Timemodellen

De nye IC4-togs maks. hastighed på 200 km/t var oprindelig en forudsætning for, at timemodellen kunne gennemføres. Togfonden DK gør timemodellen uafhængig af dieseltog.

Timemodellen var[1] en vision for det fremtidige danske jernbanenet, der oprindeligt blev foreslået af 6-by-samarbejdet. Modellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres, så der vil være en times rejsetid København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Senere forestilles modellen udvidet til andre større danske byer som Esbjerg, Herning og Sønderborg.[2] En rejsetid på præcis en time vil gøre det muligt, at togenes afgangstider i de fire største byer er på faste minuttal.

Politisk opbakning

Visionen om en times rejsetid har hidtil haft bred politisk opbakning. Den oprindelige model er fremsat af kommuner med borgmestre fra både Socialdemokraterne, Konservative og Venstre. I SFs trafikpolitiske vision er en times rejsetid også en af grundstammerne.[3] Modellen er også nævnt sammen med det nye signalsystem i trafikaftalen En grøn transportpolitik fra januar 2009, der er indgået mellem samtlige Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten.[4] Endelig anbefales timemodellen i Infrastrukturkommissionens rapport.

Den 1. marts 2013 præsenterede regeringen en togfond på 27,5 mia. kr. finansieret af indtægter fra udvinding af nordsøolie. Fonden skal finansiere infrastruktur, der muliggør timemodellen og elektrificering af jernbanenettet.[5][6]

SVM-Regering

"Forliget om Togfonden: Den nye regering (SVM) har taget livet af timemodellen, der skulle nedbringe køretiden med tog mellem landets største byer til en time, som der ellers var lagt op til i forliget om Togfonden. Derudover vil de droppe bro- eller tunnelforbindelsen over Vejle Fjord."[7]

Investeringer

For at gennemføre timemodellen er store investeringer nødvendige, da hastigheden skal sættes op til 200 km/t på mange strækninger.[8] Den vedtagne udskiftning af hele signalsystemet er en vigtig forudsætning for dette, da det nuværende system ikke kan håndtere så høje hastigheder. Oprindelig var de nye IC4 ligeledes en forudsætning, da de nuværende IC3-tog har en maksimal hastighed på 180 km/t,[9] men Togfonden DK gør timemodellen uafhængig af de dieseldrevne IC4-tog. Den vedtagne nybygningsløsning mellem København og Ringsted er også nødvendig, da den nuværende strækning via Roskilde er så stærkt trafikeret, at hastigheden ikke kan forøges; den nye strækning er desuden kortere, hvilket også reducerer rejsetiden.[10]

Andre nødvendige tiltag er genopretning af banen over Fyn samt sporene mellem Aalborg og Århus for at øge hastigheden på disse strækninger. Der er afsat knapt en milliard kroner til disse projekter, og de forventes gennemført inden 2020.[11] (Webside ikke længere tilgængelig)

Strækningen mellem Odense og Aarhus er teknisk udfordrende og omkostningstung og er foreløbigt udskudt til efter 2020. Der er flere forslag til, hvordan målet kan nås, bl.a. har en kombineret jernbane- og motorvejsbro mellem BogenseFyn og Juelsminde i Østjylland været foreslået.[12] Andre forslag omfatter baneudretninger på den den eksisterende jernbane eventuelt kombineret med en ny linjeføring mellem Fredericia og Horsens, måske over Vejle Fjord.[13][14] (Webside ikke længere tilgængelig)

Se også

Kilder

  1. ^ https://politiken.dk/klima/art9126712/Regeringen-skrotter-jernbanens-timemodelhttps://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/tilhaengere-af-kattegatbro-vejrer-morgenluft-med-droppet-timemodel-og
  2. ^ DTU, 2006 – 6-by samarbejdet : – om hurtigere tog mellem byerne – Københavns Kommune
  3. ^ SF – Trafikpolitisk Vision (Webside ikke længere tilgængelig), s. 5
  4. ^ Transportministeriet, 29. januar 2009 – Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En grøn transportpolitik Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine
  5. ^ Nordsø-milliarder til de danske tog | JP.dk Hentet den 1. marts 2013
  6. ^ Nordsøolie skal betale for gigantisk investering til de danske tog | Politiken.dk Hentet den 1. marts 2013
  7. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-02-02-regeringen-bryder-med-aarelang-tradition-og-opsiger-flere-forlig
  8. ^ Trafikstyrelsen, 29. januar 2009 En grøn transportpolitik Arkiveret 5. december 2009 hos Wayback Machine
  9. ^ DTU, 22. marts 2009 Nye tog lokker flere folk på skinnerne (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ Ingeniøren, 8. september 2009 – Flere tog og kortere rejsetider gør Køge-banen til favorit
  11. ^ Dansk Byggeri, 4. februar 2009 – Grøn Transportpolitik
  12. ^ Infrastukturkommisionen, august 2007 – Infrastrukturmodeller for Østjylland og hovedstadsområdet (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark – Screening af linjeføringer for timemodellen og banebetjening Østjylland | Trafikstyrelsen, marts 2011 (Webside ikke længere tilgængelig) Hentet den 7. marts 2013
  14. ^ Dansk Industri, 30. april 2009 – Kommissorium for strategisk analyse Jylland
TrafikSpire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
IC4 units 5652 and 5655 in Aarhus.JPG
Forfatter/Opretter: Morten Haagensen, Licens: CC BY-SA 3.0
IC4 togsæt 5652 og 5855 i Aarhus
Ampel animiert css.svg
Forfatter/Opretter: HLFan, Licens: CC BY-SA 2.5
Deutsch: Eine mittels CSS animierte Ampel im SVG-Format.

English: An animated traffic light using SVG and CSS.

Français : Un feu de circulation tricolore