Titus Pomponius Atticus
Titus Pomponius Atticus Den Senere Romerske Republik | |
---|---|
Født | 109 f.v.t. Antikkens Rom |
Død | 32 f.v.t. Rom |
Fædre | Quintus Caecilius, Titus Pomponius |
Mor | Caecilia |
Søskende | Pomponia |
Ægtefælle | Pilia |
Barn | Pomponia Caecilia Attica |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skribent, filosof, digter, annalist, bankier, oldtids romersk politker, oldromersk historiker |
Bevægelse | Epikurisme |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Titus Pomponius Atticus (født ca. 110 f.Kr., død ca. 32 f.Kr.) var en romersk eques ("ridder"), forretningsmand og patron. Han var en nær ven af den berømte retor, politiker og forfatter Marcus Tullius Cicero, som skrev mange breve til ham – disse breve blev allerede i Antikken samlet og udgivet i 16 bøger under titlen Epistulae ad Atticum ("Breve til Atticus"). Desuden tilegnede Cicero skriftet De amicitia ("Om venskab") til Atticus.
I år 85 f.Kr. flyttede Titus Pomponius pga. politiske uroligheder i Rom til Athen, hvor han boede i over 20 år, studerede græsk litteratur og epikuræisk filosofi og fungerede som pengeudlåner. Tilnavnet Atticus fik han, netop fordi han elskede Athen (som ligger i Attika) så højt.
Efter Atticus kom tilbage til Rom, afslog han flere gange at modtage politiske embeder, men udøvede alligevel indirekte indflydelse ved at støtte sine politiske venner. Han tilhørte optimaternes parti, som ønskede at bevare magten hos Senatet og var det mest konservative af de to politiske hovedgrupperinger (de andre var popularerne).
Kilder
Den vigtigste kilde til Atticus' liv er hans ven Cornelius Nepos' biografi, der imidlertid er præget af et ønske om at fremstille Atticus i et særdeles fordelagtigt lys. Eksempelvis skriver Nepos, at da Atticus rejste fra Athen, samledes hele byens tårevædede befolkning for at tage afsked med ham. Det er tvivlsomt, om dette har hold i virkeligheden.
Spire Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
- This material has been provided by Royal College of Physicians, London. The original may be consulted at Royal College of Physicians, London
- Royal College of Physicians, London
Subjects: Correspondence