Tikhon Khrennikov

Tikhon Khrennikov
(c) Kremlin.ru, CC BY 4.0
Personlig information
Født	28. maj 1913 Jelets, Lipetsk oblast, Rusland
Død	14. august 2007 (94 år) Moskva, Rusland
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Moskva musikkonservatorium (til 1936), Gnessin statsmusikkollegium (til 1932)
Elev af	Vissarion Sjebalin
Medlem af	Akademie der Künste der DDR, Sovjetunionens komponistforening
Beskæftigelse	Musikkritiker, musikolog, universitetslærer, koreograf, komponist, pianist, politiker
Deltog i	22. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen
Arbejdsgiver	Moskva musikkonservatorium
Genre	Opera
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Medaljen for forsvaret af Moskva, Medaljen "For styrkelse af det militære samarbejde", Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Polens kulturfortjenstmedalje, Leninordenen med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Tikhon Nikolajevitj Khrennikov (russisk: Тихон Николаевич Хренников , født 10. juni 1913 i Jelets, Det Russiske Kejserrige, død 14. august 2007 i Moskva, Rusland) var en russisk komponist og pianist. Han var leder af sammenslutningen af sovjetiske komponister i 43 år. Han studerede på Moskva musikkonservatorium under Vissarion Sjebalin. Som komponist var han nationalsindet, og komponerede tre symfonier, orkesterværker, klaverkoncerter og operaer.

Kommunistpartiet foretrak russiske folkeviser, sangbare melodier og kompositioner med politisk korrekt indhold. Khrennikov huskes for sit jerngreb om musiklivet i Sovjetunionen fra Stalin til Gorbatjov, og sin agitation mod komponister, der skrev musik med moderne tendenser. Først gik det ud over Sjostakovitj og Alfred Schnittke. Efter krigen huskes Khrennikov for sine voldsomme udfald mod andre ledende sovjetiske komponister som Sergej Prokofjev og Dmitrij Kabalevskij i den såkaldte Sjdanovsjtjina(Sdjanov doktrinen),^[1] den statlige renselse af sovjetisk kulturliv i årene 1946-48, opkaldt efter Andrej Sjdanov.^[2]

Efter Sovjetunionens fald fremstillede han sig imidlertid som et offer for regimet. Men hans knæfald for Stalin var ikke glemt, og da Khrennikov i 1980 besøgte Norge som solist ved Oslo filharmoniske orkester, blev boykotaktionen mod ham vurderet som vellykket. Kun 300 publikummere var fremmødt, selv om koncertsalen i Oslo havde plads til 1.600.^[3]

Udvalgte værker

• Symfoni nr. 1 (1933–1935) - for orkester
• Symfoni nr. 2 (1940–1942, rev. 1944) - for orkester
• Symfoni nr. 3 (1973) - for orkester
• Klaverkoncert nr. 1 (1932-1933) - for klaver og orkester
• Klaverkoncert nr. 2 (1971) - for klaver og orkester
• Klaverkoncert nr. 3 (1983) - for klaver og orkester
• Klaverkoncert nr. 4 (1991) - for klaver, slagtøj og strygeorkester

Noter

Spire Denne biografi om en russisk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.