The White Stripes (album)

The White Stripes er det første og selvbetitlede album af bandet The White Stripes fra 1999.

Lyden er rå, da pladen ikke er indspillet i et studie, men i guitaristen og forsangeren, Jack Whites hus. Desuden har bandet gået efter en grov lyd, blandt andet ved at synge ind i en mikrofon til guitar, og ikke til sang. Hele albummet er optaget på en såkaldt 8-track, der næsten er at betragte som en antikvitet.

Indhold

  1. Jimmy The Exploder – simpel rocksang om en abe som sprænger alt, der ikke er rødt, i luften.
  2. Stop Breaking Down – cover af Robert Johnsons sang af samme navn, men denne gang elektrisk.
  3. The Big Three Killed My Baby – Skrigende elektrisk guitar og en stortromme leder dette værk, der handler om store selskabers juridiske mord på den almindelige borger.
  4. Suzy Lee – Kærlighedssang, dog uden at være rock-ballade.
  5. Sugar Never Tasted So Good – en sang i en lidt anden stil end de foregående, spillet på akustisk guitar og en mindre tromme, samt tamburin. Rock-ballade.
  6. Wasting My Time – Om at vente på ting der ikke kommer.
  7. Cannon – også kendt som John the Revelator.
  8. Astro – Meget simpel sang, der handler om, at alle gør noget i hemmelighed. Sangen var skrevet dagen før den blev optaget.
  9. Broken Bricks – En sang i et hurtigt tempo, om et ubehageligt sted.
  10. When I Hear My Name – En af de mest komplicerede sange bandet spiller. Handler om generthed.
  11. Do – Om at føle at man ikke passer ind.
  12. Screwdriver – Aggressiv rocksang om at rejse.
  13. One More Cup of Coffee – Bob Dylan cover.
  14. Little People – Om børn og deres fantasi.
  15. Slicker Drips – sang om at føle sig uelsket.
  16. St James Infirmary Blues – J Primrose Cover.
  17. I fought Piranhas – Spillet på slideguitar. Sang med klart Bluespræg.

The White Stripes er det første af i alt fem albums af bandet The White Stripes de følgende er: De Stijl, White Blood Cells, Elephant og Get Behind Me Satan.