Thomas Rathsack
Thomas Rathsack | |
---|---|
Født | 4. marts 1967 (57 år) København, Kongeriget Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Øregård Gymnasium |
Beskæftigelse | Forfatter, soldat |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Thomas Rathsack (født 4. marts 1967) er en dansk forfatter og foredragsholder. Han er tidligere soldat i Jægerkorpset.[1]
Rathsack er opvokset i Gentofte, blev student fra Øregård Gymnasium i 1985 og dimitterede fra Copenhagen Business School i 1993. I 1986 blev han sergent i Livgarden og i 1990 blev han optaget i Jægerkorpset,[1] hvor han gjorde tjeneste til 1994. Han arbejdede fra 1995 til 1997 som fotograf i Sydamerika og derefter som it-medarbejder i Mermaid Computer og TopNordic, inden han i 2000 og 2001 vendte tilbage til forsvaret som programleder for Danish Demining Group i Kaukasus og Afghanistan. Frem til 2008 deltog han i en række specialoperationer i Afghanistan og Irak. Den enhed som Rathsack var en del af modtog den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, efter deltagelse i Task Force K-BAR i Afghanistan. Fra 2008 til 2009 arbejdede han som uddannelsesofficer i Hjemmeværnet.
I 2009 udgav den selvbiografiske bog Jæger – i krig med eliten om sine krigsoplevelser, hvilket vakte opmærksomhed pga. omstændighederne ved bogens udgivelse, der medførte at forsvarschef Tim Sloth Jørgensen trådte tilbage.[2][3] Han har siden udgivet en række skønlitterære thrillers.
Rathsack er kendt fra medierne hvor han jævnligt bliver brugt som kommentator på aktuelle begivenheder. Han har desuden medvirket i tv-serien Korpset på TV2, hvor en gruppe personer gennemgår fysiske prøver, som ligner dem i jægerkorpset.[4]
Bibliografi
- Jæger – i krig med eliten (2009) ISBN 978-87-7055-559-3
- Shadow Army' (2011) ISBN 978-87-5679-707-8
- Sort Daggry (2013) ISBN 978-87-4000-434-2
- Dødemandsbugten (2015) ISBN 978-87-4001-346-7
- Kollaps (2021) ISDBN 978-87-4005-793-5
Referencer
- ^ a b Rathsack, Thomas. "Thomas Rathsack". ThomasRathsack.dk. Arkiveret fra originalen 7. april 2017. Hentet 6 oktober 2016.
- ^ Andreas Lindqvist, "Politiken udgiver omstridt bog", Politiken, 15 September 2009
- ^ Nick Collins, "Special forces soldier's book causes storm in Denmark", Telegraph, 23 September 2009
- ^ Clante, Caroline (4 januar 2017). "Rathsack in New TV2 Program: This is How Though Jægerkorpset is". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Hentet 27 januar 2017.
Eksterne henvisninger
- Politikens gratis upload af Thomas Rathsacks Jæger – i krig med eliten Arkiveret 9. oktober 2010 hos Wayback Machine (PDF)
- Jæger – i krig med eliten som plain text hos Wikileaks.