Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er et kommunalt bibliotek og kulturhus, beliggende i den Københavnske bydel Tingbjerg i bydelen Brønshøj-Husum.
Huset er et kulturelt samlingspunkt der inkluderer folkebibliotek, café, værksteder, mødelokaler og koncertsal. Det fungerer også som skolebibliotek for Tingbjerg Skole.[1] Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus erstattede det gamle Tingbjerg bibliotek der lå på Ruten 14 og lukkede i 2017.[kilde mangler] Huset er opført og ejet af Københavns Kommune og boligselskaberne fsb og SAB.[1] Det er arkitektfirmaet Cobe, der har tegnet huset,[1][2] og det er entreprenørerne C.C. Brun Entreprise, Kemp & Lauritzen og Juul & Nielsen der har stået for byggeriet.[3] Huset blev indviet den 1. oktober 2018[1][2].[4]
Bygningen af huset var et led i en byudviklingsstrategi for Tingbjerg-Husum som blev vedtaget i 2015.[3] Huset er på 1.450 m² og har kostet knap 58 mio. kr. at opføre. A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet med 6 mio. kroner.[3] Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er 4 etager højt. Set fra siden fremtræder det meget smalt, og facaden har et stort vinduesparti med blå, hvide og grå nuancer. Magasinet KBH mener at det ligner et kæmpestort tv, og har kaldt det for "Tv-huset"[5][6] Første spadestik blev taget i marts 2015, og der blev holdt rejsegilde i februar 2016. Efter de oprindelige planer skulle huset have været indviet i sommeren 2016, men det blev forsinket med over 2 år på grund af tekniske problemer og konstruktionsændringer.[7]
Huset var indstillet til den københavnske arkitekturpris Store Arne i 2018,[8] til Danish Design Award i 2019,[9] samt til Berlingskes pris Byens Bedste Byggeri i 2019.[10] Det er anmeldt i tidsskriftet Arkitektens temanummer Tingbjerg Nu[11][12] og med i Dansk Arkitektur Centers (DAC) bog Guide to new architecture in Copenhagen.
Referencer
- ^ a b c d "Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus indviet", Brønshøj-Husum Avis, 3. oktober 2018, arkiveret fra originalen 29. januar 2020, hentet 31. januar 2020
- ^ a b Spritnyt bibliotek og kulturhus klar til åbning: "Et kulturelt fyrtårn", TV 2 Lorry, 27. september 2018, hentet 31. januar 2020
- ^ a b c "TINGBJERG Bibliotek \ Kulturhus: Vildt anderledes", Danmarks Biblioteker, Danmarks Biblioteksforening, no. 5, 2018, arkiveret fra originalen 31. januar 2020, hentet 31. januar 2020
- ^ På mandag åbner Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus til 58 millioner kroner |
- ^ Emilie Koefoed (27. oktober 2018), "Tv-huset er nyt positivt vartegn for Tingbjerg", Magasinet KBH, hentet 31. januar 2020
- ^ Noe Habermann (12. september 2013), "Tv-hus i Tingbjerg", Magasinet KBH, hentet 31. januar 2020
- ^ "Kulturhuset i Tingbjerg stærkt forsinket", Brønshøj-Husum Avis, 23. januar 2017, arkiveret fra originalen 17. januar 2017, hentet 31. januar 2010
- ^ "Københavns største arkitekturpris: Vilde projekter i byen med i opløbet", migogkbh.dk, 23. december 2018, hentet 31. januar 2020
- ^ "Tingbjerg Library and Culture House", danishdesignaward.com, hentet 31. januar 2020
- ^ "Højt, lavt, nyt eller gammelt: Stem på Byens Bedste Byggeri", Berlingske, 27. april 2019, hentet 31. januar 2020
- ^ "Arkitkten nr. 07 2019", shop.arkitektforeningen.dk, hentet 31. januar 2020
- ^ "Tingbjerg bibliotek og kulturhus: Formen dominerer", Arkitekten, no. 07, 12. september 2019, hentet 31. januar 2020
Eksterne henvisning
- https://bibliotek.kk.dk/bibliotek/tingbjerg – Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus' hjemmeside
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Jasparbang, Licens: CC BY-SA 4.0
Library in Tingbjerg, Denmark