Tjuvasjere

Tjuvasjere ; чӑваш
	Tjuvasere på et sovjetisk frimærke
Antal og fordeling
Antal i alt
Etnografi
Sprog:	Tjuvasjisk, russisk
Religion:	Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis:	Jægere, landbrugere;
Udbredelse
	Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt

Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.

Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjere i Rusland. Omtrent 889.000 af disse bor i Republikken Tjuvasjien, resten hovedsageligt i republikkerne Tatarstan og Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjere i Kasakhstan.

Organisationer

I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, der holder kontakten til Republikken Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (forårsfest). I 1990'erne oprettedes den "tjuvasjiske nationalkongres". Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer med sprogolympiader, "Miss Tjuvasjien" og lignende. Kongressen repræsenterer tjuvasjerne i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)^[13]

Sproget

Tjuvasjisk, der sammen med russisk er officielt sprog i Republikken Tjuvasien, tilhører den tyrkiske sprogfamilie. 1.043.000 indbyggere i Den Russiske Føderation opgav at have tjuvasjisk som modersmål ved folketælling i 2010.^[14]

Tjuvasjiske navne

De fleste tjuvasiske navne er russificerede. Med kristningen under Ivan 4. måtte tjuvasjererne lade deres børn døbe^{[kilde mangler]} og antage ortodokse navne. Efternavnene dannedes som patronymer efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (dansk: ~ Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Ivans søn fik efternavnet Ivanov, Ivans datter fik efternavnet Ivanova. Arvede slægtsnavne blev taget i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af russiske, officielle navne anvender tjuvasjiserne navne uformelt: Stappan Ivane (dansk: Stepan søn Ivan).

Familier, som ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne.^{[kilde mangler]} Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".^{[kilde mangler]}

Religion

Majoriteten af tjuvasjerne tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder^{[kilde mangler]} gik mange tjuvasjere over til islam i Zar-rusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning.^{[kilde mangler]} Resultatet heraf blev "tatariseringen".

En del af tjuvaserne er tilhængere af den gamle animistiske tjuvasjiske tro^{[kilde mangler]}. Hvert år mødes de i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.^{[kilde mangler]}

I øvrigt påpeges det, at tjuvaserne har en blanding af den ortodokse lære og gamle animistiske forestillinger.^[15]

Kendte tjuvasjer

Andrijan Nikolajev, tjuvasjisk kosmonaut
Gennadij Ajgi, tjuvasjisk forfatter, som skrev på både tjuvasjisk og russisk
Nikita Bitjurin, tjuvasjisk geograf og sinolog

Noter

^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f "Folketælling i Rusland i 2002". Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 30. august 2011.
^ Sovjetisk folketælling i Kasakh SSR i 1989
^ Folketælling Ukraine i 2001 (Webside ikke længere tilgængelig)
^ Atlas of Uzbekistan's Ethnic Minorities (Webside ikke længere tilgængelig)
^ Sovjetisk folketælling i Turkmenske SSR i 1989
^ Hviderussisk folketælling i 1999
^ "Folketælling i Letland i 2002". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2017. Hentet 30. august 2011.
^ Sovjetisk folketælling i Moldavian SSR i 1989
^ Folketælling i Kirgisistan i 1999
^ Sovjetisk folketælling i Georgisk SSR i 1989
^ Folketælling i Estland i 2000
^ Sovjetisk folketælling i Azerbaijan SSR i 1989
^ UNPO
^ Ethnologue; Chuvash, hentet 17. august 2014, (engelsk)
^ narod.ru

Eksterne henvisninger

Infoboks uden skabelon

Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

[perepis2002.ru-1] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f "Folketælling i Rusland i 2002". Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 30. august 2011.

[2] Sovjetisk folketælling i Kasakh SSR i 1989

[3] Folketælling Ukraine i 2001 (Webside ikke længere tilgængelig)

[4] Atlas of Uzbekistan's Ethnic Minorities (Webside ikke længere tilgængelig)

[5] Sovjetisk folketælling i Turkmenske SSR i 1989

[6] Hviderussisk folketælling i 1999

[7] "Folketælling i Letland i 2002". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2017. Hentet 30. august 2011.

[8] Sovjetisk folketælling i Moldavian SSR i 1989

[9] Folketælling i Kirgisistan i 1999

[10] Sovjetisk folketælling i Georgisk SSR i 1989

[11] Folketælling i Estland i 2000

[12] Sovjetisk folketælling i Azerbaijan SSR i 1989

[13] UNPO

[14] Ethnologue; Chuvash, hentet 17. august 2014, (engelsk)

[15] rod.ru

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

Tjuvasjere чӑваш

Tjuvasere på et sovjetisk frimærke
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland:	1.637.094⁽²⁰⁰²⁾	^[1]
* Republikken Tjuvasjien:	889.000⁽²⁰⁰²⁾	^[1]
* Republikken Tatarstan:	126.500⁽²⁰⁰²⁾	^[1]
* Republikken Basjkortostan:	117.300⁽²⁰⁰²⁾	^[1]
* Uljanovsk oblast:	111.300⁽²⁰⁰²⁾	^[1]
* Samara oblast:	101.400⁽²⁰⁰²⁾	^[1]
Kasakhstan:	22.305⁽¹⁹⁸⁹⁾	^[2]
Ukraine:	10.593⁽²⁰⁰¹⁾	^[3]
Uzbekistan:	10.074⁽²⁰⁰²⁾	^[4]
Turkmenistan:	2.281⁽¹⁹⁸⁹⁾	^[5]
Hviderusland:	2.242⁽¹⁹⁹⁹⁾	^[6]
Letland:	752⁽²⁰⁰²⁾	^[7]
Moldavien:	1.204⁽¹⁹⁸⁹⁾	^[8]
Kirgisistan:	848⁽¹⁹⁹⁹⁾	^[9]
Georgien:	542⁽¹⁹⁸⁹⁾	^[10]
Estland:	495⁽²⁰⁰⁰⁾	^[11]
Azerbaijan:	489⁽¹⁹⁸⁹⁾	^[12]
Etnografi
Sprog:	Tjuvasjisk, russisk
Religion:	Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis:	Jægere, landbrugere;
Udbredelse

Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt

Navigation

navigation

Themenportale