Thomas Rørdam (højesteretsdommer)
- Der er flere personer med dette navn, se Thomas Rørdam.
Thomas Peter Rørdam (født 17. oktober 1952 i Gladsaxe) er en dansk jurist, der er tidligere forsvarsadvokat og tidligere højesteretspræsident.
Thomas Rørdam er søn af Peter Rørdam (tidligere dommer i Vestre Landsret). Thomas Rørdam blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1976. Ansat som fuldmægtig i Justitsministeriet 1977-1985. I 1985-2002 selvstændig advokat i Advokatfirmaet Nyborg & Rørdam. I denne periode navnlig kendt som forsvarer i en række straffesager, med bl.a. sagen mod Blekingegadebanden, Vadstrupgård-sagen (om pædofili-anklager mod en mandlig pædagogmedhjælper) og Plejebo-sagen (hvor en plejehjemsassistent blev anklaget for 22 drab mod beboere) som de mest kendte. Var i denne periode desuden i en årrække formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater. Udnævnt som dommer i Højesteret i 2002. Han er desuden hovedredaktør på Karnovs Lovsamling.
Rørdam afløste i februar 2017 Poul Søgaard på posten som højesteretspræsident.[1] Han fungerede som rigsrettens formand i rigsretssagen mod Inger Støjberg.[2] Han fratrådte som højesteretsdommer pr. 31. oktober 2022 fordi han var fyldt 70 år.[3]
Han blev i 2017 dekoreret med storkorset af Dannebrog og er tillige kommandør af Dannebrogordenen.[4]
Henvisninger
- ^ Højesterets nye chef bliver Thomas Rørdam, DR-nyheder 23/11 2016 (hentet 23/11 2016)
- ^ Thomas Rørdam; Poul Dahl Jensen; Jens Peter Christensen; Henrik Waaben; Michael Rekling; Lars Hjortnæs; Oliver Talevski; Jan Schans Christensen; Kurt Rasmussen; Jens Kruse Mikkelsen; Lars Apostoli; Anne Louise Bormann; Kristian Korfits Nielsen; Erik Christensen; Jacob Mchangama; Pia Gjellerup; Karoly Németh; Klaus Bach Trads; Christian Langballe; Kirsten Brosbøl; Gert Eg; Anne Grete Holmsgaard; Ingelise Bech Hansen; Keld Holm; Karen J. Klint; Karen Rønde (13. december 2021), Rigsrettens dom afsagt mandag den 13. december 2021, Domstolsstyrelsen, Wikidata Q110095906
- ^ Bjarne Nørum (16. oktober 2022), "Thomas Rørdam: Der er noget tilfredsstillende i at repræsentere folk, som er oppe imod systemet", Kristeligt Dagblad, hentet 22. februar 2023
- ^ "Modtagere af danske dekorationer". Kongehuset. Hentet 30. april 2024.
Spire |