Pjotr Ilitj Tjajkovskij

Pjotr Iljítj Tjajkovskij
Information
Født	25. april 1840 Votkinsk, Vjatka guvernement
Død	25. oktober 1893 (53 år) Sankt Petersborg
Dødsmåde	Naturlige årsager
Dødsårsag	Kolera
Gravsted	Tikhvinskoje kirkegård
Statsborger	Det Russiske Kejserrige
Bopæl	Alapajevsk, Votkinsk, Klin, Clarens, Firenze, Rom, Europa, Moskva, Sankt Petersborg
Far	Ilja Petrovitj Tjajkovskij
Mor	Aleksandra Tjajkovskij
Søskende	Anatol Tjajkovskij, Modest Tjajkovskij, Ippolit Iljitsj Tsjajkovskij, Aleksandra Davydov
Ægtefælle	Antonina Miljukova (1877-1877)
Sprog	Fransk, tysk, russisk
Genre	Opera, romantikkens musik, ballet med flere
Beskæftigelse	Musikkritiker, dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, selvbiograf, dagbogsskribent, koreograf, oversætter, komponist, pianist med flere
Aktive år	1861-1893[1]
Påvirket af	Nikolaj Rubinstein & Anton Rubinstein[2] Wolfgang Amadeus Mozart[3]
Har påvirket	York Bowen
Instrumenter
Klaver
Kendte værker
• Klaverkoncert nr. 1 • Nøddeknækkeren • Svanesøen • 1812-ouverturen • Symfoni nr. 6
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Pjotr Ilítj Tjajkovskij (russisk: Пётр Ильи́ч Чайко́вский, tr. Pjotr Iljítj Tjajkóvskij, født 7. maj 1840, Votkinsk (russisk: Воткинск), død 6. november 1893, Sankt Petersborg) var en russisk, nationalromantisk komponist. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af varig kvalitet.

Hans mest kendte værker er de tre sidste symfonier (4, 5 og 6), balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose, 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker Slavisk March, 1812-ouverturen, Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen. Han skrev operaer, hvoraf Spar Dame og Eugen Onegin er de mest kendte.

Stilistisk spænder hans musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik.^{[kilde mangler]}

Tjajkovskij talte som seksårig russisk, fransk og tysk.^[4] Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet, men da konservatoriet i Sankt Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet og begyndte at studere komposition hos den europæisk inspirerede Anton Rubinstein. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe De mægtige fem, men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik. "Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa.

Tjajkovskijs livsopfattelse er udtrykt i programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne (ledemotiv) fører til mismod og klage (hovedtema), hvorefter det drømmende sidetema luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.

Tjajkovskijs fader, Ilja Petrovitj, var mineingeniør, hans moder Aleksandra Andrejevna d'Assier nedstammede fra en meget musikalsk fransk familie. Hun var faderens anden hustru. Tjajkovskij voksede op som den næstældste af seks søskende i den lille by Votkinsk ved Uralbjergene. Der var ingen skole, men takket være forældrenes velstand fik Tjajkovskij fra han var fire år gammel en fransk guvernante, som tog sig af hans undervisning. Han blev snart guvernantens favorit; hun sagde, at hun aldrig havde "truffet et ædlere barn". Tjajkovskij på sin side kaldte hende en helgen. Som voksen ville han tilgodese hende med en pension, hvilket hun afslog, men han besøgte hende i Montbéliard i Alsace, hvor hun kom fra.^[5]

Tjajkovskij viste sig tidligt som musikalsk begavet og fik klaverundervisning i femårsalderen. Familien flyttede til Sankt Petersborg i 1848, da faderen fik arbejde der, og sønnen blev sendt på en skole, som skulle forberede ham på et liv i embedsstanden. Da han var 14 år gammel, døde hans mor af kolera. De havde stået hinanden nær, og han kom sig aldrig over tabet.

• 
  Tjajkovskij som ung i 1874
• 
  Tjajkovskij med hustruen Antonina Miljukova

19 år gammel begyndte Tjajkovskij i justitsministeriet, men mistrivedes usigeligt og dyrkede musikken i fritiden. I 1862 åbnede musikkonservatoriet i Sankt Petersborg med Anton Rubinstein som leder. Fra 1863 begyndte Tjajkovskij som heltidsstudent, og da Antons broder, Nikolaj Rubinstein, åbnede musikkonservatoriet i Moskva i 1866, fik Tjajkovskij straks en stilling som professor i musikteori frem til cirka 1878. Han fik en god ven både i Nikolaj, som han delte lejlighed med, og i Pjotr Jurgenson (russisk: Пётр Иванович Юргенсон), som blev hans udgiver. Han gav sig nu i kast med at komponere sin 1.symfoni, men kunne ikke styre sit alkoholforbrug og endte med at få nervesammenbrud. Efter rekonvalescens gjorde han symfonien (senere kaldet "Vinterdrømme") færdig, men Anton Rubinstein syntes så dårligt om den, at han ikke ville opføre den.

Tjajkovskijs homoseksualitet gjorde ham til et ensomt menneske som flygtede ind i arbejdet. 36 år gammel besluttede han at gifte sig "med hvem det måtte være", som han skrev til sine brødre.^[6] Han giftede sig med Antonina Miljukova (russisk: Антонина Ивановна Милюкова), en tidligere student ved konservatoriet, som var syg og tilbragte de sidste 20 år af sit liv på sindssygehus. Hun accepterede et ægteskab, hvor han understregede, at han ikke kunne tilbyde andet end "sympati og taknemmelighed", og brylluppet blev holdt i al hast den 18. juli 1877. Kort efter fortrød Tjajkovskij. Han forsøgte at begå selvmord i Moskva-floden, men det mislykkedes, og han tog til sin broder i Sankt Petersborg, hvor han fik nervesammenbrud. Efter seks ugers ægteskab blev Tjajkovskij og Miljukova separeret. De så aldrig hinanden siden. Tjajkovskij drog til Genève på rekonvalescens.

En langt mere indflydelsesrig kvinde i Tjajkovskijs liv var en rig enke, Nadesjda von Meck (russisk: Надежда Филаретовна Фон Мекк), (1831-1894), som han korresponderede med fra 1877 til 1890. Hun insisterede på, at de aldrig skulle mødes (det siges, at det var Tjajkovskijs ønske, af frygt for at hans seksuelle tilbøjelighed skulle afsløres på en tid, hvor homofili indebar tortur og dødsstraf i Rusland). Ud over at give ham en årlig støtte på 6.000 rubler udtrykte hun interesse for hans musikalske karriere og beundring for hans musik. Hun stoppede muligvis sin støtte, da hun fandt ud af hans seksuelle tilbøjelighed. Det er muligt, at Nadesjda planlagde at gifte en af sine døtre med Tjajkovskij. Hun havde tidligere forsøgt at gifte en af dem med Claude Debussy, som kortvarigt boede i Rusland og var lærer for familien. Hun kan også have været præget af en tuberkulose, som førte til, at hun døde to måneder efter Tjajkovskij.^[6]

Blot ni dage efter Tjajkovskij dirigerede uropførelsen af sin sjette symfoni, Pathétique, i 1893, døde han. Der er spekuleret i, at han begik selvmord. Den nøjagtige dødsårsag og omstændighederne er ukendte.^{[kilde mangler]} Det har været hævdet, at det var kolera, efter at han med vilje drak inficeret vand, selv om arsenikforgiftning er mere sandsynlig.^{[kilde mangler]} En påstand er, at en gruppe af hans tidligere klassekamerater to dage før hans død havde mødtes og krævet, at han skulle begå selvmord for at undgå en skandale på baggrund af hans påståede forhold til en nevø af et medlem af det russiske aristokrati.^[7] Tjajkovskij blev begravet på Tikhvin kirkegården ved Aleksandr-Nevskij klosteret i Sankt Petersborg.

• Tjaikovskys liv og musik - Oscarnomineret biografisk film om Tjajkovskijs liv

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pjotr Ilitj Tjajkovskij
• Frie noder af Pjotr Ilitj Tjajkovskij i International Music Score Library Project
• Pjotr Ilitj Tjajkovskij på gravsted.dk
• Pjotr Iljitj Tjajkovskij på Internet Movie Database (engelsk)
• Pjotr Iljitj Tjajkovskij på Filmdatabasen
• Pjotr Iljitj Tjajkovskij på danskefilm.dk
• Pjotr Iljitj Tjajkovskij på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Pjotr Iljitj Tjajkovskij på The Movie Database (engelsk)
• Pjotr Iljitj Tjajkovskij på Internet Broadway Database (engelsk)
• Pjotr Iljitj Tjajkovskij på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)