The Apprentice
The Apprentice | |
---|---|
Information | |
Originaltitel | The Apprentice |
Genre | Tv-serie, Reality-tv |
Skabt af | Mark Burnett |
Medvirkende | Donald Trump Arnold Schwarzenegger Donald Trump Jr. Eric Trump Ivanka Trump George H. Ross Carolyn Kepcher Bill Rancic |
Spilletid | 60-120 min per episode |
Sprog | Engelsk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 15 |
Antal afsnit | 192 |
Produktion | |
Produktionsår | 2004-2017 |
Produktionsland | USA |
Produktionsleder | Mark Burnett Donald Trump Arnold Schwarzenegger |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | NBC (tv-netværk) |
Først sendt | 8. januar 2004 |
Sidst sendt | 13. februar 2017 |
Musik | |
Komponist bag kendingsmelodi | The O'Jays: "For the Love of Money" |
Links | |
The Apprentice på IMDb (engelsk) |
The Apprentice, på dansk også kendt som Lærlingen, er et amerikansk reality-tv-program, der bedømmer forretningsevnerne hos en gruppe deltagere. Det har kørt i forskellige formater gennem femten sæsoner siden januar 2004 på NBC, hvor den seneste sæson er kørt i 2017.
The Apprentice blev skabt af den britisk-fødte amerikanske tv-producent Mark Burnett.[1] Programmet følger 14 til 18 håbefulde forretningsfolk, som konkurrerer om programmets hovedpræmie: en et-årig startkontrakt til en værdi af $250.000, tilbudt af programmets vært, til at styre et forretningsprojekt. Programmets deltagere er opdelt i to grupper (også kaldet "selskaber"), som i hver episode konkurrerer i forskellige forretningsrelaterede opgaver såsom salg af produkter, indsamling af penge til velgørenhed eller oprettelse af en reklamekampagne. Den tabende gruppe deltager afslutningsvis i et bestyrelsesmøde med programmets vært og dennes rådgivere, hvor det bestemmes, hvem der bidrog mindst til holdets indsats. En episode afsluttes med, at værten eliminerer en deltager fra konkurrencen med catchphrasen: "You're fired!" (på dansk: "Du er fyret!").
Donald Trump var vært for programmets første fjorten sæsoner (fra 2004 til 2015), men blev afløst af Arnold Schwarzenegger i seriens femtende sæson i 2017, efter at NBC valgte at afsluttet alle sine forretningsaktiver med Trump i juni 2015 som direkte konsekvens af Trumps præsidentkandidatur herunder kontroversielle bemærkninger om mexicanske indvandrere.[2][3] I stedet for at anvende Trumps ikoniske catchphrase, "You're fired!", valgte Schwarzenegger at anvende catchphrasen "You’re Terminated".[4]
Referencer
- ^ Keefe, Patrick Radden (27. december 2018): "How Mark Burnett Resurrected Donald Trump as an Icon of American Success". The New Yorker. Hentet: 29-03-2021
- ^ Hibberd, James (15. september 2015): "Arnold Schwarzenegger to replace Donald Trump as 'Celebrity Apprentice' host". ew.com. Hentet 29-03-2021
- ^ Hibberd, James (29. juni 2015): "NBC dumps Donald Trump: Broadcaster cuts ties". ew.com. Hentet: 29-03-2021
- ^ Evans, Greg (d. 2. januar 2017): "Arnold Schwarzenegger To Carnie Wilson & Carrie Keagan: “You’re Terminated”". DEADLINE. Hentet: 29-03-2021