Tilapia
Tilapia | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
Underrække | Vertebrata |
Overklasse | Osteichthyes (Benfisk) |
Klasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
Orden | Perciformes |
Familie | Cichlidae (Ciclider) |
Slægter | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tilapia er navnet på en gruppe afrikanske fisk på flere hundrede arter fra familien ciclider, som avles i USA og Asien som spisefisk og akvariefisk. De kommer fra Afrika, og de fleste er ferskvandsfisk.
I slutningen af 1970'erne regnedes alle "tilapier" til slægten Tilapia, men siden er de blevet inddelt i flere slægter efter deres opførsel:
- Slægten Tilapia omfatter bundlevende arter som yder yngelpleje. 40 arter, f.eks. Tilapia mariae, T. rendalli og T. zilli. Typeart er Tilapia sparrmanii, Smith, 1840.
- Slægten Sarotherodon. Hannerne er mundrugere. 19 arter som Sarotherodon galilaeus. Typeart er Sarotherodon melanotheron, Rüppell, 1852.
- Slægten Oreochromis. Hunnerne er mundrugere. 47 arter, f.eks. Oreochromis niloticus (Niltilapia, kommercielt vigtig spisefisk, ofte avlet) og O. mossambicus (den gamle Tilapia mossambica). Typeart er Oreochromis hunteri, Günther, 1889. Denne gruppe omfatter de fleste tilapier som er akvariefisk.
- Slægten Alcolapia lLever i små, varme søer med meget alkalisk vand. Hunnerne er mundrugere. 4 arter: Alcolapia alcalicus, A. latilabris, A. ndalalani og typearten A. grahami, (Boulenger, 1912).
Tilapia-gruppen er stadig under Taksonomisk omarbejdning, og visse inkonsekvenser eller forvirring omkring navngivningen af arterne forekommer i litteraturen; blandt andet kan man f.eks. komme til at se niltilapien Oreochromis niloticus benævnt som Tilapia nilotica.
Som mad
Tilapia har yderst lave koncentrationer af kviksølv,[2] da tilapia er hurtigvoksende og kortlivede, og primært lever vegetarisk, så de akkumulerer ikke kviksølv, som det sker i kødspisende dyr.[3] Kødspisende tilapia kan akkumulere betydelige mængder kviksølv.[4]
Akvakultur og muligvis akvaponi producerede tilapia har kun lave niveauer af det gavnlige omega-3-fedtsyrer (en essentiel ernæring som er en vigtig grund til at diætister anbefaler fiskespisning) og et relativt højt indhold af omega-6-fedtsyre - omega-3:omega-6 forhold på 1:11, hvilket er meget mindre omega-3 end ønsket.[5] Rapporten foreslår, at grunden er at opdrættet tilapia fodres med store mængder majs. Majs indeholder kortkædede omega-6-fedtsyrer, som koncentreres i fisken.
Historie
Tilapia er kendt under flere navne. "Tilapia" er en latinisering af thiape, der betyder "fisk" i tswana-sproget. [6] I det gamle Egypten finder man den som hieroglyffen
i Gardiners liste. [7] Tilapia var et symbol på genfødsel i egyptisk kunst, og dertil knyttet til gudinden Hathor. Den sagdes også at ledsage og beskytte solguden Ra på hans daglige rejse over himmelhvælvingen. Tilapia malet på gravkamrenes vægge minder os om trylleformular 15 i De dødes bog, hvor den afdøde udtrykker sit håb om at få plads i solbåden: "Du ser tilapiaen i sin [sande] form i den turkise dam", og "Jeg ser tilapiaen i sin [sande] natur lede den raske båd i sine vande." [8]
Tilapia var en af tre hovedtyper, der i bibelsk tid blev fisket fra Genesaret sø. Den blev kaldt musht (i vore dage "Sankt Petersfisk"). [9] [10] Dette navn er hentet fra Matthæusevangeliet 17:24-27, [11] hvor apostlen Peter fanger en fisk, der har en mønt i munden. Evangeliet omtaler ikke fiskens art.
Kilder/referencer
- ^ "Fisheries and Aquaculture Department Statistics". Food and Agriculture Organization of the United Nations. Hentet 2012-09-15.
- ^ "Mercury Levels in Commercial Fish and Shellfish (1990–2010)". United States Food and Drug Administration. 26. maj 2011. Hentet 2012-05-17.
- ^ "Nutritional Facts". Tropical Aquaculture Products, Inc. Arkiveret fra originalen 27. april 2012. Hentet 2012-05-17.Skabelon:Verify credibility
- ^ "Title unknown" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. oktober 2011.
- ^ Wake Forest Baptist Medical Center (8. juli 2008). "Popular Fish, Tilapia, Contains Potentially Dangerous Fatty Acid Combination". Science Daily. Hentet 2008-07-11.
- ^ "The genus name Tilapia is a latinisation of the word thiape, which means fish in Tswana," citeret fra: http://www.aquaticcommunity.com/tilapia/etymology.php
- ^ List of hieroglyphs/K - Wikipedia, the free encyclopedia
- ^ Gay Robin: Women in ancient Egypt (p. 188), British museum press, 1993, ISBN 0-7141-0956-8
- ^ "Sankt Petersfisk - Nordsøen Oceanarium". Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 7. juli 2015.
- ^ Tilapia is a farmed fish of biblical fame - Worldnews.com
- ^ Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: »Betaler jeres mester ikke tempelskat?« Han svarede: »Jo!« Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: »Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?« Han svarede: »Af de fremmede.« Jesus sagde til ham: »Så går landets borgere altså fri. Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér. Tag den og giv dem den for mig og dig.«
Se også
Eksterne henvisninger
- What, if Anything, is a Tilapia? – Mitochondrial ND2 Phylogeny of Tilapiines and the Evolution of Parental Care Systems in the African Cichlid Fishes. Vera Klett and Axel Meyer, Department of Biology, University of Konstanz, Germany.
- FishBase: Scientific Names where genus or synonym equals Tilapia – Oversigt på FishBase over nu gyldige såvel som tidligere medlemmer i slægtet Tilapia. FishBase er et konsortium skabt af blandt andet Forenede Nationers "Food and Agriculture Organization", FAO, og har støtte fra Europakommissionen.
- tvilling.dk: Tilapia ( Oreochromis Niloticus ) (Webside ikke længere tilgængelig)
Medier brugt på denne side
Nacht beim Fischen
Forfatter/Opretter: Bjørn Christian Tørrissen, Licens: CC BY-SA 3.0
A Nile tilapia photographed at the Snake Park in central Nairobi.
Forfatter/Opretter: Epipelagic, Licens: CC BY-SA 3.0
Global production (wild and farmed) of tilapia in million tonnes, 1950–2010, as reported by the FAO. Based on data sourced from the FishStat database