Tobias Bach

Tobias Bach
Personlig information
Født4. juni 2003
Bendstrup, Danmark
Højde193 cm
PositionMidtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
AGF
Nummer23
Ungdom
Todbjerg-Mejlby IF
-2019Randers FC
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2019-2021FC Skanderborg
2021-2023VSK
2023-2024FC Fredericia18(4)
2024-AGF
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. februar 2024.

† Kampe (mål).

Tobias Bach (født 4. juni 2003) er en dansk fodboldspiller, der spiller for AGF. Bach er venstrebenet midtbanespiller og angriber, og han har tidligere spillet i blandt andet VSK og FC Fredericia.[1]

Karriere

Bach kommer fra Bendstrup nær ved Lystrup og begyndte at spille fodbold i den lokale klub, Todbjerg-Mejlby IF. Som ung var han en kort overgang en del af Randers FC's akademi, inden han tilbragte et par sæsoner på lavere plan i FC Skanderborg.[2][1]

VSK

I sommeren 2021 skiftede han til 3. divisionsklubben VSK, hvor han snart fik succes og blandt andet scorede 16 mål i sin anden sæson, hvilket var næstbedst på topscorerlisten i rækken.[3]

FC Fredericia

De mange mål i VSK skabte interesse for Bach, og i sommeren 2023 hentede 1. divisionsklubben FC Fredericia ham og gav ham en treårig kontrakt.[3] Han fortsatte sit gode spil i Fredericia, hvor han blandt andet var med til at spille klubben i semifinalen i pokalturneringen. På et halvt år spillede han 24 kampe i pokal- og danmarksturneringen og scorede her syv mål.[2]

AGF

Dette blev også bemærket i superligaklubben AGF, der kort efter nytår 2023-2024 hentede ham til Aarhus, blandt andet på anbefaling af hans tidligere træner i VSK, Jens Gjesing, der selv i en periode spillede i AGF.[1][4] Med skiftet blev Bach den dyreste spiller, der nogensinde var solgt fra Fredericia.[5]

Referencer

  1. ^ a b c Tilbage til Aarhus: Velkommen til Tobias Bach, agf.dk, 5. januar 2024, hentet 13. februar 2024
  2. ^ a b Tobias Bach, transfermarkt.com, hentet 13. februar 2024
  3. ^ a b Jensen, Anders (21. juni 2023), FC Fredericia henter VSK Aarhus' topscorer, bold.dk, hentet 13. februar 2024
  4. ^ Sand, Nicolai (20. januar 2024), Fra 3. division til Superliga: Tidligere AGF’er blåstempler indkøb, bold.dk, hentet 13. januar 2024
  5. ^ Sand, Nicolai (5. januar 2024), FC Fredericia glæder sig over historisk salg: En solstrålehistorie, bold.dk, hentet 13. januar 2024

Eksterne henvisninger