Thomas Aastrup Rømer

Thomas Aastrup Rømer
Født1963 Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRisskov Gymnasium,
Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Akademisk gradPh.d.
BeskæftigelsePædagogisk filosofi
FagområdePædagogisk filosofi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverTænketanken Prospekt
Kendt forPædagogisk forskning
Nomineringer og priser
UdmærkelserHolger Prisen, NERA’s Ahlström-pris og Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris
Eksterne henvisninger
Thomas Aastrup Rømers hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Aastrup Rømer (født 1963) er seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt. Han blev student fra Risskov Amtsgymnasium i 1982, er uddannet i statskundskab og filosofi fra Aarhus Universitet og siden Ph.d. i læringsteori fra Aalborg Universitet. Var seminarielektor fra 1994-2008 ved Peter Sabroe Seminariet i Århus og lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet fra 2008-2023.

OK13

Aastrup Rømer gjorde sig bemærket som en af de få kritikere fra universitetssiden op imod OK13 og siden lærerlockouten i 2013. Han drev en blog på Folkeskolen.dk fra 2009-2012,[1] der nåede et bredt publikum med kritiske artikler af Niklas Luhmanns systemteori, som via især DPU-professorerne Lars Qvortrup og Jens Rasmussen, fik stor indflydelse på skolereformen. Rømer kritiserede også daværende forhandlingsleder og finansminister, Bjarne Corydons inspiration fra Ernesto Laclau og Chantal Mouffes "hegemonitanker",[2] Lars Henrik Schmidts socialanalytik samt daværende undervisningsminister Christine Antorinis Ny Nordisk Skole.[3]

Rømer har oparbejdet et stort forfatterskab vedrørende pædagogiske og uddannelsespolitiske emner, heriblandt bøgerne "Pædagogikkens to verdener" og "Skolens formål - dannelse, splittelse og uniformativering". Desuden har han sammen med professor Svend Brinkmann og professor Lene Tanggaard redigeret fire antologier, "Uren pædagogik 1-3" og "Sidste chance - nye perspektiver på dannelse".

Hans arbejde er inspireret bredt af den pædagogiske tradition, herunder af Hannah Arendt, Grundtvigianisme, reformpædagogik samt af britisk og tysk dannelsesteori.

Aastrup Rømer har, under overskriften "biostat", kritiseret Corona-nedlukningen for at være en forskydning i forfatningens essens i en udemokratisk retning.[4]

Han har modtaget tre priser: Holger Prisen i 2010, Nordic Educational Research Association (NERA)’s Ahlström-pris i 2019 og Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris i 2023.

Bibliografi

  • At lære noget i en verden uden gelænder. DPU, 2005.
  • Uddannelse i spænding. Klim, Aarhus 2010.
  • sammen med Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik 1-3. Klim, Aarhus 2011, 2014 og 2017.
  • Krisen i dansk pædagogik - en upraktisk blog. (2009-2012). Fjordager, 2013.
  • Pædagogikkens to verdener. Aalborg Universitetsforlag, 2015, 575 sider.
  • Ballade i pædagogikkens forsamlingshus. Fjordager, 2017.
  • Den store nedlukning - dagbog fra biostatens første år. U Press, Kbh. 2021.
  • Skolens formål - dannelse, splittelse og uniformativering. Klim, Aarhus 2022.

Referencer

  1. ^ Thomas Aastrup Rømer: Krisen i dansk pædagogik - en upraktisk blog. (2009-2012). Fjordager, 2013.
  2. ^ Thomas Aastrup Rømer: Pædagogikkens to verdner. Aalborg Universitetsforlag, 2015.
  3. ^ Steen Nepper Larsen: Modtænkende og herligt utidssvarende. Anmeldelse af Thomas Aastrup Rømers Pædagogikkens to verdener, Information, den 26. september 2015. "Modtænkende herligt utidssvarende".
  4. ^ Thomas Aastrup Rømer: Den store nedlukning - dagbog fra biostatens første år. U Press, Kbh. 2021.

Eksterne referencer