Theodor Körner (præsident)

Der er flere personer med dette navn, se Theodor Körner.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (juli 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Theodor Körner
Personlige detaljer
Født	24. april 1873 Komárom, Ungarn
Død	4. januar 1957 (83 år) Wien, Østrig
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Wiener Zentralfriedhof
Politisk parti	SPÖ
Links
(tysk) Biografi på parlament.gv.at
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Theodor Körner ( [ˈteːoˌdoːɐ̯ ˈkœʁnɐ] ^?; født 24. april 1873 i Uj-Szöny (i dag en forstad til Komarom i Ungarn), død 4. januar 1957 i Wien) var østrigsk general, politiker (SPÖ), borgmester i Wien (1945–1951) og 1951–1957 den første folkevalgte østrigske forbundspræsident.

Körners familie stammede fra Böhmen i det nuværende Tjekkiet. Faderen var officer og Körner gennemgik også en officersuddannelse. I 1. verdenskrig gjorde han tjeneste som generalstabschef. Efter krigen befattede han sig med opbygningen af den østrigske hær, men kom på grund af sin socialdemokratiske indstilling i modsætningsforhold til de regerende kristlig-sociale ministre og blev afskediget i 1924.

Under det fascistiske styre i Østrig i mellemkrigsårene var han en tid fængslet. Efter sin løsladelse beskæftigede han sig især med militærvidenskabelige studier og med at lære russisk. Også efter 20. juli-attentatet mod Hitler var han en tid i fængsel.

Efter 2. verdenskrig blev han i april 1945 udpeget – og af den sovjettiske besættelsesmagt godkendt – som borgmester i Wien. Efter Karl Renners død blev han i 1951 af SPÖ opstillet som præsidentkandidat og vandt denne post ved de første direkte valg til posten, som han beklædte indtil sin død i begyndelsen af 1957.

v d r Østrigs historie Østrigs forhistorie (indtil 976) Markgrevskabet Østrig (976 – 1156) Privilegium Minus Privilegium Maius Det tysk-romerske Rige Marcha Orientalis Hertugdømmet Østrig (1156 – 1453) Henrik 2. af Østrig Rudolf 4. af Østrig Ærkehertugdømmet Østrig (1453 – 1804) Habsburg Habsburgske Arvelande Første tyrkiske belejring af Wien 1529 Anden tyrkiske belejring af Wien 1683 Den spanske arvefølgekrig Første kongres i Rastatt 1713-1714 Pragmatiske Sanktion af 1713 Den østrigske arvefølgekrig Maria Theresia af Østrig Første Schlesiske Krig Anden Schlesiske Krig Freden i Breslau Polens tre delinger Kejserriget Østrig (1804 – 1867) Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn Klemens Wenzel von Metternich Den Hellige Alliance Slaget ved Leipzig Slaget ved Solferino Pragfreden Første Italienske Uafhængighedskrig 1848 Wiener Oktoberrevolutionen 1848 Konkordatet af 1855 Anden Italienske Uafhængighedskrig 1859 Den preussisk-østrigske krig 1866 Tredje Italienske Uafhængighedskrig 1866 Radetzky Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867 – 1918) Det Østrig-ungarske kompromis Ministeriet Adolf Auersperg Tripelalliancen Berlinerkongressen Ministeriet Bienerth Ministeriet Gautsch Ministeriet Seidler 1. Balkankrig 2. Balkankrig 1. verdenskrig Første østrigske republik (1919 – 1934) Tysk-Østrig Habsburgerloven Saint-Germain-traktaten Geneveprotokollen af 4. oktober 1922 Engelbert Dollfuß Kurt Schuschnigg Den østrigske borgerkrig Østrig under nationalsocialismen (1938 – 1945) Austrofascisme Anschluss (1938) Arthur Seyss-Inquart Baldur von Schirach Münchenaftalen Den anden østrigske republik (fra 1945) Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig (1945 – 1955) Østrigske Statstraktat(1956) Theodor Körner Adolf Schärf Bruno Kreisky - Se også: Østrig

v d r Østrigs forbundspræsidenter Første Republik Karl Seitz Michael Hainisch Wilhelm Miklas Anden Republik Karl Renner Theodor Körner Adolf Schärf Franz Jonas Rudolf Kirchschläger Kurt Waldheim Thomas Klestil Heinz Fischer Alexander Van der Bellen