Thalassa (måne)

Thalassa
Thalassa og andre måner om Neptun
Thalassa og andre måner om Neptun
Opdaget
18. september 1989, af Richard J. Terrile
Kredsløb om Neptun
Afstand til Neptun (massecenter)
  • Min. 50 065 km
  • Maks. 50 085 km
Halve storakse50 075 km
Halve lilleakse50 075 km
Excentricitet0,0002
Siderisk omløbstid7t 30m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning28,4° i fh. t. ekliptika,
0,2° i fh. t. Neptuns ækv.
Periapsis­argument; ω316,300 °
Opstigende knudes længde; Ω90,200 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter52,0 – 108 km
Fladtrykthed
Overfladeareal— km²
Rumfang— km³
Masse3,700·1017 kg
Massefylde1300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,013 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.— km/t
Rotationstid
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo9 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -203 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Thalassa er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 5. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter Thalassa, datter af Aither og Hemera fra den græske mytologi. Thalassa kendes også under betegnelsen Neptun IV (IV er romertallet for 4).

Thalassa er en irregulær ("kartoffelformet") lille klode, hvis overflade ikke viser nogen tegn på geologisk aktivitet i månens indre. Den kredser så tæt på Neptun, at den fuldfører et helt omløb om Neptun hurtigere end Neptun når at dreje én gang om sig selv; konsekvensen af dette er at tidevandskræfterne langsomt vil tvinge Thalassa til at kredse gradvis tættere og tættere på Neptun. Engang i fremtiden vil den enten falde ned i Neptuns atmosfære, eller sønderdeles til småpartikler der danner en ny planetring omkring Neptun.

Medier brugt på denne side

Neptune Trio.jpg
A Voyager 2 image of Thalassa (1989 N5), Naiad (1989 N6) and Despina (1989 N3) taken in 1989 at a range of 5.9 million km (3.6 million miles). The high orbital speed of the moons caused faint streaks in this exposure.