Tišnov
| Tišnov Tischnowitz | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Tjekkiet | ||||
| Borgmester | František Müller[1]  | ||||
| Postnr. | 666 01, 666 03 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | BO | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 9.223 (2023) | ||||
| - Areal | 17,1 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 539 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. | 256 m | ||||
| Hjemmeside | www.tisnov.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
 (c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de  Tišnov | |||||
Tišnov (tjekkisk udtale: [ˈcɪʃnof] ; tysk: Tischnowitz) er en by i i distriktet Brno-venkov (Brno landdistrikt) i regionen Sydmæhren i Tjekkiet med omkring 9.200 indbyggere.
Landsbyerne Hajánky, Hájek, Jamné og Pejškov er administrative dele af Tišnov. Pejškov, og Hajánky, Hájek og Jamné udgør to eksklaver af kommunens område.
Geografi
Tišnov ligger omkring 19 km nordvest for Brno. Den ligger på venstre bred af floden Svratka. Det meste af området ligger i Boskovice-furen, men den nordøstlige eksklave ligger i det øvre Svratka-højland og den sydvestlige eksklave i Křižanov højlandet. Det højeste punkt er en konturlinje der er 497 meter over havets overflade, beliggende i den nordøstlige eksklave.
Historie
Den første skriftlige omtale af Tišnov er fra 1233 i et charter for Porta coeli-klostret i nabokommunen Předklášteří. Tišnov var oprindeligt en markedsby beliggende på en vigtig handelsrute. Det var ejet af cistercienserordenen indtil 1782. Allerede i det 13. århundrede udviklede Tišnov sig til en lille by.[2]
I 1416 gav kong Wenceslaus 4. Tišnov ret til at holde et årligt marked. Det blev brændt ned under Hussitterkrigene i 1428 og beskadiget i Trediveårskrigen. Den blev også beskadiget af brande flere gange, den største brand fandt sted i 1668. I 1788 blev Tišnov forfremmet til en by. Byen blev påvirket af passagen af Napoleons tropper i 1805 og 1809 og af den østrigsk-preussiske krig i 1866.[2]
En jernbanelinje, der forbinder Tišnov med Brno, blev bygget i 1885, og i 1905 blev banen forlænget til Havlíčkův Brod.[2] Indtil 1918 var Tišnov en del af det habsburgske monarki (Østrigs side efter Det østrig-ungarske kompromis 1867), i distriktet med samme navn, en af de 34 Bezirkshauptmannschaften i Mæhren.[3]
Fra 1918 til 1930'erne oplevede byen økonomisk vækst og byggeri. Byens gæld har bremset den videre udvikling, som først kom igen efter 2. verdenskrig.[2]
Referencer
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c d "Stručná historie města" (tjekkisk). Město Tišnov. Arkiveret fra originalen 2. marts 2022. Hentet 18. november 2021.
- ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967
|
Medier brugt på denne side
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of the Czech Republic
Forfatter/Opretter: RomanM82, Licens: CC BY-SA 4.0
Tišnov - pohled od jihozápadu, z Vokounovy vyhlídky.
Emblem of the town Tišnov
Forfatter/Opretter: For use outside of Wikimedia projects, you have to credit also with hyperlink. For other licenses or terms of use contact me., Licens: CC BY-SA 3.0
Vrchol Květnice nad Tišnovem
