Thomas More

Thomas More
Thomas More (1527), malet af Hans Holbein den yngre.
Lordkansler
Embedsperiode
oktober 1529 – maj 1532
MonarkHenrik 8.
ForegåendeThomas Wolsey
Efterfulgt afThomas Audley
Chancellor of the Duchy of Lancaster
Embedsperiode
31. december 1525 – 3. november 1529
MonarkHenrik 8.
ForegåendeRichard Wingfield
Efterfulgt afWilliam FitzWilliam
Speaker i Underhuset
Embedsperiode
16. april 1523 – 13. august 1523
ForegåendeThomas Nevill
Efterfulgt afThomas Audley
Personlige detaljer
Født7. februar 1478(1478-02-07)
London, England
Død6. juli 1535 (57 år)
London, England
DødsårsagHalshugning
GravstedSt Peter ad Vincula, London
ÆgtefællerAlice Harpur (til 1535)
Jane More (1505-1511)
MorAgnes Graunger
FarJohn More
Uddannelses­stedUniversity of Oxford
Lincoln's Inn
ReligionRomerskkatolsk
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ikke at forveksle med Thomas Moore.

Sir Thomas More (kendt som Sankt Thomas More; født 7. februar 1478 i London, England, død 6. juli 1535 i London i England) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand.

Liv

More blev født i Milk Street i London i 1478. Han var ældste søn af sir John More, en succesrig advokat der var dommer ved King's Bench. Han gik i skole til 1491 og studerede latin og logik og blev i 1501 medlem af det engelske advokatsamfund med ret til at føre sager ved højesteret. Dér klarede han sig fremragende.

Han blev medlem af det engelske parlament i 1506. Han fik fire børn med sin første kone, Jane Colt, der døde i 1511. Senere blev han gift med Alice Middleton. Hun havde en datter fra et tidligere ægteskab, som More tog til sig som sin egen.

Utopia

Illustration til hans værk Utopia fra 1516

Mores mest kendte værk er Utopia (Latin; De Optimo Reipublicae Statu deque Nova Insula Utopia fra 1516 ("om en ny ø, som ikke eksisterer"). Det bygger på to forbilleder fra antikken. Det ene er Lukians En sandfærdig historie, det andet er Platons Staten. I Utopia skildrede han en imaginær ø med en ny statsopbygning, der for ham var det moderne England. More viste nye ideer. De vigtigste er social lighed og afkald på privat ejendomsret: "dér, hvor der kun er privat ejendomsret, er det næppe muligt nogen sinde at få en rigtig og vellykket ordning af de statslige anliggender".

Utopias betydning

På grund af Utopia er More af mange kaldt den første socialist eller utopiske socialist. Han inspirerede blandt andet Karl Marx. Til trods for at Utopia har lagt navn til og i meget høj grad været inspirationskilde for den utopiske socialisme som ideologisk retning, mener mange, at det ikke er korrekt eller i hvert fald upræcist at kalde ham den første utopiske socialist. Mange fortolkninger af værket peger på, at det skal læses i dets historiske kontekst, og at det ikke umiddelbart var Mores hensigt at skabe et socialistisk samfund. Det var på hans tid ikke muligt at kritisere samfundet åbenlyst, og dermed kan Utopia læses allegorisk som hans syn på og indirekte kritik af de herskende samfundsforhold. Det gør han ved at vende alt på hovedet og lave en glorificerende beskrivelse af et ikke eksisterende samfund (af græsk u = "ikke" + topos = "sted", altså et ikkeeksisterende sted. Heraf: uopnåeligt samfundsideal og i videre betydning: noget urealistisk eller uvirkeligt. Derfor kan titlen være indikator for, at bogen muligvis ikke skal tolkes eller læses som en idealistisk tanke, han havde om fremtiden og troede kunne realiseres) netop karakteriseret ved det diametralt modsatte af den samtidige engelske samfundsstruktur.

Hans død

På grund af uenighed med kong Henrik 8. af England blev More kastet i Tower of London og halshugget på Tower Hill. Han havde nægtet at aflægge ed til kongen, der var den engelske kirkes overhoved.

Kanonisering

More blev saligkåret sammen med John Fisher og 52 andre engelske martyrer i 1886 af Pave Leo 13., helgenkåret med Fisher i 1935 af Pius 11. og i 2000 blev han via et motu proprio erklæret skytshelgen for statsmænd og politikere af Pave Johannes Paul 2..[1]

Referencer

  1. ^ "Proclaiming Saint Thomas More Patron of Statesmen and Politicians". Libreria Editrice Vaticana, vatican.va. 2000. Hentet 11. maj 2016.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side