Thomas Pazyj
Thomas Pazyj (født 8. april 1955 i København, død 27. november 2016[1]) var en dansk håndboldspiller, som deltog under OL 1976 og 1980.
Håndboldkarrieren
Thomas Pazyj spillede i begyndelsen af sin karriere i den københavnske klub Saga. Senere spillede han i HF Olympia i Helsingborg, inden han sluttede som aktiv i Skovbakken i Aarhus. Som Saga-spiller blev han næstmest scorende spiller i 1. division i 1975-76 med 135 mål i 18 kampe.[1] Det blev også til en tid i Randers, hvor han spillede sammen med broderen Lars Pazyj.
I 1976 var han som 18-årig med på Danmarks håndboldlandshold, som endte på en ottendeplads under OL. Han spillede i alle seks kampe og scorede 18 mål.
Fire år senere kom han på en niendeplads med det danske hold under OL 1980. Han spillede i fire kampe og scorede ni mål.
Han var med ved VM i Danmark i 1978, hvor landsholdet sluttede på en fjerdeplads.
I alt blev det til 87 landskampe, hvor han scorede 193 mål. Han spillede som regel højre fløj, men han kunne også spille højre back.
Civil karriere
Pazyj studerede biologi og geografi og tog senere en lederuddannelse. Han var fra 2010 direktør for Regionshospitalet Randers, indtil sygdom i 2016 gjorde det nødvendigt for ham at stoppe karrieren. Han døde sidst i november samme år.[1]
Referencer
- ^ a b c Hansen, Niels O. (29. november 2016). "Tidligere landsholdsspiller i håndbold er død". BT. Hentet 1. december 2016.
Eksterne henvisninger
- Thomas Pazyj på gravsted.dk
- http://www.sports-reference.com/olympics/athletes/pa/thomas-pazyj-1.html Arkiveret 19. maj 2011 hos Wayback Machine
Spire Denne biografi om en dansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Pictograms of Olympic sports - Handball. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.