Tjære og fjer

Propagandatryk fra 1774 som viser hvorledes en britisk tjenestemand bestryges med tjære og fjer fire uger efter Teselskabet i Boston. Man benytter lejligheden til at hælde varmt te i hans mund.

Tjære og fjer er en form for offentlig ydmygelse anvendt for at håndhæve uofficiel retfærdighed eller hævn. Det blev brugt i det feudale Europa og dets kolonier i tidlig moderne tid, samt ved den tidlige amerikanske frontier, for det meste som en form for pøbelhævn (sammenlign Lynch Law).

I et typisk tjære-og-fjer angreb blev pøbelens offer klædt nøgen på overkroppen. Brændende varm, flydende tjære blev hældt eller påført den pågældende, som blev holdt fast. Derefter blev der enten hældt fjer ned over offeret eller vedkommende blev rullet rundt i en bunke af fjer, så de klæbede sig til tjæren. Ofte blev offeret derefter kørt rundt i byen på en vogn eller kærre. Målet var at påføre en person så megen smerte og ydmygelse at denne ville bringes til at opføre sig i overensstemmelse med pøbelens krav eller fordrive vedkommende fra byen.[1] Den meget varme tjære gav ofrene svære forbrændinger, og mange omkom efterfølgende af infektioner.

Noter

  1. ^ Benjamin H. Irvin: "Tar, feathers, and the enemies of American liberties, 1768-1776." New England Quarterly (2003): 197-238. (engelsk)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Philip Dawe (attributed), The Bostonians Paying the Excise-man, or Tarring and Feathering (1774) - 02.jpg
A depiction of the tarring and feathering of Commissioner of Customs John Malcolm, a Loyalist, by five Patriots on 5. januar 1774 under the Liberty Tree in Boston, Massachusetts. Tea is also being poured into Malcolm's mouth. The print shows the Boston Tea Party occurring in the background, though that incident had in fact taken place four weeks earlier. See The Bostonians paying the excise-man, or tarring and feathering. History Matters: The U.S. Survey Course on the Web, American Social History Project, Center for Media and Learning (CUNY Graduate Center) and the Roy Rosenzweig Center for History and New Media (George Mason University). Retrieved on 1 May 2011.