Tom Boonen

Tom Boonen
Tom Boonen i den grønne pointtrøje i 2005
Personlig information
Kælenavne	Tornado Tom
Født	15. oktober 1980 (43 år) Mol
Land	Belgien
Højde	192 cm
Holdinformation
Nuværende hold	Stoppet
Disciplin	Landevejscykling
Rolle	Kaptajn
Ryttertype	Sprinter
Professionelle hold
År Hold 1. sep. 2000–31. dec. 2000 US Postal Service (stagiaire) 2002 US Postal Service 2003–10. apr. 2017 Quick Step-Davitamon
Store sejre
VM i landevejscykling (2005) Tour de France, 6 etaper Tour de France, pointtrøje (2007) Paris-Roubaix (2005, 2008, 2009,2012) Flandern Rundt (2005, 2006,2012) Gent-Wevelgem (2004,2011,2012) Belgisk mester, linieløb 2009
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Vélo d'Or (2005), Belgiens nationale sportsfortjeneste (2005), Krystalcyklen for bedste unge rytter (2001), Årets flamlænding (2004, 2005, 2012) med flere
Links
Tom Boonens hjemmeside
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Tom Boonen (født 15. oktober 1980 i Mol) er en belgisk tidligere professionel landevejsrytter, som bl.a. kørte for det belgiske ProTour-hold Quick-Step Floors. Han var en af verdens bedste cykelryttere og blev verdensmester i 2005.

Karriere

2002-2004

Tom Boonen startede sin karriere som professionel cykelrytter for Lance Armstrongs hold US Postal Service i 2002. Da han i sin første start i det prestigefyldte brostensløb Paris-Roubaix kom på tredjepladsen, blev det klart at man havde med et ekstraordinært cykeltalent at gøre. Men for US Postal måtte han som regel finde sig i at køre som hjælperytter for Armstrong og George Hincapie. Derfor valgte han at forlade holdet efter kun en sæson. En sådan afgørelse var meget ualmindelig for en så ung rytter, og han blev kritiseret for afgørelsen af Lance Armstrong og resten af holdet.

Boonen fik i stedet kontrakt med det belgiske hold Quick Step-Davitamon som satsede meget på Boonens specialiteter, endagsklassikerne og spurterne. I 2003 måtte han finde sig i at hjælpe sin mentor Johan Museeuw for det meste, men i 2004 blev han en af Quick Steps vigtigste ryttere. I foråret vandt han både E3 Prijs Vlaanderen og Gent-Wevelgem. I tillæg blev der sejre på to etaper i Tour de France, blandt andet den meget eftertragtede sidste etape på Champs-Élysées i Paris.

2005

I 2005 blev Boonen Quick Steps kaptajn og takkede med en af de stærkeste sæsoner en cykelrytter har præsteret nogensinde. Han startede sæsonen med en 2. plads i "Het Volk". Senere vandt han E3-prijs Harelbeke. I løbet af en uge i april stod Boonen for en sjælden stærk præstation. Først vandt han 3. april Flandern Rundt, hvor han overraskede alle med at stikke fra resten af udbrydergruppen nogle kilometer fra mål. Én uge senere - 10. april - triumferede han i Paris-Roubaix, hvor han blandt andet slog sin tidligere holdkammerat George Hincapie i spurten. Han fulgte op i Tour de France 2005 med at vinde anden etape og tredje etape. Efter at have båret den grønne pointtrøje på ti etaper måtte han imidlertid udgå af løbet efter at have skadet knæet i et styrt på den ellevte etape. Thor Hushovd, som lå på andenpladsen i pointkonkurrencen, overtog dermed den grønne trøje. Boonen kronede sæsonen med at blive verdensmester 25. september, da han vandt spurten overlegent. Han vandt totalt 17 enkeltsejre det år, i tillæg til at vinde Belgien Rundt sammenlagt.

Hans triumfer i 2005 sørgede for at give ham en række udmærkelser. Det franske cykelmagasin Vélo d'Or kårede Boonen til årets bedste cykelrytter foran Tour de France-vinderen Lance Armstrong. I tillæg blev han kåret til årets idrætsudøver i Belgien og årets sportspersonlighed i samme land.

2006

I 2006 fortsatte Boonen at køre godt på cykelsædet. Han forsvarede blandt andet sin titel i Flandern Rundt i april. Totalt blev der 19 sejre den sæson. Han klarede imidlertid ikke at vinde en eneste etape i Tour de France og fuldførte ikke løbet men kørte med den gule førertrøje i fire dage.

2007

Belgieren begyndte sæsonen i 2007 godt og vandt fire etaper i Tour of Qatar og sluttede som nummer to efter holdkammeraten Wilfried Cretskens. I marts 2007 vandt han Kuurne-Bruxelles-Kuurne og E3 Prijs Vlaanderen. Tom Boonens forårssæson 2007 blev dog ikke rigtig som han havde håbet på eftersom han fik maveproblemer og formen kunne have været bedre. Boonen vandt derfor ingen af forårsklassikerne men sluttede dog som nummer seks i Paris-Roubaix, mindre end en minut efter vinderen Stuart O'Grady. Han sluttede også på tredjepladen i Milano-Sanremo.

Ved Tour de France vandt han 6. og 12. etape og den grønne pointtrøje. Dette blev Belgiens første grønne pointtrøje siden Eddy Planckaert i 1988. Hverken Alessandro Petacchi eller Robbie McEwen var tæt på at tage sejren.

2008

Sæsonen 2008 begyndte på bedste tænkelige måde da han vandt Tour of Qatar sammenlagt, men blev også løbets bedste sprinter. Under løbet vandt han tre etaper og hans hold Quick Step-Innergetic vandt holdtidskørslen. Tom Boonen vandt nogle uger senere 2. etape af Tour of California.

Ved Flandern Rundt, som var hans første hovedmål for sæsonen, viste han god form men påtog sig en defensiv rolle da hans holdkammerat Stijn Devolder undslap og derefter vandt. En uge efter, sprintede han fra Fabian Cancellara og Alessandro Ballan 500 meter før mål og vandt Paris-Roubaix. I juni 2008 blev det kendt at Boonen havde afgivet en en positiv urinprøve som viste brug af kokain. Prøven blev taget 25. maj, tre dage før etapeløbet Belgien Rundt. Kokain er ikke betegnet som doping i cykelsport når det er brugt uden for konkurrence, og Boonen blev derfor ikke udelukket. Alligevel ønskede hverken arrangørerne af Schweiz Rundt eller Tour de France at han skulle deltage i deres løb.^[1] I stedet for Tour de France deltog han derfor i Østrig Rundt og fik en etapesejr. I august vandt han to etaper i ENECO Tour. Han vandt også sine første etaper i Vuelta a España da han tog etapesejren på den 3. og 16. etape.

Privat

Tom Boonen er søn af Andre Boonen, som var en professionel cykelrytter mellem 1979 og 1984. Han er også fætter til Jasper Melis, som kørte på Quick Step-Innergetic i 2005. Tom Boonen har siden 2005 boet i Monaco.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tom Boonen
• Officielle hjemmeside
• Tom Boonens opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
• Tom Boonens profil på Olympics.com (engelsk)
• Tom Boonens profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
• Tom Boonens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
• Tom Boonens profil på Olympedia (engelsk)
• Tom Boonens profil hos UCI (engelsk)
• Tom Boonens profil på CycleBase (engelsk)
• Tom Boonens profil på Cykelsiderne
• Tom Boonens profil på Cycling Quotient (engelsk)
• Tom Boonens profil på ProCyclingStats (engelsk)

v d r Verdensmestre i landevejcykling 1927, 1930, 1932 Alfredo Binda 1928, 1929 Georges Ronsse 1931 Learco Guerra 1933 Georges Speicher 1934 Karel Kaers 1935 Jean Aerts 1936 Antonin Magne 1937 Eloi Meulenberg 1938 Marcel Kint 1946 Hans Knecht 1947 Theofiel Middelkamp 1948, 1950 Briek Schotte 1949, 1956, 1957 Rik Van Steenbergen 1951 Ferdinand Kübler 1952 Heinz Müller 1953 Fausto Coppi 1954 Louison Bobet 1955 Stan Ockers 1958 Ercole Baldini 1959 André Darrigade 1960, 1961 Rik Van Looy 1962 Jean Stablinski 1963 Benoni Beheyt 1964 Jan Janssen 1965 Tom Simpson 1966 Rudi Altig 1967, 1971, 1974 Eddy Merckx 1968 Vittorio Adorni 1969 Harm Ottenbros 1970 Jean-Pierre Monsere 1972 Marino Basso 1973 Felice Gimondi 1975 Hennie Kuiper 1976, 1981 Freddy Maertens 1977 Francesco Moser 1978 Gerrie Knetemann 1979 Jan Raas 1980 Bernard Hinault 1982 Giuseppe Saronni 1983, 1989 Greg LeMond 1984 Claude Criquielion 1985 Joop Zoetemelk 1986 Moreno Argentin 1987 Stephen Roche 1988 Maurizio Fondriest 1990 Rudy Dhaenens 1991, 1992 Gianni Bugno 1993 Lance Armstrong 1994 Luc Leblanc 1995 Abraham Olano 1996 Johan Museeuw 1997 Laurent Brochard 1998 Oscar Camenzind 1999, 2001, 2004 Óscar Freire 2000 Romāns Vainšteins 2002 Mario Cipollini 2003 Igor Astarloa 2005 Tom Boonen 2006, 2007 Paolo Bettini 2008 Alessandro Ballan 2009 Cadel Evans 2010 Thor Hushovd 2011 Mark Cavendish 2012 Philippe Gilbert 2013 Rui Costa 2014 Michał Kwiatkowski 2015, 2016, 2017 Peter Sagan 2018 Alejandro Valverde 2019 Mads Pedersen 2020, 2021 Julian Alaphilippe 2022 Remco Evenepoel 2023 Mathieu van der Poel

v d r Vindere af den grønne pointtrøje i Tour de France 1953 Fritz Schär 1954 Ferdinand Kübler 1955–1956 Stan Ockers 1957 Jean Forestier 1958, 1960 Jean Graczyk 1959, 1961 André Darrigade 1962 Rudi Altig 1963 Rik Van Looy 1964–1965, 1967 Jan Janssen 1966 Willy Planckaert 1968 Franco Bitossi 1969, 1971–1972 Eddy Merckx 1970 Walter Godefroot 1973 Herman van Springel 1974 Patrick Sercu 1975 Rik Van Linden 1976, 1978, 1981 Freddy Maertens 1977 Jacques Esclassan 1979 Bernard Hinault 1980 Rudy Pevenage 1982–1983, 1985, 1989 Seán Kelly 1984 Frank Hoste 1986 Eric Vanderaerden 1987 Jean-Paul Van Poppel 1988 Eddy Planckaert 1990 Olaf Ludwig 1991, 1993–1994 Djamolidine Abdoujaparov 1992, 1995 Laurent Jalabert 1996–2001 Erik Zabel 2002, 2004, 2006 Robbie McEwen 2003 Baden Cooke 2005, 2009 Thor Hushovd 2007 Tom Boonen 2008 Óscar Freire 2010 Alessandro Petacchi 2011, 2021 Mark Cavendish 2012–2016, 2018–2019 Peter Sagan 2017 Michael Matthews 2020 Sam Bennett 2022 Wout van Aert 2023 Jasper Philipsen