Togulykken i Indien 2023
Dato | 2. juni 2023 |
---|---|
Tid | 19.20 (indisk standardtid) |
Sted | Orissa, Indien |
Type | Togkollision |
Døde | Mindst 288 |
Tilskadekomne | 900 |
Togulykken i Indien 2023 skete 2. juni 2023 i delstaten Orissa i det nordøstlige Indien ved 19-tiden, lokal tid. Ulykken kostede mindst 288 personer livet og kvæstede 900.[1]
Ulykken
Et lyntog på vej fra Shalimar Station nær Kolkata til Chennai kørte med mindst 130 km/t ind i det forkerte spor på en station og kørte dermed ind i et stillestående godstog.[2][3] Derved afsporedes mindst 22 vogne, hvoraf mindst tre af vognene røg over i et parallelt spor. hvor de afsporede et modkørende passagertog, der var på vej mod Howrah i Vestbengalen.[1][2]
Der blev i første omgang sendt 50 ambulancer til stedet. Dette steg senere til 200.[1] Der var også involveret 180 læger.[4] Folk mødte efterfølgende op på et hospital og leverede 500 bloddonationer til ofrene.[1]
Årsag
4. juni 2023 udtalte landets jernbaneminister, at ulykken skyldtes et elektronisk signalsystem, der skulle forhindre sådan en ulykke, men var blevet ændret.[5]
Erstatninger
Pårørende til de afdøde vil modtage en mio. rupier, mens de tilskadekommende vil modtage enten 200.000 eller 50.000 rupee, alt efter skadens omfang.[5]
Referencer
- ^ a b c d "Tæt på 300 døde efter togulykke i Indien". nyheder.tv2.dk. 3. juni 2023. Hentet 3. juni 2023.
- ^ a b Prakash, Thomas (3. juni 2023). "Dronebilleder viser omfanget af togulykke i Indien - Udland". DR. Hentet 4. juni 2023.
- ^ "Øjenvidner beskriver røg og kaos ved indisk togulykke". Berlingske.dk. 3. juni 2023. Hentet 3. juni 2023.
- ^ Mikkelsen, Michala Rask (3. juni 2023). "Mest dødelige togulykke i årtier: Mere end 288 dræbte og 900 kvæstet i Indien". Avisen Danmark. Hentet 3. juni 2023.
- ^ a b "Indien har udpeget de ansvarlige for dødelig togulykke". Berlingske.dk. 4. juni 2023. Hentet 4. juni 2023.
21°20′17″N 86°45′52″Ø / 21.3381°N 86.7644°Ø
Spire Denne artikel om ulykker og katastrofer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |