Thomas Banke
Thomas Banke | |
---|---|
Thomas Banke i 2008. | |
Borgmester i Fredericia Kommune | |
Embedsperiode 2010 – 14. januar 2013 | |
Foregående | Uffe Steiner Jensen |
Efterfulgt af | Kenny Bruun Olsen |
Formand for Venstres Ungdom | |
Embedsperiode 2007 – 2009 | |
Foregående | Karsten Lauritzen |
Efterfulgt af | Jakob Engel-Schmidt |
Personlige detaljer | |
Født | Thomas Banke 3. december 1981 (40 år) Fredericia, Danmark |
Politisk parti | Venstre |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Thomas Banke (født den 3. december 1981 i Fredericia) er en dansk politiker og tidligere medlem af Fredericia Byråd. Banke var borgmester i Fredericia Kommune fra 2010, til 14. januar 2013, hvor han udtrådte af byrådet.[1] Banke er desuden tidligere landsformand for Venstres Ungdom (VU).
Politisk karriere
Thomas Banke blev valgt til byrådet i Fredericia i 2005 med 362 stemmer. Undervejs i perioden blev han bl.a. viceborgmester. To år senere blev han valgt som landsformand på VU's landsstævne og genvalgt i 2008.
Thomas Banke var ved kommunalvalget i 2009 Venstres borgmesterkandidat i Fredericia Kommune. Efter en valgsejr over den siddende socialdemokratiske borgmester Uffe Steiner Jensen, bliver Thomas Banke den første borgerlige borgmester i Fredericia siden 1918,[2] ligesom han var Danmarks yngste borgmester. Dog ikke den yngste nogensinde; det var nemlig hans partifælle Michael Aastrup Jensen, der som 25-årig blev borgmester i Randers i 2001.
Kontroverser
Thomas Banke havnede i en voldsom mediestorm, da han i Ekstra Bladet i 2007 erkendte, at han i sine meget unge år har prøvet forskellige euforiserende stoffer, heriblandt kokain. [3] Han vakte senere opsigt, da han i marts 2008 var fortaler for en legalisering af hash.[4][5]
Bilagssagen
Sin hidtil største mediestorm havner Banke i, da det i efteråret 2012 kommer frem, at han har været afhængig af morfin i forbindelse med en kompliceret tandbehandling.[6] Efter et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde 14. december 2012 beslutter han at sygemelde sig på ubestemt tid. Dagen efter kommer det frem, at Banke i flere tilfælde har anvendt kommunens kreditkort til private indkøb og betalinger, ligesom der har været rod i borgmesterens kørselsregnskaber. Uregelmæssighederne har stået på i flere år, og er fortsat efter flere reprimander fra administrationens ansatte, herunder kommunaldirektøren. På kommunens Eurocard har Banke uretmæssigt trukket et beløb på ca. 21.000 kroner siden 2010.[7] Beløbet er senere tilbagebetalt.
17. december 2012 vedtager et enigt Fredericia Byråd på et ekstraordinært møde et mistillidsvotum mod borgmesteren, der fortsat er sygemeldt og derfor ikke selv deltager. Senere er det kommet frem, at Banke dagen før mødet søgte aktindsigt i samtlige byrådsmedlemmers kørselsregnskaber, rejseudgifter og personsager. Hvad disse oplysninger skulle bruges til, er ikke kommet frem.[8] 18. december bekræfter Sydøstjyllands Politi, at en borger har indgivet en politianmeldelse af Thomas Banke, hvorfor politiet vil gå ind i sagen.[9]
Efter nytår vender stemningen imidlertid. 7. januar 2013 meddeler bestyrelsen for Venstre i Fredericia, at man mener, at tilliden til Thomas Banke kan genskabes og opfordrer derfor Banke til at genindtræde som borgmester. Dagen efter erklærede Venstres byrådsmedlem Pernelle Jensen samt de fire byrådsmedlemmer fra Konservative og Dansk Folkeparti, at de bakker op om Banke.[10] Thomas Banke fortalte samme aften i TV Syd, at han vender tilbage til arbejdet. Det skete efter et møde i byrådsgruppen 7. januar, hvor man dog ikke var nået til enighed.[11] Samme aften fortæller TV 2 Nyhederne, at to møder, som Banke ifølge hans eget kørselsregnskab holdt med Hernings borgmester Lars Krarup, aldrig har fundet sted - men at Banke har fået udbetalt kørseslspenge for transporten.[12]
9. januar vender Banke tilbage til arbejdet.[13] Her kommer det frem, at Thomas Banke efter opfordring fra byrådskollegaen Mads Lund har fået foretaget en urinprøve for at dokumentere, at han ikke længere er afhængig. Men for at skærme sine helbredsoplysninger sker det i det falske navn Julius Juliussen.[14] Samme dag meddeler de resterende fire Venstre-byrådsmedlemmer, at de smider Thomas Banke ud af byrådsgruppen. Som følge af partiets regler bliver Thomas Banke dermed ekskluderet af Venstre, idet partiet ikke ønsker flere Venstre-grupper i samme byråd.[15] Senere samme dag besluttede bestyrelsen for Venstre i Fredericia at ekskludere de fire byrådsmedlemmer.[16] Venstres byrådsgruppe bestod derfor kun af Pernelle Jensen. Hun valgte dog efter en anmodning at tage Thomas Banke tilbage og dermed omstøde beslutningen om eksklusionen af ham, så han atter er medlem af Venstre.[17] 14. januar 2013 nedlagde Thomas Banke sit mandat som borgmester og udtrådte samtidig af byrådet. I stedet valgte byrådet Kenny Bruun Olsen som hans efterfølger.[1]
Sagen har fået økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til at foreslå, at det skal være nemmere for et byråd at komme af med en borgmester.[18]
I januar 2017 udgives en biografi om Thomas Banke, skrevet af journalist Henrik Qvortrup, på forlaget People's Press[19]. I bogen afsløres hidtil ukendte detaljer om Bankes morfinafhængighed, der udviklede sig efterfølgende til et kokainmisbrug.
Referencer
- ^ a b Så fik Fredericia en ny borgmester Jyllands-Posten, 14. januar 2013
- ^ Fredericias historie: Borgmester i Fredericia
- ^ "VU-formand har taget stoffer" Arkiveret 4. marts 2021 hos Wayback Machine, Ritzaus Bureau, 13. august 2007
- ^ "VU vil have fri hash" Arkiveret 6. februar 2008 hos Wayback Machine, Modkraft.dk, 11. marts 2008
- ^ "Venstres Ungdom taler for fri hash" Arkiveret 14. april 2008 hos Wayback Machine, jp.dk, 11. marts 2008
- ^ Blå Bog: Fredericias borgmester Thomas Banke (Webside ikke længere tilgængelig) Ritzau/[[Vejle Amts Folkeblad]] 7. januar 2013
- ^ Borgmester Banke brugte kommunens Eurocard flittigt Arkiveret 30. januar 2013 hos Wayback Machine Fredericia Dagblad 5. januar 2012
- ^ Borgmester ville se kolleger i kortene Arkiveret 30. januar 2013 hos Wayback Machine Vejle Amts Folkeblad 4. januar 2013
- ^ Omstridt borgmester meldt til politiet Berlingske Nyhedsbureau 18. december 2012
- ^ Fem borgerlige politikere vil have Banke tilbage Arkiveret 30. januar 2013 hos Wayback Machine Vejle Amts Folkeblad 8. januar 2013
- ^ Thomas Banke vender tilbage til borgmesterpost Berlingske Nyhedsbureau 7. januar 2013
- ^ Thomas Banke afsløret i mere snyd TV 2 Nyhederne 7. januar 2013
- ^ Borgmester Thomas Banke vender tilbage (Webside ikke længere tilgængelig) Fredericia Kommune 9. januar 2013
- ^ Thomas Banke erkender at have brugt falsk navn Arkiveret 12. januar 2013 hos Wayback Machine Politiken 9. januar 2013
- ^ Klokken har passeret 12: Kamphaner smider hinanden ud af Venstre (Webside ikke længere tilgængelig) Politiken 8. januar 2013
- ^ Først røg borgmesteren, så røg dem, der gav ham sparket Arkiveret 9. januar 2013 hos Wayback Machine Politiken 9. januar 2013
- ^ Kaos i Fredericia: Thomas Banke er igen medlem af Venstre Ritzau/TV 2 Nyhederne 10. januar 2013
- ^ Vestager: Det skal være nemmere at fjerne en uansvarlig borgmester Arkiveret 13. januar 2013 hos Wayback Machine Politiken 9. januar 2013
- ^ 28-årig borgmesters vilde fald fra tronen: Nu fortæller han alt om bilagsrod og narkomisbrug BT 5. september 2016
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Thomas Banke
Foregående: | Borgmester i Fredericia Kommune 2010–2013 | Efterfølgende: |
Uffe Steiner Jensen 1998–2009 | Kenny Bruun Olsen 2013- |
|
|
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Venstres Ungdom, Licens: CC BY-SA 4.0
Logo of the Liberal Youth of Denmark
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man
Forfatter/Opretter:
This file was made by Thomas Hindsgaul, and should be credited as: Photo: Thomas Hindsgaul.
If you make use of this picture outside of the Wiki community, an email would be appreciated. |
Thomas Banke på talerstolen til VUs Landsstævne 2008 i Bramdrupdamhallen i Kolding