Tjørnuvík

Tjørnuvík; Tjørnuvík
Overblik
Land	Færøerne
Demografi
Indbyggere	48 (2020)
Andet
Tidszone	UTC±00:00
Oversigtskort
	Tjørnuvík Tjørnuvíks beliggenhed på Færøerne 62°17′24″N 7°08′50″V / 62.29°N 7.1472°VKoordinater: 62°17′24″N 7°08′50″V / 62.29°N 7.1472°V

Tjørnuvík er en færøsk bygd med 48 (2020)^[1] indbyggere. omgivet af høje fjelde på det nordlige Streymoy. Bygden ligger smukt i bunden af en bugt med udsigt til Risin og Kellingin.

Den gamle bygdekirke blev 1858 flyttet i mindre dele over vardestien til Saksun. Først 1937 fik Tjørnuvík sin nuværende kirke Tjørnuvíkar kirkja.

I 1956 blev der fundet flere grave fra vikingetiden. Man har bl.a. fundet en grav med en 152 m høj kvinde fra år 1000 og en keltisk bronze-ringnål, der af arkæologerne tolkes som et bevis for, at der var forbindelse mellem norrøne bopladser i Storbritannien og Færøerne, som også spores gennem keltiske låneord i færøsk.

Tjørnuvík er kendt for sit berømte Kingokor, der gennem flere generationer har bevaret den gamle færøske tradition med at synge Thomas Kingos salmer hjemme og i kirken. Koret sang i Danmark i 2003, 2006, 2009, 2012 og 2015. Det er stadig (2016) aktivt – og ingen steder på Færøerne står den traditionelle Kingosang så stærkt som i Tjørnuvík.

I området omkring bygden findes sandstrande, og der findes vandrestier til Saksun.

Fra Tjørnuvík arrangeres der to gange årligt ture til den 133 m høje klippe Stakkur. Overfarten fra Streymoy til klippen foregår i en åben kasse, der kører på stålwirer spændt ud mellem de lodrette fjeldsider.

625 Ved Tjørnuvík er der fundet spor af havre pollen fra år 625 , som stammer fra de første faste bosættelser på Færøerne, måske fra de keltiske munke.
950 Ved Tjørnuvík begraves 12 mennesker, som genfindes 1956.
1000 Arkæologerne har fundet beviser på at der omkring år 1000 har været bebyggelser ved Tjørnuvík.
1663 Et stort fjeldskred ødelægger en tredjedel af bygdens indmark.
1797 Indbyggerne indhegner med stengærder små jordlodder mellem husene og stranden, hvor de dyrker roer og senere kartofler. En del af dem er bevaret.
1858 Kirken flyttes til Saksun, og Tjørnuvík får først 1937 en kirke igen.
1868 Halvdelen af bygdens indmark bliver efter et fjeldskred dækket af sten og grus.
1875 En båd fra bygden med to mand om bord kommer ikke tilbage.
1921 Man sætter for første gang får ud på Stakkur.
1937 Bygden får igen sin egen kirke Tjørnuvíkar kirkja. Mellem Streymoy og Stakkur etableres der en primitiv tovbane, som bruges til at fragte får og gøre det lettere for fuglefangerne at komme ud på klippeholmen.
1941 Den 28. oktober driver en løsreven mine i land på stranden, eksploderer og 21 huse får store skader.
1956 Syd for bygden finder nogle drenge en vikingegravplads fra år 950.