Told

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.

Virksomheder, der ønsker at importere eller eksportere, skal være registreret for henholdsvis import og eksport hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette kan gøres via virksomhedsregistreringshjemmesiden (Webside ikke længere tilgængelig). Det kan anbefales, at virksomheden lader sig registrere for begge dele: Importerer man noget, som man vil returnere (pgr.a mangler eller andet) er man eksportør. Det koster ikke noget for en momsregistreret virksomhed at være import- eller eksportregistreret.

Told i EU

EU-landene har fælles toldregler, fastsat af EU-Kommissionen i toldkodeksen og gennemførselsbestemmelserne til denne. Reglerne er implementeret i dansk lovgivning bl.a. i toldloven samt bekendtgørelse om toldbehandling.

Told anvendes ofte som et politisk instrument. Således er tolden i De Europæiske Fællesskaber ofte høj på varer, som fremstilles i EU, mens den er lav på varer som EU behøver eller ikke selv fremstiller. Tolden er således forskellig fra vare til vare og alle varer har deres egen varekode. Toldsatserne generelt findes på SKAT's hjemmeside eVITA. Ønskes toldsatsen oplyst for et enkelt land eller område, indtastes varekoden samt landekoden i menu 410 eller 413 på Skat's tariferingshjemmeside.

Endvidere findes en række særaftaler der gør, at tolden fra visse områder udenfor EU er nedsat eller på nul procent. Dette kaldes toldpræference. EU har gensidige toldaftaler med lande og områder der står uden for EU, såsom Norge, Grønland, Island, Schweiz, Liechtenstein og Tyrkiet. En gensidig aftale betyder i dette tilfælde, at tolden er nedsat begge veje. Endvidere findes der ensidige aftaler med udviklingslande, således at tolden fra disse lande – og i nogle tilfælde kun enkelte områder af disse lande – er nedsat. I alle tilfælde, når det gælder toldpræference, kræves der dokumentation for varernes oprindelse, hvilket betyder at der sammen med varerne skal forefindes et anerkendt certifikat på varernes oprindelsesmæssige status.

Antidumpingtold er en særtold der pålægges varer, hvor man har formodning om, at varerne sælges til en unaturlig lav pris, fx fordi man ønsker at få fodfæste og udkonkurrere EU's egne producenter.

De forskellige erhvervsmæssige ordninger ved import

Vil man importere varer (erhvervsmæssigt), skal man i princippet stille sikkerhed for den told, der vil blive opkrævet. Mange vælger derfor "5-dages afregning", når de lader sig registrere. Det betyder i praksis, at man skal betale toldbeløbet inden for 5 dage efter fortoldningen kontant hos Skat, inden varerne kan udleveres.

Den nemmeste løsning er imidlertid Skat's sikkerhedsstillelsesordning, der betyder, at man får løbende måneds kredit + 16 dage inden tolden forfalder. Dette koster 2,5 promille (2,5 tusindedele) af afgiftsbeløbet til gengæld udleveres varen til importøren når varen er fortoldet.

Alternativt kan man stille en bankgaranti for toldbeløbet.

Misforståelser og fakta omkring told

Om en vare er til privat eller erhvervsmæssig brug ændrer ikke på, om varen skal fortoldes.
Brugte varer er generelt ikke fritaget for told. Varens pris er afgørende for fortoldningen.
At en vare har en toldsats på nul procent, betyder ikke nødvendigvis at dele til en bestemt vare er toldfri. Fx er toldsatsen på et digitalt spejlreflekskamera pt. nul procent – men tolden på et objektiv hertil er omkring 7%.
Selv om toldsatsen er nul, skal varen stadig toldbehandles, hvis varens pris er over minimumsgrænsen. De gældende grænseværdier kan findes på Skat's hjemmeside. Varen er stadig momspligtig og afregning af momsen sker via Skat's elektroniske toldsystem. Desuden kan der være tale om andre afgifter, fx registreringsafgift (motorkøretøjer) eller punktafgift (fx øl og vin).
Blandt de krav der stilles, for at en vare kan anses for at være en gave (maximumsværdi pt. ca. 350 kr.) er, at der skal være tale om en privat afsender. Således kan man ikke købe en vare i et ikke-EU-land og få den leveret til en EU-borger som gave.
Tolden opgøres ikke af varens værdi i EU, men af det beløb, man er blevet faktureret. Men tolden beregnes også af fragtomkostningerne. Momsen beregnes derpå af varens pris + fragt + told.
Kopivarer, der købes via internettet, kan beslaglægges af Skat. Hvis dette er tilfældet modtager man et brev fra Skat der fortæller, at varen er blevet beslaglagt. Nærmere henvendelse følger fra rettighedsindehaveren. Rettighedshaveren kan anlægge sag ved domstol med påstand om at det er import med videresalg for øje, ellers skal de frigive varen.
Hvis man vælger at lade din bagage sende hjem, i stedet for selv at medbringe den fra ferieturen, er forsendelsen ikke længere omfattet af turistreglerne, der giver lov til at indføre varer for 1.350 kr. uden fortoldning.

Den 1. december 2008 træder der nye toldregler i kraft for rejser uden for EU. Rejsende med fly eller skib fra et land uden for EU, må have varer med hjem for 3.250 kr., uden at skulle betale told og afgifter. Rejsende, der ankommer med bil, bus eller tog fra et land uden for EU, må have varer med hjem for 2.250 kr. uden at betale told og afgifter. Er tingenes værdi over 80 kr., skal der principielt betales moms af dem. Er værdien over 350 kr. skal der også betales told.

Litteratur

Tove Wihlborg Andersen og Gunnar Jakobsen. Dansk Toldhistorisk Bibliografi - 1982. Direktoratet for Toldvæsenet, 1981.
Mikael Venge m.fl., Dansk toldhistorie, 5 bind, Toldhistorisk Selskab, 1987-1990. ISBN 87-87796-07-4.
Zise - Told- og Skattehistorisk Tidsskrift. 1978-. ISSN 2596-9412
Ole Degn. Toldarkiver før 1969. Vejledning og nøgle til toldarkiverne i landsarkiverne. Statens Arkiver & Told- og Skattehistorisk Selskab 1993. ISBN 87-87796-23-6
Anders Monrad Møller: "Kongerigske toldregnskaber fra det 18. århundrede" (Fortid og Nutid, bind XXVI, s. 86-103).