Thorkel Møller

Thorkel Møller
Thorkel Møller
Personlig information
Født	28. juli 1868 ; Sorø
Død	21. december 1946 (78 år) ; Aarhus
Land	Danmark
Uddannelsessted	Det Kongelige Danske Kunstakademi
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Thorkel Luplau Møller (født 28. juli 1868 i Sorø, død 21. december 1946 i Aarhus) var en dansk arkitekt, der særligt var aktiv i Aarhus, hvor hans byggerier stadig præger byen.

Møller var oprindeligt udlært murer og blev uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1898. Han var ansat hos Hack Kampmann og Martin Nyrop, men kom i 1900 til Jydske Landboforeninger. Senere blev han selvstændig. Fra 1924 til sin død var han tilsynsførende ved Marselisborg Slot. Stilistisk arbejdede han inden for nationalromantikken og senere nybarokken.

I 1902 udstillede han på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Værker

I Aarhus

Villa Arnak for fabrikant John Wied (1899, 1904)^[1]^[2]
Trøjborg Bryggeri (1900-07)
Telefon- og bladkiosk (1900, nu opstillet i Den Gamle By)
Villa Aros, Strandvejen 102 (1901, indrettet til Rudolf Steiner-skole 1956)^[3]
Hotel Royal (sammen med Eggert Achen, 1901, ombygget 1930)
Aarhus Elektriske Sporvej: Remise (1904, schalburgteret 1944 og nedrevet) samt villa for sporvejsdirektøren (1906) og administrationsbygning, Dalgas Avenue 56 (1907-08)^[4]^[5]
Villa Nybo, Skovvangsvej 250 (1905)^[6]
Villa Rosenpalæet for kreditforeningsdirektør, etatsråd Hans Nielsen, Niels W. Gades Vej 9 (1906)^[7]
Sankt Josephs Hospital (1907)
Ejendommen Bispehus, hjørnet af Skolegade og Skolegyde (1908)^[8]
Bikuben, Mejlgade (1909)
Boligejendom, Assensgade 34 (1910)
Marselisborg Hospital (1911-13)
Ny jydske Kjøbstad-Creditforening, nu Realkredit Danmark, Emanuel Sejrs Gade, Aarhus (1911-12, sammen med Eggert Achen)
Marselisborg Studentergård (1914)
Stationerne på Hammel-Thorsø Jernbane (1914, nedlagt 1956)^[9]
Lejligheder, Marselisborg Allé 30 B (1915)
Kontorbygning for FDB, Vestergade (1916-17)
Folketeatret (1922, nedlagt, senere bank)
Jydsk Dampvaskeri Viktoria, ombygget 1933 til brug for Det danske Missionsforbund (1923)^[10]
Storkarréen Teglgaarden for Arbejdernes Andels Boligforening (1921-1927, sammen med Vilhelm Puck)^[11]
Boligbebyggelse, Mejlgade 71 (1929)
Købmands- og Haandværkerbanken, Store Torv 12 (1934)
Belysningsvæsnets administrationsbygning (1937)

Andetsteds

Grenaa Handels- og Landbrugsbank (1904)
Middelfart Præstegård (1905)
Ebeltoft Præstegård (1908)
Vejle Præstegård (1908)
Rekreationshjemmet Sixtus, Middelfart (1911)
Sabro Alderdomshjem (1919)
En række kraftstationer og transformatortårne i Jylland
Udstillingsbygninger m.m. ved de årlige ungskuer, Skanderborg

Konkurrencer

Christiansgades Skole, Aarhus (1. præmie 1989, men opgaven gik til Carl Harild)^[12]

Noter

^ Jf. tegning i KID
^ "Billeder af Højbjergs historie (PDF)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. november 2013. Hentet 7. juni 2015.
^ Trap Danmark, 5. udgave, bind VIII, s. 87.
^ Lokalcenter Dalgas
^ Trap Danmark, 5. udgave, bind VIII, s. 126.
^ "Om Skovvangsvej". Arkiveret fra originalen 31. juli 2007. Hentet 7. juni 2015.
^ Jf. salgsopstilling hos Home (Webside ikke længere tilgængelig)
^ Århus: 1870-1945, Århus byhistoriske Udvalg 1998, s. 49.
^ "Mukkes Jern – Dansk jernbanearkitektur". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 6. juli 2010.
^ Trap Danmark, 5. udgave, bind VIII, s. 53
^ "Sejrøgade 5". Fredede og Bevaringsværdige Bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 18. september 2022.
^ Om Christiansgades Skole

Kilder og eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Thorkel Møller

[1] Jf. tegning i KID

[2] "Billeder af Højbjergs historie (PDF)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. november 2013. Hentet 7. juni 2015.

[3] Trap Danmark, 5. udgave, bind VIII, s. 87.

[4] Lokalcenter Dalgas

[5] Trap Danmark, 5. udgave, bind VIII, s. 126.

[6] "Om Skovvangsvej". Arkiveret fra originalen 31. juli 2007. Hentet 7. juni 2015.

[7] Jf. salgsopstilling hos Home (Webside ikke længere tilgængelig)

[8] Århus: 1870-1945, Århus byhistoriske Udvalg 1998, s. 49.

[9] "Mukkes Jern – Dansk jernbanearkitektur". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 6. juli 2010.

[10] Trap Danmark, 5. udgave, bind VIII, s. 53

[11] "Sejrøgade 5". Fredede og Bevaringsværdige Bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 18. september 2022.

[12] Om Christiansgades Skole

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

Navigation

navigation

Themenportale