
27H2123.471
26A#2/B2116.541
25A2110.000
24G#2/Ab2103.826
23G297.9989
22F#2/Gb292.4986
21F287.3071
20E282.4069
19D#2/Eb277.7817
18D273.4162
17C#2/Db269.2957
16C265.4064
15H161.7354
14A#1/B158.2705
13A155.0000
12G#1/Ab151.9130
11G148.9995
10F#1/Gb146.2493
9F143.6536
8E141.2035
7D#1/Eb138.8909
6D136.7081
5C#1/Db134.6479
4C132.7032
3H030.8677
2A#0/B029.1353
1A027.5000

Se også

Medier brugt på denne side

Klaviatur (Tasten).png
Schematische Darstellung der Klaviatur von Tasteninstrumenten