Thor Lange (digter)

Thor Lange
Personlig information
Født9. april 1851 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. februar 1915 (63 år) Rediger på Wikidata
Napadivka, Ukraine Rediger på Wikidata
GravstedNapadivka, Vestre Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSprogforsker, journalist, diplomat, oversætter, akademiker, digter, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Thor Lange. (Se også artikler, som begynder med Thor Lange)

Thor Næve Lange (født 9. april 1851 i København, død 22. februar 1915Napadivka godset i Napadivka i guvernementet Podolsk i Det Russiske Kejserrige, nu Vinnitsja oblast i Ukraine) var en dansk digter, oversætter, konsul, statsråd og professor. Han blev student i 1869, tog filologisk embedseksamen i 1874 og havde allerede da bidraget til litteraturen med oversættelser af vers til antologier.

Efter opfordring rejste han til Sankt Petersborg for at blive lærer i latin og græsk og året efter til Moskva. Her giftede han sig i 1883 med en russisk adelsdame, Natalie Protopopov, hvis landejendom i Ukraine han ledede med stor dygtighed. I 1889 blev han optaget i den russiske adel. Skønt han levede i Rusland til sin død og ikke følte sig videre påskønnet i sit fædreland, forblev han dansk statsborger og bevarede kontakten med det danske sprog gennem en udstrakt brevveksling med danskere, gennem sit forfatterskab af prosa og på vers og gennem sine oversættelser af slaviske værker til dansk.

Thor Lange blev begravet i Protopopov-familiens gravsted i Napadivka. I 1920'erne blev Lange genbegravet på Vestre Kirkegård i København og fik en gravsten med indskriften "DANMARKS TRO SØN, THOR LANGE".

Thor Langes mindesmærker

Thor Lange drømte om et Danmark i lyset af Valdemarernes storhedstid, og hans hjemlængsel og nationalromantiske drømme inspirerede ham til at rejse en række mindesmærker i Danmark, dels på steder for markante nationale begivenheder, dels over personer, som efter hans vurdering ikke var tilstrækkeligt agtede i fædrelandet.

De danske indtægter fra hans forfatterskab blev anvendt hertil, og i årenes løb blev det til en række mindesmærker, alle udført i samarbejde med professor Camillus Nyrop og efter forlæg af danske billedkunstnere.

Mindesmærkerne omfatter:

Desuden lod han opsætte mindetavler i flere kirker som i Helsinge kirke over reformationstidens teolog Christiern Pedersen, der oversatte Biblen til dansk. Ved Bjarup Ødekirke lod han et jernkors tegnet af Gerhardt Poulsen rejse i 1915.

Efter Thor Langes død lod hans russiske enke udføre mindetavle over Dronning Dagmar i Ringsted Kirke og en sten ved Øm Kloster over biskop Gunner, der anses for at være "forfatter" til Jydske Lov.

Udgivelser

  • 1872 – Debut: i Vers og prosa fra yngre forfattere (antologi)
  • 1874 – Debut i bogform: Euterpe
  • 1882 – Fra Rusland, rejsebog og digte
  • 1887 – En Maaned i Orienten, rejsebog
  • 1890 – Skizzer og Phantasier, essay m.m.
  • 1892 – Svjatopolk, skuespil
  • 1894 – Grev Alexiej Tolstoj, et Bidrag til Den russiske Litteraturs Historie i vort Aarhundredes tredie Fjerdedel disputats
  • 1899 – Tolv Baumbachske Eventyr i Efterligning
  • 1907 – I danske Farver, forteællinger m.m.
  • 1915 – Udvalgte Digte
  • 1917 – Langt borte, skitser m.m.
  • 1918 – Mangesteds fra, skitser m.m.

Litteratur

  • Axel Sørensen, Thor Lange, Det Schønbergske Forlag, 1915.
  • E. Spang-Hansen, Under Madvigs Auspicier : danske Filologers Udvandring til Rusland 1875 : Thor Lange, Peter Axel Jørgensen, William Norup, Hagbard Olsen, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, nr. 218, 1952.
  • C. Nyrop, Thor Lange : Bidrag til en Livsskildring, Nielsen & Lydiche, 1917.

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Skibelund Krat - Magnus 5.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Magnusstenen i Skibelund Krat
Dronning Dagmars Kilde, illustration fra Bornholms Tidende, 30. Maj 1907 download(cr).jpg
I 1906 lod digteren Thor Lange rejse en mindesten "Dronning Dagmar Stenen" ved "Dronning Dagmars Kilde" i Præsteskoven syd for Vitten i Midtjylland. Stenen er tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel. Stenen blev rejst i det angivelige 700-år for, at dronning Dagmar af Danmark i 1206 skulle have gjort holdt nær kilden og ladet sig bringe vand fra denne. Siden den tid skulle kilden have båret dronningens navn. Illustrationen af "Dronning Dagmar Stenen" blev bragt i Bornholms Tidende torsdag aften den 30. maj 1907. Kunstneren bag illustrationen er ikke navngivet.
Thor Lange.jpg
Thor Lange
Grathestenen.jpg
Forfatter/Opretter: Kim Konnerup, Licens: CC BY-SA 3.0
Grathe-stenen, monument for slaget ved Grathe Hede
Sct Bendt-Dagmarmindetavle.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Nico-dk assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Mindetavle for Dronning Dagmar i St. Bendts Kirke , Ringsted, Denmark
Skibelund Krat - Thor Lange.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Mindesten i Skibelund Krat