Thailand under coronaviruspandemien

Thailand blev økonomisk hårdt ramt af coronavirusepidemien fra marts 2020 til 30. september 2022^[1], hvor turisme stort set ophørte i løbet af marts måned og landet lukkede sine grænser den 26. marts, trods antallet af konstaterede smittede på 1.000 personer, med knap 900 hospitalsindlagte syge og fire dødsfald, på det tidspunkt var relativt lavt i forhold til en befolkning på lidt under 70 millioner.

I Global Health Security Index-listen over lande bedst forberedt på at håndtere en pandemi lå Thailand som nummer seks i slutningen af 2019, til sammenligning var Danmark nummer otte.^[2] Ifølge Lowy Institute (Australien) lå Thailand oprindeligt som fjerdebedst, til at håndtere COVID-19-udbruddet, ud af 98 målte lande. De tre første pladser indtoges af New Zealand, Vietnam og Taiwan. Til sammenligning lå Danmark som nummer 23.^[3][4]

I begyndelsen af pandemien synes Thailand også som en vinder, med epidemien inddæmmet i starten af juli måned. Herefter blev der kun konstateret få tilfælde, de var alle blandt indrejsende i karantæne frem til midten af oktober, hvorefter der atter blev konstateret enkelte indenlandske tilfælde. Derefter ændrede situationer sig mod taberstatus,^[5] da der i slutningen af december opstod et nyt masseudbrud med flere end 1.000 konstaterede tilfælde af COVID-19 blandt Myanmar (burmesiske) migrantarbejdere i provinsen Samut Sakhon, umiddelbart syd for Bangkok. Den 7. februar 2021 blev 2. bølge af epidemien erklæret som værende under kontrol.

Den 8. april 2021 brød lokal smitte ud igen med flere hundrede tilfælde, officielt proklameret som 3. bølge efter konstatering af den såkaldte britiske-variant, B.1.1.7. Bangkoks genåbnede forlystelsesliv blev mistænkt som kilde til smitten. Antallet af nye daglige smittetilfælde eskalerede i midten af april med flere end 1.700. Det var samtidigt med den årlige thailandske nytårsfest, Songkran, hvor mange rejser, for at besøge familie. Trods ny smitte, blev der ikke indført rejseforbud.^[5] Da alle smittede, uanset om asymptomatisk, bliver hospitalsindlagt, skabte flere end 16.000 aktive tilfælde mangel på hospitalssenge og behov for felthospitaler, især i Bangkok-området. Smitten eskalerede med op til flere end 150.000 konstaterede COVID-19 positive ved udgangen af maj måned, flere end 48.000 aktive tilfælde indlagt på hospitaler og over 1.000 dødsfald, svarende til 14 pr. million indbyggere.

Pandemien kom for Thailands vedkommende til at vare til 1. oktober 2022, hvor COVID-19 blev klassificeret som infektionssygdom under overvågning.^[6][7] Det anslås, at i alt omkring 70 procent af thailænderne blev smittet med COVID-19 under pandemi-perioden, når der medregnes ikke indrapporterede asymptomatiske tilfælde.^[8]

Thailand brugte i alt 444,3 milliarder baht (cirka 90 milliarder kroner) i løbet af de tre år, pandemien varede. 260,2 milliarder baht (59 % af de samlede udgifter, cirka 52 milliarder kroner) blev brugt på medicinske tjenester, der inkluderede behandling og vaccination. Indkøb af vacciner og vaccinestyringsomkostninger udgjorde 77,2 milliarder baht (17 %, cirka 15,5 milliarder kroner) og 57,5 milliarder baht (13 %, cirka 11,5 milliarder kroner) blev brugt til at dække kompensation og risikobetalinger for medicinsk personale. Resten af pengene blev brugt på medicin og medicinsk udstyr.^[9]

Thailand var det første land hvor COVID-19 blev konstateret udenfor Kina under Coronavirusepidemien, det var den 13. januar 2020. Ifølge nyhedsbureauet AP medførte det, at de kinesiske myndigheder begyndte at advare om epidemien, dog først seks dage senere.^[11] Thailands turisme havde en stor andel af kinesere, de udgjorde næsten en tredjedel. Den 1. marts var der registreret 42 tilfælde, 30 raskmeldte, 11 indlagte og et enkelt dødsfald. To uger senere var COVID-19 antallet næsten tredoblet, og da den stigende udbredelse af epidemien blev erklæret pandemi, indførte at Thailand 14-dages selvkarantæne ved ankomst fra en række udenlandske destinationer.^[12] Den bratte stigning i det registrerede antal COVID-19 fra midten af marts, skyldtes tillige en ændring af testmetode, hvorved flere personer kunne testes for virus. Bangkok (hovedstad), samt Nonthaburi og Chonburi, havde flest tilfælde. Den største gruppe var 30-39 årige med 22 procent, og næststørst 20-29 årige med 19 procent. Der var to gange så mænge smittede mænd, som kvinder.^[13] Gennemsnitsalderen for smittede var 40 år.^[14]

Frem til den 6. marts havde Thailand 30-40 smittede og et dødsfald, og der havde ikke været væsentlige ændringer i flere uger. Smitten kom fra den mildere asiatiske coronavirus. Det ændredes da en thailænder, hjemvendt fra Italien med en stærkere og mere dødelig variant af coronavirus, var gæst til en thaiboksekamp på Lumpinee Stadium i Bangkok, hvor han blev såkaldt "superspreder" og smittede 50 personer. Der viste sig senere, at virus-stammen ikke var fra Italien, men derimod S- eller Serine-stammen, en af mindst 30 coronavirus-stammer, mens de første COVID-19 tilfælde i januar var forårsaget af L- eller Leucine-stammen fra den kinesiske by Wuhan. Der blev også draget tvivl om den italienske virus-stamme var farligere end den fra Wuhan. I de sydlige provinser øgedes spredningen med hjemvendte fra et religiøst arrangement i Kuala Lumpur, Malaysia.^[15][16][17]

Den 21. april offentliggjorde sundhedsministeriet en statistik over hvilke erhverv, der havde flest COVID-19 smittede. Det højeste antal var blandt selverhvervende med 395 tilfælde. Derefter fulgte virksomhedsejere med 308 (der er mange små virksomheder med få ansatte, men artiklen nævner ikke noget konkret om tallet), ansatte og fabriksarbejdere 235, forlystelsesindustri medarbejdere 176, studerende (inklusive skolebørn) 164, offentligt ansatte 140, sundhedspersonel 109, tjenestefolk (engelsk "housemaids") 106, arbejdsløse 69, landmænd 69, turister 55, mindre børn 34, hotel medarbejdere 33, taxi og offentlige chauffører 27, turistguider 10, lufthavnsansatte 9, tjenere 6, munke 6 og religiøse ledere 2. Patienter i aldersgruppen 20-29 år udgjorde 684 tilfælde af i alt 2.811 registrerede, siden epidemiudbruddet begyndte. Der var næste lige mange kønsopdelt med 1,16 mænd pr. kvinde.^[18]

Fra midten af maj måned var det daglige antal nye COVID-19 smittede etcifrede tal, og flere dage blev ingen ny tilfælde konstateret. Der var kun enkelte nye dødsfald registreret med COVID-19.^[19] Af de konstaterede nye tilfælde var den overvejende del blandt hjemvendte thailændere i karantæne.^[20][21][22] Den coronavirus stamme som forårsagede Covid-19 blandt hjemvendte thailændere, var den 10 gange mere smitsomme G-stamme (G614), som spredte sig i Europa og USA, i modsætning til S-stammen, der oprindeligt havde inficeret Asien, dødeligheden syntes dog at være ens.^[23]

Den 8. juli, efter 45 dage uden nye indenlandsk registrerede COVID-19 tilfælde, erklærede myndighederne første bølge af coronavirus for overstået.^[24]

Ifølge indrejseundtagelserne var flybesætninger og diplomater undtaget fra karantæne. Dette medførte en risiko for COVID-19 smitte den 13. juli, da det viste sig, at en egyptisk soldat fra en militærflybesætning var testet positiv og tilmed havde brudt reglerne, ved at besøge et stormagasin i et indkøbscenter i Rayong, cirka 150 km sydøst for Bangkok. Næsten 400 andre besøgende kunne være blevet udsat for smitterisiko.^[25] To indkøbscentre blev lukket i tre dage for desinfektion, af frygt for en 2.bølge af pandemien.^[26] Episoden medførte, at stort set samtlige skoler i Rayong-provinsen blev lukket i to uger af sikkerhedshensyn. Alle besøgende i indkøbscentre skulle stadig tjekke-ind med en app kaldt "Thai Chana" (dansk: Thaierne vinder), eller manuelt indskrives, for at myndighederne kunne spore en eventuel smittekæde, selv om landet ikke havde registreret nogen ny tilfælde i 50 dage.^[27] I alt risikerede 1.889 lokale, at komme i 14 dages hjemmekarantæne. Samtidig afbestiltes 90 procent af indenlandske turisters hotelbookinger i området. Regeringen blev kritiseret for at privilegere udlændinge og bringe befolkningen i fare, da flere end 30 egyptiske militærflybesætningsmedlemmer var lukket ind og tilmed haft mulighed for, at forlade deres hotel. Det var ignorering af reglerne, sagde premierminister Prayut Chan-o-cha, undskyldte, og forklarede, at ingen udenlandske fly(besætninger) indtil videre ville blive lukket ind. Samtidig blev et barn hos et nyankommet Sudansk diplomatpar testet positiv, efter de var kørt ind til deres lejlighed i et boligkompleks i Bangkok. De burde have ventet på prøveresultatet i lufthavnen, nu udsattes chauffører og personale for smitterisiko. Sammen med sagen om den egyptiske soldat medførte dette, at diplomater ikke længere ville være undtaget fra 14-dages statskontrolleret karantæne.^[28][29][30]

Illegale immigranter udgjorde også frygt for en 2.bølge af coronavirus. Næsten 3.000 havde sneget sig ind over grænserne fra Cambodja og Myanmar i løbet af en måned, men ingen havde COVID-19 og alle blev sendt tilbage. Dette kom frem i nyhederne samtidig med, at befolkningen var "ekstremt nervøse" efter de andre tilfælde med positive COVID-19 prøver.^[31]

Den 18. september blev første COVID-19 dødsfald i 97 dage registreret, dødsfald nr. 59. Det var en tidlige på måneden fra Saudi Arabien hjemvendt thailandsk arbejder, der var blevet behandlet (under karantæne) i to uger på et hospital i Bangkok.^[32][33] Yderligere et dødsfald, nr. 60, blev registreret den 5. november, en under karantæne 66-årig hjemvendt migrantarbejder, der led af diabetes og hypertension.^[34]

Den 2. september, efter 101 dage uden indenlandske COVID-19 tilfælde – de få registrerede tilfælde var alle hjemvendte migrantarbejde og indrejsende udlændinge i obligatorisk stats karantæne – blev en nyindsat i et fængsel testet positiv. Det drejede sig om en 37-årig DJ fra Karosan Road i Bangkok, der var blevet anholdt i forbindelse med narkotika. Han havde ikke været udenlands. Gennem smittesporing, via blandt andet regeringens sporings-app, fandt man, at der havde været kontakt til i alt 974 personer, heraf blev 118 karakteriseret som højrisiko. En uge senere var ingen andre positive fundet, dog blev højrisikogruppen holdt i karantæne.^[35][36]

Den 16. oktober blev der konstateret to nye COVID-19 tilfælde i Mae Sot, en nordvestlig grænseby til Myanmar, to fastboende burmesere der havde været i kontakt med en chauffør, der havde passeret grænsen.^[37] Senere blev endnu tre nye tilfælde konstateret, burmesiske familiemedlemmer til de to først smittede.^[38] Myndighederne skærpede COVID-19 kontrollen yderligere ved alle grænseovergange.^[39]

Den 23. oktober blev der konstateret et nyt COVID-19 tilfælde på ferieøen Koh Samui – øens første tilfælde i 195 dage^[40] – en 57-årig fransk kvinde, der var indrejst i Bangkok den 30. september og været i 14-dages obligatorisk statskontrolleret karantæne før hun den 15. oktober fløj til Samui, hvor blev kørt direkte fra lufthavn til bolig af en ven . Den 17. oktober fik hun feber og den 21. oktober blev hun testet på en af ørens privathopitaler, som efterfølgende viste positiv. Hendes familie testede negativ. Passagerer og besætningsmedlemmer fra flyveturen blev bedt om at blive testet og gå i isolation, indtil deres testresultater forelå.^[41] Ingen andre blev konstateret positive og kvinden blev raskmeldt fra hospitalet den 5. november, hun var muligvis blevet smittet under karantæneopholdet.^[42]

Den 4. november testede en Indisk mand i Krabi asymptomatisk positiv ved sundhedstjek i forbindelse med ansøgning om arbejdstilladelse, han havde opholdt sig i landet siden 1. februar, og i inkubationsperioden siden 19. oktober rejst en del rundt, 290 andre personer skulle testes.^[43] Yderligere blev en ungarsk diplomat smittet, da han havde modtaget den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto i lufthavnen, som på en Sydøstasien-rejse ankom fra Cambodja og testede positiv. Udenrigsministeren blev fløjet hjem til Ungarn med et specialfly.^[44] I slutningen af november blev konstateret tre nye tilfælde hos thailændere i Chiang Rai-området. der havde arbejdet i nabolandet Myanmar og illegalt krydset grænsen tilbage til Thailand. Adskillige havde nået at være i kontakt med dem og blev beordret i 14-dages selvkarantæne.^[45]

I begyndelsen af december var der i alt 38 nye indenlandske COVID-19 tilfælde forbundet til thailændere, der havde krydset grænsen fra Myanmar, de fleste illegalt.^[46] Der var overvejende tale om thailændere, der havde arbejdet på 1G1-7 Hotel i grænsebyen Tachileik, halvanden kilometer inde i Myanmar. Hotellet er rettet mod high-end gæster, der søger "ultimativ underholdning i alle former", herunder i 20 VIP karaoke-lokaler. Det siges at være en virksomhed i det, der kaldes en grå zone, med fælles investering fra thailandske, burmesiske og kinesiske forretningsfolk.^[47] Ledelsen bekræftede, at 180 thailandske kvinder arbejdede på hotellet, mange af dem som sexarbejdere. Hotellet besøges af VIP'er i Myanmar, inklusive højtstående militærpersonale. 84 af kvinderne var vendt tilbage til Thailand, fortrinsvis via ulovlige naturlige grænsekrydsninger, og havde undladt de obligatoriske karantæneprocedurer, gældende for alle, der rejser ind i.^[48] Yderligere blev fem medarbejdere på karantænehoteller i Bangkok testet positive, angiveligt smittet fra indrejsende i karantæne.^[49]

(c) mohigan, CC BY-SA 3.0

Trods flere end 800 konstaterede nye tilfælde af COVID-19 i løbet af tre dage fra 19. til 21. december, heriblandt det hidtil højeste daglige antal med 548 smittede, blev det ikke omtalt som en 2.bølge, da det var en ny smitte, og ikke genopblussen af 1.bølge, der sluttede i maj måned. Smitten mentes at stamme fra en 67-årig rejesælger på et engros fiskemarked i Samut Sakhon-provinsen 34 kilometer sydvest for Bangkok. Samut Sakhons guvernør indførte udgangsforbud og andre rejsebegrænsninger indtil 3. januar 2021, samt nedlukning af blandt andet indkøbscentre, skoler, biografer og sportsstadioner.^[50] Der var ved smitteudbruddet 6.082 fabrikker i Samut Sakhon med 345.284 arbejdere, hvoraf 23.307 var udlændinge. Nedlukninger i provinsen forventedes at koste omkring en milliard baht (cirka 200 millioner DKK) om dagen.^[51] Hovedparten af de smittede var migrantarbejdere, fortrinsvis fra Myanmar, der har lidt under et større COVID-19 udbrud. Andre sydøstasiatiske lande, herunder Singapore og Malaysia, havde også rapporteret tusinder af tilfælde blandt gæstearbejdere.^[52] Der havde været flere problemer med ulovligt indvandrede migrantarbejdere og kritik af grænsekontrol. Sammenslutningen Thailandske Industrier (oversat fra The Federation of Thai Industries, forkortet FTI) erklærede, at der ikke var ulovlige indvandrere i Samut Sakhon.^[53]

Der blev umiddelbart konstateret enkelte nye smittetilfælde i tilstødende provinser og fire i Bangkok, der alle kunne spores til, at være i forbindelse med smitteudbruddet fra Samut Sakhon,^[54] men i løbet af få dage havde smitten bredt sig til 22 provinser.^[55] Skoler blev lukket i Bangkok og 17 omkringliggende provinser fra 24. december og 12 dage frem.^[56] Et Big Bike Show (dansk: Træf for store motorcykler) i Krabi blev et nyt viruscenter i de sydlige provinser, grundet en enkelt gæst fra Samut Sakhon, der bragte virus med sig.^[57] Et illegalt kasino i Rayong (spil er ulovligt i Thailand), måske flere, blev ligeledes et center for spredning af virus, og medførte det første dødsfald siden november, en 45-årig kasino-medarbejder, der tillige led af hjerteproblemer og diabetes.^[58] Med over 2.500 nye tilfælde af COVID-19 og smitte spredt til 48 provinser, besluttede flere provinser at aflyse nytårsfestligheder, samt lukke ned for indkøbscentre og restauranter, der kun blev kun tilladt takeaway.^[59] Den 1. januar 2021 besluttede Bangkok at lukke alle skoler i to uger efter nytårsferien sluttede,^[60] hvilket blev udvidet til flere end 10.000 skoler lukkede til 31. januar adskillige provinser.^[61]

Centret for de nye virusudbrud, Samut Sakhon, bliver også kaldt "Lille Myanmar", på grund af de omkring 400.000 burmesiske gæstearbejdere.^[62] Premierminister Prayuth Chan-o-cha udtalte, at det var illegal immigration, der var årsag til det ny virusudbrud. Der begyndte at opstå had til burmesere grundet smitteudbruddet, og der var tilfælde, hvor de ikke kunne få adgang til busser, taxi eller komme ind på kontorer. Der forekom tillige hadefulde udtaleler på sociale medier, som: "Uanset hvor du ser Myanmar-folk, skal du skyde dem ned".^[63] Selv om det først blev benægtet, kom det frem, at der fandtes netværk, som sørgede for illegal grænsekrydsning fra Myanmar til de thailandske provinser Kanchanaburi, Chiang Rai og Tak, samt fra Cambodja til provinserne Chanthaburi og Trat.^[64]

I midten af januar faldt de daglige konstaterede smittetal og var den 20. januar encifret med 59 nye bekræftede tilfælde, inklusive otte i karantæne indrejst fra udlandet. Dødsantallet var steget til i alt 71, 11 flere end da 2. bølge startede.^[65] De økonomiske konsekvenser af 2. bølge blev af nationalbanken, Bank og Thailand, vurderet som mindre, end ved 1. bølge.^[66] I alt otte felthospitaler var etableret i Samut Sakhon ved udgangen af januar, til at tage sig af alle, der blev testet positiv. Dette tal steg til over 700 om dagen, da man testede alle arbejdere.^[67]

Den 7. februar erklærede Thailands øverste COVID-19-læge, Opas Kankawipong, at udbruddet, der medførte 2. bølge, var under kontrol, undtagen Samut Sakhon og Tak, samt Bangkok, hvor hovedproblemet var asymptomatiske gæstearbejdere fra Myanmar, der var ansat som hjemmehjælp og spredte virussen, manglende brug af mundbind var et problem.^[68]

Problemer med illegalt indrejsende gæstearbejdere var generelt stort og især under coronaviruspandemien, hvor smitte blev bragt med ind fra nabolande, når de illegale indvandrere ikke blev kontrolleret og kom i karantæne. I særdeleshed illegal indvandring fra Myanmar var problematisk og årsag til den 2. smittebølge.

Hæren indrømmede, at den siden 1. juli 2020 og indtil 30. maj 2021 havde anholdt 32.423 personer i forbindelse med illegal immigration, heraf 15.393 fra Myanmar, 11.011 cambodjianere, 2.661 laotere og 92 fra Malaysia. Desuden var 282 agenter blevet anholdt.^[69]

Den 8. april brød lokal smitte ud igen med flere hundrede nye tilfælde. Det blev officielt proklameret som 3. bølge efter konstatering af mindst 24 tilfælde af den såkaldte britiske-mutation, B.1.1.7,^[70] trods kontrollerede grænser og karantæne af indrejsende. Fire medlemmer af en britisk familie, der var ankommet fra Kent i januar, var en mulighed, for at have bragt B.1.1.7. ind i landet.^[71] En anden mulighed var, at B.1.1.7. havde spredt sig fra Cambodja, hvor virus-stammen havde cirkuleret siden 20. februar,^[72] hvilket en analyse af mutationen pegede på var tilfældet.^[73] Ifølge Woldometer var der 405 nye tilfælde den 8. april, 559 den 9. april og 789 den 10. april, hvilket bragte to totale antal smittede op på 31.658 siden 13 januar 2020, samt yderligere to dødsfald med COVID-19, der bragte dødstallet op på i alt 97.^[74]

De følgende dage var antallet af nye tilfælde over 900 og den 12. april 985, det hidtil højeste dagstal under epidemien.^[75] Derefter eskalerede antallet af nye daglige smittede til først 1.335^[76] og dernæst 1.543.^[77] Efter adskillige dage med høje smittetal og stigende antal dødsfald, blev der konstateret over 2.000 nye smittede den 23. april.^[78] De følgende dage steg smittetallet til 2.839 nye tilfælde den 24. april og otte nye dødsfald,^[79] hvorefter tallet faldt til 2.438 nye smittede den 25. april med 11 dødsfald^[80] og 2.038 den 26. april og otte dødsfald.^[81] De følgende to uger svingede antallet af nye daglige smittede mellem lige under 2.000 til lidt over 2.400, flere end 30,000 var indlagt – alle smittede i Thailand indlægges, uanset om asymptomatisk^[82] – og der var over 200 nye dødsfald, nogle dage med flere end 20.^[83]

De fleste smittetilfælde i april måned var med den britiske variant B.1.1.7.^[84]

Forlystelseslivet, som blev begyndt genåbnet fra 22. marts efter 2. bølge var slut, viste sig at være hovedkilde til smitten,^[85] ligesom da 1. bølge brød ud i marts 2020, hvor en gruppe bargæster testede positive for COVID-19, efter at de havde delt drinks og cigaretter på en pub i Bangkoks Thonglor-forlystelsesområde, hvor snesevis af etablissementer tiltrækker Bangkoks velhavende indbyggere. Da landet genåbnede i juli 2020, blev Thailands klassificeret som værende blandt de bedste i verden, uden en eneste lokal infektion i flere måneder efter nedlukningen under 1. bølge. Og selv om den 2. bølge fra december angiveligt var forårsaget af gæstearbejdere fra Myanmar, havde såkaldt pubkravling (pub crawl) en væsentlig rolle i spredningen af virussen. Ikke overraskende blev 3. bølge sporet til en klynge af infektioner, der var spredt gennem natklubber, der blandt andet blev besøgt af højtstående politikere. Flere end 500 tilfælde af B.1.1.7. blev konstateret i løbet af få dage. Efter transportminister, Saksayam Chidchob, testede positivt, cirkulerede der historier i pressen om, at han fik sygdommen under en aften i natklubben "Krystal Club" i Thonglor-forlystelsesområdet, hvilket fik premierminister, Prayut Chan-o-cha, til at bede pressen om at holde op med at stille kritiske spørgsmål, om hans ministres besøg i natklubber.^[86][87]

Når VVIP-gæster (Very Very Important Person) forlod deres limousiner ved "Krystal Exclusive Club", hilste unge kvinder i tiaras, englevinger og ikke meget andet, dem undertiden velkommen. VVIP-klientellet blev diskret ført til VVIP-værelserne med polstrede vægge og overdådige sofaer. Betydningsfulde regeringsmedlemmer festede i Krystal Club, ligesom diplomater, officerer og virksomhedsejere gjorde det, og coronaviruspandemiens restriktioner stoppede ikke nattelivets luksusfester. I foråret blev Krystal Club og en anden natklub i kvarteret, Emerald Club, til epicentret for det, der senere blev Thailands store dødbringende tredje coronavirus-bølge, ifølge sundhedsministeriets embedsmænd. Mange mennesker, der var knyttet til klubberne testede positive, inklusive værtinderne, der arbejdede i klubberne, foruden gæster, som indbefattede en ambassadør og en minister. »De rige mennesker fester og de fattige lider under konsekvenserne«, sagde Sittichat Angkhasittisiri, formand i Bangkoks største slumkvarter, Khlong Toey, hvor coronavirus efterfølgende inficerede hundredevis af mennesker.^[88]

De ansvarlige for driften af natklubberne, Krystal Club og Emerald Club, blev anklaget for "drift af underholdningssted uden tilladelse og overtrædelse af nøddekretet", hvilket de benægtede.^[89] De blev begge idømt to måneders fængsel. Politiet sagde, at de undersøger om prostitution, hvilket er ulovligt i Thailand, kunne have fundet sted i klubberne. Repræsentanter for begge klubber havde ingen kommentarer til dette.^[88]

Den 23. april oplyste Universitetet for Thailands Handelskammer (oversat fra University of the Thai Chamber of Commerce), at 3. bølge kostede samfundet mellem 200 og 300 milliarder baht, svarende til 40-50 milliarder kroner, i tab, hvilket kunne medføre en vækstreduktion på 1,6 procent.^[90]

Transportminister Saksayam Chidchob testede positiv den 7. april, og flere ministre måtte gå i selvisolation, da de havde holdt møde med ham. Også regeringens PR-chef testede positiv og tillige den japanske ambassadør, Kazuya Nashida, og flere af ambassadestaben, der alle havde besøgt Krystal Club den 25. marts. Klubben var kendt som et yndet feststed blandt højtstående ministre, øverste militær- og politiofficerer samt forretningsmænd, hvor gæsterne betaler høje priser for at være sammen "high-end værtinder". Efter sin positive test benægte Chidchob, at han for nyligt havde besøgt Krystal Club, men et andet parlamentsmedlem, Kittichai Reangsawat, der også var smittet, indrømmede, at de havde været sammen i klubben. En ung kvinde, der var danser på Krystal Club da smitten brød ud, testede positivt og offentliggjorde en tidslinje, der viser besøg på en række luksushoteller og i eksklusive mærkevarebutikker, hvilket skabte panik blandt de højere sociale lag, da det var steder mange besøgte. Da skandalen eskalerede, forlangte flere parlamentsmedlemmer, at ministrene skulle offentliggøre en tidslinje for deres seneste færden, for at vise, at de ikke havde været i Krystal Club eller andre værtindebarer. Chidchob og andre smittede oplyste tidslinjer, men Chidchobs manglede angivelser for den 27. og 28. marts, og fra den 2. til 5. april. Senere blev tidslinjen korrigeret med, at han havde arbejdet hjemmefra. En presseudtalelse fastslog, at "tre nære medarbejdere til ministeren havde besøgt Krystal Club den 30. marts og Emerald Club den 1. april sammen med fire andre, og at de var ansvarlige for, at ministeren blev smittet". Chidchobs advokat truede med sagsanlæg mod enhver, der hævder, at ministeren lyver.^[75][91]

Manager af de to etablissementer, Krystal Club og Emerald pub, blev i en ualmindelig hurtig retssag, allerede den 9. april idømt to måneders fængsel for at have overtrådt loven om forlystelsesetablissementer og nøddekretet. Natklubberne kunne risikere at blive lukket i indtil fem år. 18 politibetjente blev også smittet, mens de inspicerede de to natklubber, de bar mundbind, men havde undladt at bruge gummihandsker.^[92]

Justitsminister Somsak Thepsuthin havde arrangeret et Songkran-party i Sukhothai, hvor der også var virusudbrud, hvilket resulterede i mindst 52 smittede og et dødsfald. Thailands regering blev allerede inden Songkran (thailandsk nytår den 13. april) kritiseret for, at lade folk rejse og sammenkomster finde sted.^[93]

Flere studier viste, at hundes lugtesans kan bruges til at opspore coronatilfælde, og at de både hurtigere og mere præcise end PCR-test. Personer smittet med COVID-19 afgiver en tydelig lugt, som specialtrænede hunde fra Chulalongkorn University kan opfange med 94 procent nøjagtighed.^[94] Den 17. maj fik de første tre, af seks trænede labradorhunde, deres debut. Hundene lugter ikke direkte på mennesker direkte, men derimod til svedeprøver på en vat anbragt i små metalbeholdere. Når hunden får færd af infektion, sætter den sig og retter snuden mod prøven. Planen er at træne 100 hunde til brug i 50 distrikter i hovedstaden Bangkok.^[95][96]

I slutningen af maj rapporterede britiske Public Health England (forkortet PHE, dansk: Folkesundhed England), at de havde fundet 109 tilfælde en ny COVID-19-variant, der først var blev opdaget i Thailand. Nyhedsmedieerne døbte den hurtigt "Thai variant". Den thailandske regering bad om, ikke at kalde en ny stamme for den "thailandske variant", da den stammede fra Egypten. COVID-19-varianten C.36.3 blev opdaget hos en egyptisk mand, der rejste til Hong Kong og derefter til Bangkok den 25. januar, hvor han gik karantæne. Hans COVID-19 test ved ankomsten til Bangkoks Suvarnabhumi Lufthavn var imidlertid positiv og viste infektion med C.36.3-varianten, hvorefter han blev indlagt til behandling. Den følgende COVID-19-test den 16. februar var negativ, og han rejste straks tilbage til Egypten. Denne specifikke COVID-19-variant blev ikke konstateret andre patienter i Thailand og da den stammede fra Egypten, burde den nærmere kaldes for den egyptiske variant, ifølge Thailands Department of Medical Sciences (forkortet: DMS, dansk: Departementet for Medicinske Videnskaber). Den er ifølge thailandske myndigheder ikke en variant "af bekymring", i modsætning til de britiske, indiske og sydafrikanske virusstammer.^[97][98]

Den 10. maj faldt antallet af nye daglige smittede fra omkring to tusinde til 1.630, og der var et lille fald i antal indlagte til 29.376, men stadig et relativt højt dagligt dødstal på 22.^[83] Dagen efter steg dødstallet til 31 og 1.919 nye smittede,^[99] desuden blev den indiske virus-variant (B.1.617) fundet hos rejsende fra Pakistan.^[100] Den 13. maj blev der rapporteret 32 dødsfald og registreret 4.887 nye tilfælde, hvoraf 2.835 smittede var blandt indsatte i fængsler, ^[101] der ifølge Human Rights Watch var overfyldte og udgjorde en alvorlig risiko fra COVID-19-udbrud.^[102] De følgende dage var nye smittetal høje, da de inkludere flere fængselsindsatte.^[103] Den 17. maj steg smittetallet yderligere til 9.635 nye tilfælde, hvoraf 6.853 var blandt indsatte. Det totale opsummerede smittetal kom op over 100.000^[104] Resten af maj måned opgjordes de daglige nye i to til over fire tusinde, med daglige dødstal mellem tyverne og op 47,^[105] dog med 5.485 nye smittetilfælde den 31. maj, heraf var 1.953 indsatte.^[106] I alt var der 22.101 smittetilfælde blandt indsatte fordelt på 15 fængsler pr. 28. maj, med 15.445 aktive tilfælde under behandler i både fængselshospitaler og felthospitaler.^[107] Thailands fængsler er generelt overfyldte med fem procent flere indsatte end den officielle kapacitet.^[108]

3. bølge, der ikke syntes at ville slippe, fortsatte med daglige nye smittetal over 2.000 i juni og relativt høje dødstal. Næsten 90 procent af COVID-19 smittetilfældene var alfa-varianten, som første gang blev konstateret i England. Varianten er ifølge Public Health England (PHE) og WHO mere smitsom og mere dødelig, sammenlignet med den oprindelige stamme.^[109]

Ved overgangen til juli nåede de daglige smittetal gentagne nye rekorder med flere end fem tusinde og seks tusinde tilfælde og dødstal på over 50 og 60. Deraf følgende nye nedlukninger i 10 provinser – Bangkok-området og de fire sydligste – medførte stigende arbejdsløshed med depression og stress til følge. To selvmord direkte relateret til håbløshed, som følge af coronavirus-situation, blev nævnt i medierne, der kunne muligvis være adskillige flere, men der var ingen statistik om antallet af dem, der begik selvmord på grund af COVID-19-relaterede situationer.^[110] Den 17. juli passerede det daglige antal nye konstaterede smittede 10.000 og dødsantallet blev trecifret med 141.^[111] Den 25. juli rundede det daglige antal nye smittede 15.000,^[112] og ved udgangen af måneden nåede tallet over 18.000 og næsten daglige trecifrede tal på antal døde.^[113]

Den 4. august steg det dagligt tal til over 20.000 med 20.013 nye registrerede smittede,^[114] og dagen efter yderligere til 20.920.^[115] Smittetallene forblev høje med flere end 20.000 nye om dagen, den 18. august nåede det daglige antal, der døde med COVID-19, op over 300.^[116] Den 25. august passerede dødstallet 10.000, mens nye tilfælde igennem nogle dage atter var faldende til mellem 17.000 og 19.000.^[117] Den sidste uge af august var daglige tal for nye smitterede faldende og nåede under 16.000, regeringen mente at det viste tegn på forbedring og flere af restriktionerne blev lempet, især i Bangkok-området og for allerede vaccinerede personer.^[118][119]

Ifølge Sundhedsministeriet toppede antallet af daglige nye smittede den 13. august med 23.418 og antallet af dødsfald den 18. august med 312.^[120]

Efter en periode med faldende daglige nye smittetal nåede det den 28. september under 10.000.^[121] Også antallet af kritiske sygdomstilfælde var faldende, såvel som indlæggelser i alt, der kom ned under 130.000 mod flere end 200.000 i august måned (næsten alle positivt-testede indlægges).^[122] De følgende uger svingede det daglige smittetal lige omkring 10.000 nye tilfælde. Dødstallene var ligeledes faldende og kom under 100 om dagen.^[123] Af dødsfaldene var over 84 procent ikke vaccinerede og 7,2 procent havde kun modtaget en vaccinedosis.^[124]

I midten af december var de daglige tal for nye smittede faldet til under 3.000, den 19. december 2.899, hvilket var det laveste tal i seks måneder. Antal nye Covid-19-relaterede dødsfald blev rapporteret til 22. 70 procent af befolkningen havde modtaget en dosis vaccine og 61,4 procent to doser.^[125] Omkring årsskiftet til 2022 lå dagstal for nye smittede lige over 3.000 tilfælde, med 3.011 den 1. januar og 10 nye dødsfald. Det hidtil højeste antal døde indenfor et døgn var 312, den 13. august 2021.^[126]

I januar 2022 begyndte smitten atter at stige til det dobbelte med knap 6.000 nye daglige COVID-19-tilfælde.^[127] Det var den nyopdagede Omikron-variant, som trods hurtig spredning ikke medførte stigning i alvorlige sygdomstilfælde.^[128] I slutningen af januar udgjorde Omikron-varianten cirka 80 procent af alle COVID-tilfælde, mens de resterende var forårsaget af Delta-varianten.^[129] Omikron-smitten eskalerede i februar og nåede op over 15.000 nye daglige tilfælde i midten af måneden, mens dødstallet forblev lavt,^[130][131] og flere end 20.000 nye daglige tilfælde ved udgangen af måneden.^[132] En meningsmåling i slutningen af februar viste, at 60 procent af befolkningen var bange for COVID-19 og 34,1 procent følte sig stressede over indvirkning på deres daglige liv.^[133]

I begyndelsen af marts måned udgjorde Omikron-varianten 99,6 procent af alle smittetilfælde, mens resten var Delta-varianten. Sub-variant B.2 af Omikron-stammen udgjorde 51,8 procent af de Omikron-smittede, mens BA.1-omikron udgjorde 48,2 procent.^[134]

I maj begyndte flere hospitaler af lukke deres specielle COVID-19-afdelinger, da antallet af COVID-19-indlæggelser var stødt faldende.^[135] Til gengæld besluttede Bangkoks administration at åbne klinikker for langtidseffekter af COVID-19 på ni hospitaler.^[136] Fald i antal nye daglige tilfælde medførte, at de offentlige skoler kunne genåbne den 17. maj efter en længere periode med online-undervisning.^[137] Undervisningsministeriet anslog, at op mod 120.000 elever havde forladt skolen under nedlukningen og var ude af stand til at fortsætte deres uddannelse efter genåbning af undervisningsinstitutionerne, enten på grund af familieproblemer eller andre faktorer. Ministeriet samarbejdede med relaterede instanser, herunder politiet, for at få så mange frafaldne tilbage som muligt.^[138]

Den 24. juni ophørte det obligatoriske krav om brug af mundbind,^[139] men mange thailændere fortsatte alligevel med at bruge maske.^[140] Omikron-undervarianterne BA.4 og Ba.5 begyndte at dukke op.^[141]

Den 26. marts indførtes undtagelsestilstand, hvor blandt andet alle grænser lukkedes for indrejse, en lang række aktiviteter blev forbudt og hamstring gjort ulovlig.^[142] Undtagelsestilstanden blev forlænget 19 gange og løber frem til udgangen af september 2022.^[143] Da regeringen i juni ønskede, at forlænge undtagelsestilstanden af hensyn til potentiel fornyet spredning af COVID-19-virus, mente kritikere, at regeringen ville bruge undtagelsestilstanden til, at kunne dæmme op for demokrati-protester mod regeringen.^[144]

Håndsprit blev opsat ved indgange til offentlige institutioner, herunder tog og undergrundsbane i Bangkok, op befolkningen blev opfordret til god håndhygiejne samt brug af mundbind, der er alment udbredt i Asien og ofte bæres i storbyer og andre områder med luftforurening. I midten af marts blev forlystelser lukket frem til 31. marts – herunder biografer, barer og natklubber – samt forretninger med tæt kontakt til kunder, såsom frisører og massageklinikker. Internationale skoler og uddannelsesinstitutioner blev også lukket, thailandske skolers sommerferie begyndte samtidig (medio marts til primo maj). Ved indgange til indkøbscentre og større supermarkeder blev der kontrolleret for feber med temperaturmåling af alle besøgende.

I slutningen af marts, hvor det registrerede antal COVID-19 tilfælde nærmede sig 1000 med fire relaterede dødsfald, blev restriktioner for indrejse strammet, med krav om COVID-19 test før boarding af fly og 14 dage selvkarantæne efter ankomst, samt installation af en smartphone app, hvorved myndighederne kunne følge hvert enkelt persons færden. Overtrædelse kunne medføre store bøder og fængsel.^[145][146]

Den 26. marts blev der indført udgangsforbud for børn under fem år og ældre over 70 år.^[142] I flere af de kendte turistdestinationer, blandt andre Phuket, blev alle hoteller beordret til at lukke, dog måtte de, der stadig havde gæster, holde åbent så længe der var gæster, men ikke modtage nye.^[147] Strande blev lukket, og hele byområdet isoleret, blandt andet i Pattaya og i Patong på Phuket.^[148][149]

Det danske udenrigsministerium opfordrede alle danskere, undtagen fastboende, til at forlade Thailand. Der var stadig enkelte flyforbindelse ud af landet frem til slutningen af måneden, men fra 1. april ophørte næsten alle udenrigsflyvninger. Fly med ankomne passagerer blev forbudt adgang til thailandsk luftrum fra 4. til 6. april, og igen fra 8. april til 30. april.^[150][151] Der blev dog åbnet for at modtage egne statsborgere i begrænset antal på ikke over 200 i døgnet, alle skulle i obligatorisk 14-dages karantæne.^[152]

Den årlige thailandske nytårsfest, Songkran, i midten af april blev aflyst, især for at undgå smittespredning med rejseaktiviteter i forbindelse med nytåret. Flere provinser indførte forbud mod salg af alkoholiske drikkevarer, for at modgå større forsamlinger, der ønskede at feste. Forbuddet blev til sidst landsdækkende til alle nationens 77 provinser, senere forlænget til at gælde indtil 30. april.^[153][154]

Den 27. april forlængede regeringen undtagelsestilstanden med endnu en måned, gældende til 31. maj, samtidig forlængedes forbuddet for al indrejse.^[155][156] Den 30. april blev også det landsdækkende forbud mod salg af alkoholiske drikkevarer blev forlænget "indtil videre", dagen før det skulle være ophørt, den 1. maj.^[157] Men allerede dagen efter ændrede regeringen mening og tillod salg fra den 3. maj, dog måtte der ikke drikkes på salgsstedet, med andre ord kun "take away" fra blandt andre de mindre restauranter, hvor genåbning blev tilladt.^[158] Dog forblev forbud mod salg af alkoholiske drikke intakt i fire provinser.^[159]

I tilfælde af en 2. bølge af coronavirus forberedte Sundhedsministeriet systemet for den "værst tænkelige situation" efter undtagelsestilstanden ophæves. På landsplan ville der være 571 pladser klar på intensiv afdelinger, 11.206 senge til alvorlige tilfælde og 10.349 senge for almindelige tilfælde, samt 1,3 millioner doser medicin. Desuden var der 511.000 beskyttelsesdragter og 11.000 respiratorer parat til nødsituation, sammen med 300.000 favipiravir-piller. Thailand har 20 protyper af egen Covid-19 vaccine under udvikling, med humane afprøvninger begyndende i juli til oktober. Hvis succesfuldt kan der produceres 30 millioner doser til en pris mellem 600 og 900 baht (cirka 130-200 DKK).^[160]

WHO fremhævede flere bemærkelsesværdige resultater af sundhedsmyndighederne i Thailand i deres COVID-19 forebyggelse og opfordret Thailand til, at arbejde sammen med WHO om, at oprette en fælles database og udvide overvågningen af udbruddet, som forberedelse til en mulig ny bølge af infektion.^[161] WHO valgte også Thailand, sammen med tre andre lande, til at dele deres erfaringer og politik med andre lande, som eksempel på effektiv styring af COVID-19 udbruddet.^[162]

Den thailandske regering indførte to COVID-19 sporings-apps , henholdsvis Mor Chana (dansk: Lægerne vinder) i april-måned og Thai Chana (dansk: Thailænderne vinder) i maj-måned.^[163]

Mor Chana udnytter GPS- og Bluetooth- og QR-kodeteknologier til at spore brugernes placering. Hvis en bruger tester positivt for COVID-19, vil sygdomsbekæmpelsesafdelingen (engelsk: Disease Control Department, forkortet DCD) bruge data fra appen til hurtigt at spore kontakter med risiko, for at fange virussen. Appen advarer tillige andre brugere, der samtidigt besøgte det samme sted, som den inficerede person, og tilbyder dem vejledning om, hvad de skal gøre.^[163]

Mor Chana-appen blev ved januar-nedlukningen i forbindelse med 2. bølge nævnt som lovpligtig ved indenlandsk rejseaktivitet med streng straf (stor bøde, eller fængsel, eller begge dele), hvis man undlod at bruge den, hvilket dog hurtigt blev frafaldet, da ikke alle har en smartphone.^[163] De fem store mobilselskaber undlod at debitere betaling for den datatrafik som Mor Chana-appen medførte.^[164]

Thai Chana er et online registreringssystem for folk, der kommer ind på offentlige steder, for eksempel kontorer, indkøbscentre, forretninger, restauranter og natteliv. DCD er den eneste institution, der har adgang til data fra appen. Thai Chana er enklere end Mor Chana. Den indeholder en QR-kodescanner, så brugerne kan tjekke ind og ud. Brugere, der glemmer at scanne koden ved afslutning, kan senere tjekke ud online. Appen er udviklet af Krungthai Bank og sletter brugernes indtjekningsdata efter 60 dage.^[163]

Efter masseudbruddet i midten af december, der startede i Samut Sakhon og udviklede sig til 2. bølge, blev undtagelsestilstanden forlænget til udgangen af februar.^[165] Fem kystprovinser syd for Bangkok, Samut Sakhon, Chonburi, Rayong, Chanthaburi og Trat blev totalt nedlukket.^[166] I løbet af to uger var der konstateret udbrud i 54 af nationens 76 provinser, og det samlede antal COVID-19 tilfælde var steget fra 3.998 ved udgangen af november til over det dobbelte med flere end 8.000, og yderligere fire dødsfald til i alt 65.^[167] Provinser begyndte at indføre begrænsninger i bevægelse og indrejserestriktioner, inklusive karantæne for tilrejsende fra de hårdest ramte, såkaldte røde, provinser.^[168] Statsbanerne lukkede den 9. januar for de tværprovinsielle jernbaneruter indtil udgangen af februar.^[169] 1. februar begyndte genåbning i de provinser, de havde været ramt af forskellige lukninger, undtagen i de hårdest ramte områder, dog forblev barer og natteliv lukket i Bangkok.^[170] Tillige aflystes den kinesiske nytårsfest den 12. februar (en del af Bangkoks indbyggere er kinesere, omkring år 1900 udgjorde de halvdelen af byens befolkning).^[171]

Undtagelsestilstanden blev den 23. februar yderligere forlænget til udløb den 31. marts,^[172] Samtidig blev restriktionerne lempet, da 2. bølge var under kontrol og det meste kunne genåbnes, dog fortsat under agtpågivenhed over for smittespredning (fysisk afstand, håndsprit, mundbind og temperaturkontrol, samt registrering). Restauranter og natteliv måtte dog kun holde åbent til klokken 24 og store arrangementer (sportsstævner, koncerter) kunne stadig ikke afvikles.^[173]

I forbindelse med det thailandske nytår, Songkran, der fejres den 13. april, blev de kendte vandkampe og fester forbudt, mens de traditionelle nytårsritualer var tilladt.^[174] Samtidig blev undtagelsestilstanden forlænget med to måneder til udgangen af maj.

Myndighederne mente, at det kunne tage flere måneder, at få standset den 3. bølge af COVID-19, da det ny udbrud indeholdt den mere smitsomme britiske mutation B.1.1.7 og allerede den 8. april 2021, var blevet spredt til omkring 20 provinser. Hæren klargjorde felthospitaler med 3.000 sengepladser.^[175]

41 provinser blev beordret til, at lukke alle barer, pubber, karaokeetablissementer og massageklinikker i to uger fra midnat den 9. april, for at begrænse virusudbruddet,^[176] der opstod umiddelbart før den store hjemrejseperiode for thailændere i forbindelse med Songkran-nytår,^[177] og samtidig med en begyndende genåbning af turismen.

Mindst 42 provinser havde den 14. april indført en eller anden form for restriktioner for rejsende fra såkaldte højrisiko-områder.^[178]

Regeringen advarede den 15. april om, at folk der rejser – udbruddet fandt sted i Songkran-ferien, der er en af årets to størs rejseperioder – eller potentielt udsætter andre for fare efter bevidst at være smittet med COVID-19, står over for strafansvar. Tidligere på ugen var den daglige leder af natklubben Krystal Club blevet fængslet i to måneder, for at have overtrådt zoneloven og pandemiens nøddekret. I henhold til lov om overførbare sygdomme, BE 2558 fra 2015, kan enhver, der overtræder nødloven for COVID-19, blive idømt for op til to års fængsel og/eller en mindstebøde på 40.000 baht, svarende til otte tusinde kroner. Det inkluderer tillige enhver, der skjuler deres tidslinje eller giver falske oplysninger til myndighederne.^[179]

Til at imødegå den eskalerende smitte – alle smittede i Thailand indlægges, uanset om asymptomatisk^[82] – etableredes op til 28.000 senge på hospitaler og nødoprettede felthospitaler, 10.000 respiratorer, 1,6 million N95-masker og 94 millioner mundbind. Desuden sikrede regeringen lager af 340.000 tabletter Favipiravir til behandling og yderligere to millioner i ordre.^[180] Det viste sig at producenten af Favipiravir ikke havde patenteret medikamentet i Thailand, så man kunne selv fremstille dem, hvilet kunne blive nødvendigt da dagsforbruget var over 50,000 tabletter.^[181]

Yderligere mobiliserede hæren personel og udstyr til at hjælpe med at stille felthospitaler til rådighed transport af patienter til hospitaler og vaccinationscentre.^[182]

Fra midten af april begyndte provinserne individuelt at udstede regulativer, for at begrænse smitten. I løbet af et par uger indførte samtlige provinser forbud mod at færdes uden mundbind udenfor hjemmet, med bødestraf op til 20.000 baht, svarende til 4.000 kroner.^[183] Premierminister Prayut Chan-ocha fik den 25. april en bøde på 6.000 baht, for at deltage i et møde i regeringsbygningen uden mundbind.^[184] Desuden indførtes en lang række forebyggende foranstaltninger, blandt andet forsamlingsforbud over 20 personer, lukning af smittefarlige erhverv, begrænsede åbningstider i butikker og indkøbscentre, samt online-undervisning for skoler.^[185] Desuden indførte flere provinser "frivilligt udgangsforbud" om natten, det vil sige opfordring til at blive hjemme fra omkring klokken 22 til klokken 4 om morgenen.^[186]

Fra den 1. maj genindførtes 14 dages karantæne for alle indrejsende.^[187] Undtagelsestilstanden blev ad flere omgange forlænget til udgangen af januar 2022.^[188]

I slutningen af juni blev der indført nye restriktioner og forsamlingsforbud i Bangkok-området, blandt andet blev byggepladser, hvor der er mange gæstearbejdere, lukket.^[189] Fra 1. juli begyndte genåbning for indrejse af turister (se efterfølgende afsnit Genåbning for turisme i 2021)

^[190]

Det overvejende antal nye tilfælde siden midten af maj var fra udlandet hjemvendte thailændere i karantæne, og nye tilfælde registreret fra slutningen af maj var alene blandt hjemvendte thailændere i karantæne. ^[191] Den 8. juli, efter 45 dage uden nye indenlandsk registrerede COVID-19 tilfælde, erklærede myndighederne første bølge af coronavirus for overstået.^[24]

I løbet af fem dage, fra 14. december 2020 til 20. december, udviklede nye konstaterede, daglige smittede sig fra et lavt tocifret antal til over 500. Tre dage senere var antallet af nye tilfælde atter lavt tocifret indtil 26. december, hvor det steg til 110. Herefter svingede antallet af nye daglige tilfælde mellem lidt flere end 100 og op til 745 den 4. januar 2021, og atter ned til 187 den 25. januar. Dagen efter, den 26. januar, blev der konstateret 959 nye tilfælde og høje dagstal fortsatte til 6. februar, hvor det kom ned på 490. Herefter blev daglige antal nye smittede løbende reduceret og sluttede på 70 den 28. februar,^[192][193] hvor udbruddet, der medførte 2. bølge, blev erklæret under kontrol. Siden 15. december 2020 og frem til 28. februar 2021 blev der registreret i alt 21.714 nye tilfælde og 23 yderligere dødsfald med COVID-19.^[194]

Henholdsvis Delta-varianten fra midten af 2021 og Omikron-varianten fra januar 2022 blev senere kaldt for 4. bølge og 5. bølge.

*) Fra 29. maj 2022 inkluderer de daglige tal for nye COVID-19-tilfælde ikke asymptomatiske og milde sygdomstilfælde, testet med ATK-kit (Antigen Tests Kit).[195]
Fra juni måned 2022 stoppede Thailand med, at offentliggøre daglige smittetal, der fremover bliver meddelt hver anden uge på torsdage.[196]

**) Pandemien total, erklæret slut for Thailande pr. 30. september 2022.[1]

Lukning af grænser for indrejse, sammen med adskillige nationers opfordring til, at deres borgere skulle rejse hjem, samt øvrige forbyggende foranstaltninger, medførte et fald i turismen på 35,3 procent i antal indrejsende, svarende til 8,54 millioner, i første kvartal af 2020, sammenlignet med året før. Det største fald var kinesere, hvor antallet blev reduceret med 59,4 procent.^[197] I juli forventede Thailands Centralbank ikke, at der ville komme flere end omkring otte millioner turister i 2020, et fald på op mod 80 procent i forhold til 2019s knap 39,8 millioner, turismen udgjorde det år 11,4 procent af BNP.^[198]

Også thailændere blev forhindret i at rejse hjem, da der blev totalt lukket for ankomne passager, men ikke for udrejse. I løbet af april måned blev indrejse tilladt for op til 200 thailændere om dagen, forudsat de forinden havde søgt om tilladelse. Begrænsningen skyldtes obligatoriske karantænefaciliteter. Fra maj måned blev det muligt at holde 18.000 personer i 14-dages karantæne, i dertil indrettede faciliteter. Den 20. april havde 9.000 borgere, der opholdt sig i udlandet, tilmeldt sig til indrejse efter 30. april, den største gruppe på knap 2.000 ville ankomme fra USA.^[199]

Især indenlandske migrantarbejdere, men også fra nabolande, strandede i flere turistområder, der lukkede for såvel indrejse, som udrejse. I særdeleshed blev øen Phuket, der var erklæret COVID-19 "hotspot", ramt af tidligere arbejdere fra hoteller, restauranter, barer og underholdningsindustrien. Da der den 1. maj blev åbnet for "grænsen" til fastlandet, havde flere end 40.000 søgt om tilladelse til at forlade øen. 15.000 fik lov til at rejse til deres hjemprovins, med et begrænset antal udrejsende pr. dag med 700 i timen, mod at de ikke måtte ikke vende tilbage til Phuket før forholdene blev erklæret for normale. Udrejse forgik over land, da lufthavnen forblev lukket til 15. maj.^{[200][201][202]}

Mange turister strandede I Thailand på grund af pandemien, blandt andet flere end 20.000 russere. Den største gruppe på cirka 8.000 personer var i phuket-området, mens omkring 5.000 opholdt sig i Bangkok og Hua Hin, og 4.000 på øerne Samui og Phangan. Resterende cirka 2.500 var spredt over resten af landet.^[203]. I slutningen af april omtalte flere nyhedsartikler stadig strandede turister, der havde problemer med at finde indkvartering, blandt andre 256 i Phangnga-provinsen, nær Phuket i det sydlige Thailand.^[204] Enkelte udlændinge var dog ikke egentligt strandet, men valgte Thailand som et mere sikkert sted, end at rejse hjem.^[205] De thailandske immigrationsmyndigheder (paskontrol) blev overrendt med lange køer af udlændinge, der var nødt til, at forlænge deres opholdstilladelse. Den 8. april udstedtes automatisk visum-amnesti indtil 30. april, som blev forlænget i slutningen af april gældende til 31. juli – og senere til 26. september – så udlændinge, der var forhindret i at rejse hjem på grund af pandemien, ikke overtrådte visumregler og overskred en opholdstilladelse.^[206] Så sent som 23. april oplyste turistchefen i Surat Thani-provinsen at der stadig var omkring 10.000 strande turister på øerne Phangan, Samui og Tao, som kunne have stigende økonomiske problemer.^[207] Den Danske Ambassade i Bangkok holdt løbende tilbageværende danskere orienteret om situation og hjemrejsemuligheder.

I slutningen af september måned sagde immigrationsmyndighederne, at der fortsat var 150.000 strandede udlændinge i landet, som opholdt sig på et turistvisum under amnestireglerne (de kan også være indrejst visumundtaget fra visse lande, blandt andet fra Europa). Hvis disse udlændinge ikke fik forlænget deres visum eller ophold senest 26. september, ville de være udsat for såkaldt "overstay" (overskredet tilladelse for lovligt ophold), hvilket kunne medføre både anholdelse, bøde, udvisning og nægtet indrejse til Thailand i op til 10 år.^[208] Amnestien blev dog, efter den egentlige udløbsdato var overskredet, forlænget til den 31. oktober, efter, at immigrations-kontorer i Bangkok og Pattaya efter sigende blev overvældet af folk, der forsøgte at udvide deres visum de 25. september. Derefter ville der kunne søges opholdsforlængelser for 30 dage, eller 60 dage, ad gangen.^[209]

Epidemien medførte, at april måned 2020 blev den første måned i 16 år, uden voldelige angreb fra oprøre i de tre sydlige muslimske provinser, Yala, Pattani og Narathiwat, hvor flere end 7.000 mennesker var blevet dræbt af separatister gennem de forudgående to årtier.^[210] Freden varede dog kun til den 3. maj, hvor fire personer blev dræbt i to skudattentater i Pattani.^[211]

Mange folk blev ramt af arbejdsløshed eller manglende kontante penge. Da guldpriserne steg til det højeste niveau i syv år i midten af april måned, opstod der foran guldforretninger køer af folk, som ville sælge guld. (Det er udbredt at spare op i guld, der samtidig bruges som smykker. smykkeguld er oftest 24 karat og handles efter vægt. Guldhandlere belåner også smykkeguld.) Der opstod rygter om, at guldhandlerne ville blive nødt til at lukke, fordi de løb tør for kontante penge. Premierminister Prayut Chan-o-cha opfordrede til at sælge i mindre portioner over en periode.^[212] Også pantelånerne havde travlt. En pantelåner udtalte til avisen Bangkok Post, at han i perioden 2. januar til 31. marts havde haft 149.108 ekspeditioner, sammenlignet med kun 5.605 i samme periode 2019.^[213]

Sexarbejdere, som der skønnet er et højt antal af, var ikke omfattet af regeringens økonomiske hjælpepakker (se afsnittet Politiske foranstaltninger), hvor kun ganske få af dem blev berettiget til kontanthjælp. Prostitution anerkendes ikke officielt som en del af arbejdsstyrken af juridiske grunde (i princippet ulovligt). De fleste havde overhovedet ingen arbejde og ingen penge, og ikke råd til mad eller husleje ("tag over hovedet"), kunne ikke tilbagebetale gæld, og for mødre med småbørn ikke råd til at købe modermælkserstatning. Situationen blev især desperat for prostituerede fra nabolandene, der ikke havde thailandsk ID-kort, intet hjem, og ikke kunne krydse grænsen for at vende tilbage til deres hjemland. Nogle af de få, der kunne modtage kontanthjælp på 5.000 baht (cirka 1.000 DKK) om måneden, tog sig af de ubemidlede kolleger. Det skønnedes at omkring 100.000 personer fik alvorlige problemer.^[214][215] Hundredtusindvis gæstearbejdere rejste imidlertid hjem på grund af pandemien og vendte ikke tilbage efter virusudbruddet kom under kontrol, hvilket medførte at industrien kom til at mangle arbejdskraft og derfor opfordrede arbejdsløse fra turisterhvervene, til at udfylde disse jobs. De fleste thailændere ønsker imidlertid ikke at udføre den slags arbejde, selv om de er arbejdsløse.^[216]

Registreret arbejdsløshed nåede kortvarigt 9,6 procent ved begyndelsen af juni måned,^[217] mod normalt omkring en procent. Især unge synes at være ramt, en opgørelse i august viste, at ungdomsarbejdsløshed (15-24 år) var steget fra 4,2 procent i 2019 til 16,4 procent i 2020 for korte arbejdsløshedsperiode, og 22,1 procent for længerevarende arbejdsløshed.^[218] Den samlede arbejdsløshed var derimod ikke så stor som frygtet, 2-3 millioner i stedet for tidligere forudsagt 7-8 millioner,^[219] I november forlængede regeringen arbejds- og opholdstilladelse med to år for migrantarbejdere, der har arbejdet fire år i Thailand indtil 31. december 2021, så industrien ikke kom til at mangle arbejdskraft.^[220] I tredje kvartal blev arbejdsløsheden opgjort til 740.000 personer, svarende til 1,9 procent, den samlede arbejdsstyrke udgjorde 37,9 millioner.^[221] I første kvartal 2021 blev der registreret 758.000 personer uden arbejde, svarende til 1,86 procent, hvilket var den højeste procentsats for kvartalet i 12 år, den højest registrerede arbejdsløshed i et første kvartal var 2,08 procent i 2009.^[222]

I begyndelsen af 2021 var arbejdsløshed blevet til arbejdsmangel, på grund af de mange gæstearbejdere, der var rejst hjem. Der var ingen officielle data, men Migrant Working Group anslog i 2020, at der var cirka 700.000 migrantarbejdere, hovedsagelig inden for turisme, service og byggeri, hvoraf omkring 200.000 var rejst hjem til Myanmar, Cambodja og Laos. Justitsminister Somsak Thepsuthin foreslog derfor, at lade fængselsindsatte, der var ved at have afsluttet deres dom, udfylde de ledige jobs. Planen kunne hjælpe fanger med at kaste stigmaet, fra at have været i fængsel, væk og muligvis have et arbejde efter løsladelse. Idéen kunne hjælpe med, at tackle to voksende problemer, henholdsvis Thailands afhængighed af gæstearbejdere, der fremstiller varer til eksport, økonomiens største vækstmotor, og thailandske fængslers flere end 300.000 indsatte, fem procent over fængselskapaciteten.^[223]

Bank of Thailand, der er centralbank, konstaterede i oktober måned, at landets økonomi, der er den næststørste i Sydøstasien, i 2. kvartal led sin største reduktion i 22 år, med en reduktion på 7,8 procent i indeværende år. Pandemien havde reduceret antallet af arbejdspladser, industrien anslog et tab på mellem 2,5 million og 3 millioner job, heraf alene omkring en million i turistsektor. Også husholdningernes indkomst blev reduceret såvel som gældsbetjeningsevne. I juni steg husholdningsgælden til 13,59 billioner baht (cirka 2,7 billioner DKK), svarende til 83,8 procent af BNP, det højeste niveau siden 2003 og blandt de højeste niveauer i Asien, ved udgangen af 2019 lå husholdningsgælden på 79,9 procent af BNP.^[224]

I januar 2021 kunne finans-nyhedsmediet Bloomberg konstatere, at mindst 931 registerede selskaber i den thailandske turistsektor var ophørt i 2020.^[225] Flere end 3.700 hoteller var lukket ifølge Kasikorn Reseacrh Center (Kasikorn er en stor thailandsk bank) og i udestående gæld med 4,19 milliarder baht (cirka 850 millioner DKK). 20 provinser var stærkt afhængige af turisme. Især på feriedestinationerne Pattaya, Phuket og Koh Samui var mange hoteller sat til salg, men også villa- og lejlighedsmarkedet var berørt med prisfald på omkring 20 procent.^[226] På øen Phuket, en af danskernes foretrukne feriedestinationer, var hotelbelægningen nede på en procent i maj måned og 90 procent af hotellerne var lukket.^[227]

I august 2021 kom Thailand på Bloombergs liste, "Værste steder at være" i den nuværende fase af pandemien, placeret som nummer 49 af 53 målte lande, foran fire andre ASEAN-lande, Vietnam, Indonesien, Filippinerne og Malaysia (Bloomberg måler ikke kun på sygdommens spredning, men bl.a. også på følgevirkninger som økonomi). Til sammenligning var Norge nummer et på listen og Danmark nummer 12.^[228][229]

Forsikringsselskaberne Southeast Insurance Co og Thai Insurance Plc – begge kontrolleret af Thailands rigeste mand, Charoen Sirivadhanabhakdi – havde tegnet COVID-19-forsikringer, hvor forsikringstageren mod en præmie på 300 baht (cirka 60 kroner) for et år, ville få udbetalt 50.000 baht (cirka 10.000 kroner), hvis forsikringstageren blev smittet med COVID-19. Selskaberne havde ikke forudset den smittespredning, der senere opstod med Delta-varianten fra midten af 2021 og efterfølgende Omikron-varianten. Selskaberne led store tab og forsøgte først at annullere forsikringerne, ved at betale præmien tilbage, hvilket de ikke kunne, og derefter at erklære sig i til opløsning, hvilket de heller ikke kunne få tilladelse til. Flere andre forsikringsselskaber led tab også store tab for deres COVID-19-forsikringer, der på et tidspunkt talte 15 millioner policer ud af en befolkning på knap 70 millioner, før selskaberne standsede for nytegninger. Forsikringerne udløb senest juni 2022.^[230] I april tilbagekaldte finansministeriet erhvervslicenserne for to forsikringsselskaber.^[231]

Flere gadekøkkener (primitive fortovsrestauranter), blandt andet i Bangkok, begyndte at uddele gratis mad til arbejdsløse. Andre handlende støttede disse gadekøkkener med kontante bidrag til indkøb af råvarer.^[232] Også frivillige organisationer samlede ind og uddelte gratis mad, blandt andre udlændinge.^{[233][234][235]} Bangkoks guvernør var nødt til at bede om koordination med myndighederne, af frygt for at sprede COVID-19, da flere end tusind mødte op ved Wat Don Muang, et buddhistisk tempel i den nordlige del af hovedstaden, hvor de stod i tæt kø.^[236] Nyhedsmedierne skrev om problemer med kødannelse ved adskillige uofficielle gratis madudleveringer, både foranlediget af thailændere og udlændinge, hvoraf nogle endte med politianmeldelser for overtrædelse af undtagelsestilstands restriktionerne.^{[237][238][239][240][241][242][243]} Pattaya uddelte hver i april dag gratis mad fra rådhuset til byens fattige og arbejdsløse.^[244]

Flere af Thailands velhavende forretnings-familier hjalp finansielt med forskellige projekter, blandt andet 700 millioner baht (knap 150 millioner DKK) fra Dhanin Chearavanont, der blandt andet ejer Thailands 7-Eleven franchise, og 300 millioner baht fra Chalerm Yoovidhya, indehaver af Krating Daeng og Red Bull, samt 100 millioner baht fra hver af flere forskellige andre velhavere. Desuden ville Aiyawatt Srivaddhanaprabha, indehaver af King Power og Leicester City F.C., foranstalte projekter til en værdi af 1,5 milliarder baht (over 300 millioner DKK) til at støtte medicinske, sociale, ungdoms- og turistområder.^[245]

Elpriserne blev reduceret med tre procent for månederne april, maj og juni i 2020, for at lette i forbrugeromkostningerne.^[246] Desuden kunne der ansøges om at få halvdelen af elektricitets depositum tilbagebetalt, samt depositum for vandforsyning.^[247]

Borgere berørt af arbejdsløshed som følge af pandemien, og som ikke havde forsikring gennem Social Security ordningen, kunne modtage 5.000 baht (cirka 1.050 kroner) om måneden, svarende til omkring 60 procent af mindstelønnen. Ordningen blev gældende for tre måneder, med forslag om at forlænge den til seks måneder. Omkring ni millioner i "uformelle job" (selverhvervende) ville være berettiget til støtten, ved begyndelsen af april måned havde 23 millioner tilmeldt sig ordningen.^[248] Den 15. april drog premierminister Prayuth Chan-o-cha tvivl om, hvorvidt regeringen havde råd til at udbetale støtten i mere end en måned, da flere end forventet tilmeldte sig, men allerede dagen efter beklagede han sin udtalelse og sagde, at regeringen udbetalte støtten i tre måneder.^[249][250] Da tilmeldingsfristen sluttede den 22. april, havde flere end 28 millioner tilmeldt sig, i alt 28.849.725 personer.^[251] Arbejdsministeriet tilbød arbejdsløse og selverhvervende to-ugers kurser, så de kunne lære nye færdigheder, deltagerne ville modtage 150 baht om dagen (knap det halve af mindstelønnen) i kursusperioden.^[252]

Regeringsbanken Government Savings Bank tilbød mindre lån på favorable vilkår til såvel lønmodtagere, som selvstændige erhvervsdrivende, med renter fra 0,01 til 0,35 procent om måneden, samt en afbetalingsfri periode.^[253] Bank of Thailand (BOT) indførte reduktion i gældstilbagebetaling og reduktion af renter fra april til september, og senere forlænget til juni 2021. Kun seks procent af lånerne havde imidlertid behov for udsættelse af tilbagebetaling af gæld.^[254]

For landmænd, der blev påvirket af foranstaltninger til at dæmpe spredningen af coronavirus, planlagde regeringen at udbetale mellem 15.000 og 30.000 baht (cirka 3.150 til 6.300 kroner) over tre måneder til en familie.^[255]

Flåden reducerede deres 2020-budget med 33 procent, for at afhjælpe coronavirus-krisen.^[256] Hæren satte en kritiseret levering af 50 pansrede køretøjer fra USA i bero, hvilket medførte en besparelse på 4,5 milliarder baht (cirka 1 milliard kroner).^[257][258]

Otte private thailandske luftfartsselskaber – Bangkok Airways, Nok Air, NokScoot, Thai Air Asia, Thai Air Asia X, Thai Lion Air, Thai Smile og Thai Vietjet Air – søgte om i alt 25 milliarder baht (cirka 5,3 milliarder kroner) i økonomisk hjælp fra regeringen, i form af lån på rimelige vilkår, efter al indenlandsk lufttrafik var standset. Statsejede Airports of Thailand (AOT), der forventede et fald i trafikken på 53 procent i regnskabsåret, der slutter september 2020, tilbød at sætte afgifterne ned, for at hjælpe luftfartsselskaberne.^[259] NokScoot, et samarbejde mellem thailandske Nok Air og Singapore Airlines budgetselskab Scoot, med internationale mellem- og langdistance ruter, valgte imidlertid at lukke og gik i likvidation den 26. juni.^[260]

De tre aflyste helligdage fra den thailandske nytårsfest Songkran blev indsat den 27. juli,^[261] samt 4. september og 7. september,^[262] som lange weekender, for styrke den indenlandske turisme. Det viste sig at være en succes, så regeringen besluttede at indføre yderligere to lange weekender fra den 19. til den 22. november og fra den 10. til den 13. december.^[263] Samtidig blev der iværksat to økonomiske støtteordninger til indenlandsk turisme, “Rao Tiew Duay Kan” (dansk: Vi rejser sammen) og “Kum Lung Jai” (kan oversættes som: Tilskyndelse eller opmuntring [til at rejse]), begge stimuluspakker blev forlænget til 31. januar 2021.^[264]

Lavindkomstgruppen registreret under statens velfærdsydelser modtog 1,500 baht (cirka 300 kroner) i støtte, og hjælpeprogrammet "khon la krueng" – en videreførelse af foregående års "Chim Shop Chai"-kampagne – ydede et halv pris tilskud til indkøb i kvalificerede butikker, med et samlet loft på 3.000 baht (cirka 600 kroner) pr. person for i alt 15 millioner ansøgere.^[265] Desuden bestemte regeringen at der kunne fratrækkes op til 30.000 baht (cirka 6.000 kroner) i indkomstskat i 4. kvartal af 2020, ved dokumenteret indkøb af udvalgte varer og ydelser i "shop dee mee khuen"-programmet, løbende fra 23. oktober til 31. december. Programmet omfattede omkring fire millioner indkomstskatteydere,^[266] svarende til antallet af indkomstskattebetalere i Thailand.^[267]

Regeringen satte prisen ned med op til 70 procent som månedlige produktrabatter, begyndende i april måned, som statsstøtte i et samarbejde med producenter, distributører og landsdækkende butikker. Priser blev nedsat for produkter i seks kategorier: Mad og drikkevarer, frossen kogt mad, saucer (sovs på flaske, for eksempel fiskesovs er meget brugt i thaikøkkenet), produkter til dagligt brug, sæber og shampoo, vaskemidler. I den syvende månedlige runde i november, blev 13.790 dagligvarer nedsat, for at afhjælpe leveomkostninger under pandemien.^[268]

I november godkendte parlamentet en bevilling på 152 milliarder baht (cirka 30 milliarder kroner) til at booste økonomien, ved blandt andet stimulering af forbrug, jobskabelse og videreuddannelse.^[269]

I januar 2021 tilbød SSO (Det sociale sikkerheds kontor) at udbetale 50 procent af lønnen i 90 dage, til de, der blev arbejdsløse i forbindelse med det ny smitteudbrud i sidste halvdel af december måned og der efterfølgende nedlukninger fra nytår.^[270] Desuden udbetaler regeringen to gange 3.500 baht (cirka 700 kroner) i februar og marts til i alt 31,1 millioner borgere.^[271] Ejendomsskatterne for 2021 blev i januar reduceret med op til 90 procent og tinglysningsgebyrer nedsat fra 1-2 procent til 0,01 procent.^[272]

Yderligere 37,1 million baht (cirka 7,5 milliarder kroner) blev i februar ydet som tilskud til 9,27 millioner arbejdere, der hver fik 4.000 baht (cirka 800 kroner).^[273] Knap otte millioner Social Security-medlemmer blev i februar berettiget til økonomisk hjælp under "Artikel 33"-programmet, forudsat de ikke i forvejen modtog hjælp fra "velfærdskort"-ordningen eller var med i Rao Chana-appen (se nedenfor), samt at de havde mindre end 500.000 baht (lidt over 100.000 kroner) i opsparing.^[274]

I maj bevilligede regeringen 290 milliarder baht (cirka 58 milliarder kroner) til projekter, der sigtede mod at genstarte økonomien.^[275] Regeringen optog lån for yderlige 500 milliarder baht, omkring 100 milliarder kroner, til finansiering af hjælpepakker, heraf 30 milliarder baht til folkesundhed, 300 milliarder baht til at støtte borgere, der er ramt af pandemien, og 170 milliarder baht til økonomisk og social rehabilitering.^[276]

Den 19. oktober godkendte parlamentet yderlige 92 milliarder baht (cirka 18,5 milliarder kroner), for at hjælpe med at booste økonomien, 54,5 milliarder baht til øget forbrug og 37,5 milliarder baht som øget lønpakke til mindre virksomheder.^[277]

"Rao Chana" (dansk: "Vi vinder") er en smartphone betalings-app, hvor regeringen yder 50 procent tilskud til en lang række specificerede indkøb for i alt 7.000 baht (cirka 1.400 kroner, men omkring to gange eller højere relativ købekraft), over en to måneders periode for et antal registrerede brugere. Anden omgang skal ansøges inden midten af februar 2021. Formålet er at hjælpe lavindkomstgrupper, så ansøgere skal have en begrænset årsindkomst, under 300.000 baht (cirka 60.000 kroner), og opsparing mindre end 500.000 baht (knap 100.000 kroner), og må ikke være offentligt ansat.^[278] I slutningen af marts rundede 50:50-kampagnen 100 milliarder baht (cirka 20 milliarder kroner) i omsætning.^[279]

App'en blev i maj måned tilført yderligere tilført 2,000 baht i tilskud til omkring otte millioner brugere.^[280]

Bøder og straframmer, som kunne inkludere fængselsstraf, for at overtræde bestemmelser under undtagelsestilstand og forbud foranlediget på grund af coronaviruspandemien var strenge, med bøder på 40,000 baht (cirka 8.500 DKK) eller fængsel op til to år, eller begge dele.^[281] Allerede i løbet af de første dage blev flere hundrede anholdt for overtrædelse, mens adskillige andre slap med en advarsel.^[282] Også udlændinge blev anholdt, blandt andre tre gæster i en bar i Pattaya, der burde være lukket, de risikerer 100.000 baht (cirka 21.000 DKK) i bøde eller et års fængselsstraf, eller begge dele.^[283] Også udlændinge, der trods forbud, skilte og afspærring gik på stranden i Pattaya og badede, risikerede op til 100.000 baht i bøde eller op til ét års fængsel, eller begge.^[284]

Der var en del kritiske røster omkring regeringens tiltag i forbindelse med coronaviruspandemien. Avisen Bangkok Post samlede en lang række af dem, blandt andre nævntes,^[285]

• at penge blev anset vigtig end borgernes sikkerhed, da man fortsatte med at lade kinesiske turister indrejse efter epidemiens udbrud,
• at den pludselige nedlukning af Bangkok medførte virusspredning til provinserne (mange rejste hjem i hast, før vejene blev effektivt lukket),
• at militæret stod bag det boksestadium, hvorfra virussen blev spredt (i midten af marts, andre boksestadiums var blevet lukket),
• at immigrationskontorerne bibeholdt normal forretningsgang da tusindvis af udlændinge måtte søge om forlængelse af ophold grundet aflyste hjemrejsemuligheder (hvorved opstod tætte køer uden plads til social afstand, først 8. april udstedtes generel amnesti),
• at thailændere, der ville rejse hjem fra udlandet, skulle have et "fit to fly"-dokument og der manglende hjælp til dem,
• at der var dobbelt standard i behandling af borgerne, afhængig af deres socialøkonomiske status (folk af højere samfundsklasse fik en anden behandling),
• at 5.000 baht kompensationsordningen var "katastrofal",
• at der kom forbud, og blev rapporteret om beslaglæggelse, i forbindelse med maduddeling fra gode samaritanere, på grund af de overtrådte reglerne for social afstand.

Regeringen blev også kritiseret for, at favorisere Thailands rigeste erhvervsfamilier i forbindelse nedlukningen af samfundet, især de fem rigeste, der står bag CP Group (blandt andet 7-Eleven), ThaiBev (blandt andet Chang Beer), Central Group (blandt andet Central indkøbscentre og FamilyMart), King Power Group (toldfrit salg) og Boonrawd (blandt andet Singha Beer), som tak for at have støttet general og premierminister Prayut Chan-o-cha under militærkuppet i 2014 og hans efterfølgende delvist demokratisk valgte regering. For eksempel fik Dhanin Chearvanonts CP All, der ejer 7-Eleven franchise for Thailand med omkring 12.000 conveniencebutikker, og Chirativat-familiens Central Group, der ejer franchise for den konkurrerende kæde FamilyMart, lov til at fortsætte, mens mange mindre erhvervsdrivende måtte lukke af sundhedshensyn. Familierne kom ind i mediebilledet efter Chan-o-cha bad de 20 rigeste familier om hjælp under coronaviruspandemien.^[286]

I en Suan Dusit-meningsmåling, foretaget den 16. til 22. april, da 3. bølge an pandemien eskalerede med flere end 1.000 nye daglige smittede, udtrykte 67 procent af respondenterne bekymring over, om regeringen ville være i stand til at kontrollere det aktuelle udbrud.^[287] Regeringen blev tillige kritiseret for vildledende oplysninger om, at der ikke var hospitalssenge nok til de syge under 3. bølge (alle konstateret smittet med COVID-19 bliver indlagt), hvor regeringens talspersoner udtalte, at der var 21.000 ledige senge ud af nationens 40.524 i alt, når folk måtte vente hjemme i otte dage, før de kunne blive indlagt.^[288]

Regeringen blev i maj kritiseret for, at være for langsom til at igangsætte et vaccinationsprogram,^[289] samt at forsøge at øge kongehusets popularitet, ved næsten udelukkende at favorisere lokal produktion af AstraZenecas Covishield-vaccine på den af kongehuset ejede virksomhed, Siam Bioscience.^[290]

En Super Poll-meningsmåling foretaget fra 28. juni til 1. juli viste, at 66.05 procent var utilfredse med regeringens håndtering af pandemien, 91,95 procent var bekymret for økonomi og arbejdsløshed og 85,86 procent for nye COVID-varianter.^[291] En Suan Dusit-meningsmåling den 19. juli viste, at 73,75 procent af respondenterne mente, at pandemien var ude af kontrol. 60,69 procent mente, at den nuværende COVID-19 situation i Thailand "er ekstremt alvorlig og det vil tage mindst to år, at overvinde den".^[292] I en anden Super Poll-meningsmåling i juli mente 91,9 procent, at at krisen havde overskredet det thailandske sundhedsministeriums kapacitet. 97,8 procent mente, at regeringen skulle give kompensation til de, som var blevet beordret til at lukke forretning eller virksomhed under nedlukninger. 94 procent mente, at folk skulle stoppe med at sprede falske nyheder og udbrede disharmoni.^[293]

Den 18. juli 2021 samles en gruppe på flere end tusind demonstranter foran Government House, premierminister Prayut Chan-o-chas kontor, for at protesterer mod regeringens håndtering af coronaviruspandemien. Politiet brugte tåregas, vandkanoner og gummikugler, for at opløse demonstrationen.^[294]

Et online andragende, organiseret af gruppen Mor Jai Mai Thon (dansk: Læger kan ikke udholde det længere), hvori opfordres til, at Anutin Charnvirakul fratræder som sundhedsminister, opnåede over 200.000 underskrifter i slutningen af april 2021. Gruppen nævnte et række udtalelser fra ministeren, blandt andre, at han mente COVID-19 ikke var anderledes end en almindelig forkølelse; at han havde kritiseret læger for ikke, at været uforsigtige med infektion; at han på Tv kritiserede vestlige turister og udlændinge fra Europa for ikke at bære mundbind; samt at man skal være mere forsigtig med at omgås faranger (et slangudtryk for kaukasere) end asiatere, da mange faranger klæder sig beskidt og ikke tager brusebad.^[295][296]

Sundhedsminister Charnvirakul svarede igen på kritikken med en Facebook-postering den 26. april, hvor han takkede folk, der støttede ham og understreger, at han vil fortsætte med at arbejde med læger og sundhedsarbejdere for at hjælpe folket. Samtidig frasagde han sig ansvaret, da hans ministerium konstant havde rådgivet regeringen om de korrekte beslutninger, men premierminister Prayut Chan-o-cha og Covid-beredskabscentret tog alle beslutninger ensidigt. Siden offentliggørelsen tilsluttede et voksende parlamentarikere fra koalitionspartnerpartier sig kritikken af regeringen og Chan-o-cha.^[296][297]

Dagen efter, den 27. april udpegede kabinettet premierminister Prayut Chan-o-cha som den eneste myndighed med alt ansvar og pligter for COVID-19-pandemien, der tidligere havde været overdraget til ministre, hvilken koncentrationen af beføjelser, ifølge kabinettet, skulle sikre effektivitet i bestræbelserne på, at håndtere sygdommen.^[298]

Suan Dusit University gennemførte en meningsmåling i perioden 27. april til 30. april, hvor der spurgtes til regeringens handlinger i forbindelse med coronavirusepidemien. Målingen viste, at

• 94 % var meget tilfredse med 14-dages karantæne for alle ankomster fra udland,
• 92 % var meget tilfredse med suspendering af alle indenrigsfly,
• 89 % var enige i kontrol af folk i karantæne,
• 88 % var enige i karantæne og "bliv hjemme"-politik,
• 87 % var enige i kontrol af risikogrupper,
• 85 % tilslutning til til nedlukning af samfund, natligt udgangsforbud og arbejd hjemmefra.

Rundspørgen viste også fra 66 procent til 83 procent tilfredshed med andre tiltag, som økonomiske støtteordninger og rabatter, herunder på elektricitet, samt 30 dages gratis internet service til alle mobilbrugere.^[299]

I forbindelse med 4.fase af genåbningen den 15. juni og ophævelse det natlige udgangsforbud, fastholdt regeringen dog undtagelsestilstanden, hvilket medfør kritik om, at det ikke skyldtes pandemien, men derimod at regeringen ville undgår kritiske demonstrationer, ikke mindst i forbindelse med forsvinden af en thailandsk menneskerettighedsaktivist, Wanchalearm Satsaksit, i eksil i cambodja. Yderligere kritiseredes det, at "Covid-19" blev brugt som undskyldning for at udskyde lovede lokalvalg, og at midler fra det 400 milliarder baht store genopretningsbudget kunne ende i korruption.^[300]

Genåbningsplanen (2020) var inddelt i fire farvekoder – hvid, grøn, gul og rød – alt efter risiko. Hvid ville være uden risiko, mens det sidste, der kunne åbnes var det, der var markeret rødt, herunder biografer, sports stadioner, barer og natteliv.^[301]

Fra 3. maj 2020 blev genåbning af seks typer forretning og aktivitet tilladt:^[302][157]

1. Markeder og gadehandlere
2. Madforretninger udenfor indkøbscentre
3. Detailsalg, herunder supermarkeder, teleudstyrs forretninger og mindre restauranter med god afstand mellem kunder
4. Sports- og rekreations områder, dog med undtagelse hold- og konkurrencesport
5. Frisørsaloner, men kun for klipning, vask og føntørring
6. Dyreklinikker og hundeklippere

Desuden blev der delvist åbnet for indenlandske rejsemuligheder, dog med fortsat lukning af nogle provinser eller restriktioner for indrejse. Fire indenrigs luftfartsselskaber – Nok Air, Thai Air Asia, Thai Lion Air og Thai VietJet Air – genoptog indenrigsflyvning.^[303] Desuden åbnedes flere lufthavne for specielle internationale evakuereingsflyninger af strandede turister, og thailændere der ønskede at vende hjem.^[304] Den 15. maj genoptog Bangkok Airways trafik i begrænset omfang, mens Thai Air forblev grounded til udgangen af juni, sidstnævnte kom tillige under rekonstruktion.

Den 17. maj 2020 blev udgangsforbuddet afkortet med en time fra 23 aften til 4 morgen. Desuden blev det tilladt at genåbne indkøbscentre fra 10 til 20 aften, dog måtte enkelte aktiviteter endnu ikke åbne, herunder biografer og massageklinikker.^[305]

Fra 1. juni 2020 blev udgangsforbuddet yderligere lempet med en time, så det sluttede klokken 3 morgen.^[306] Yderligere blev genoplukningens fase 3 iværksat, hvor en længere række restriktioner blev lempet og blandt andet fitness og visse sportsaktiviteter tilladt. Også biografer fik lov at åbne, med med restriktioner om højst 200 publikum, social afstand og ingen indtagelse af snacks, så som popcorn eller drikkevarer, samt obligatorisk brug af mundbind.

Fra 15. juni 2020 blev udgangsforbuddet midlertidig ophævet, men undtagelsestilstand og indrejseforbud fortsat opretholdt. Stort set alt genåbnede, men med forholdsregler for at undgå virusspredning – såsom mundbind, afstand og indtjekning til blandt andet indkøbscentre, for eksempel via regeringens "Thai Chana"-app, der bruges af flere end fem millioner^[307] – hvorimod natteliv, herunder barer og natklubber, samt erotisk massage, også kaldt "soapy massage", skulle forblive lukket. Større forsamlinger og tilskuerne til sport var tillige udelukket. Blandt ændringerne i genåbningens 4.fase var også tilladelse til udskænkning af alkoholiske drikkevarer i restauranter, fuld passagerkapacitet i indenrigsfly, op til 70 procent passagerkapacitet i bus og tog (langdistance busruter er meget anvendt), åbning af internationale skoler og andre undervisningsanstalter, mens statsskolerne (svarende til dansk folkeskole) var længe planlagt til at starte skoleåret fra 1. juli (det thailandske skoleår løber fra primo maj til primo marts).^[308]

Den 5. fase med virkning fra 1. juli 2020 omfattede genåbning af skoler, internetcaféer og indkøbscentre, barer og underholdning, herunder natklubber, samt spa og massageklinikker, inklusive de såkaldte "soapy massage". Dog alt sammen under strenge restriktioner, for at begrænse eventuel smitte. Antal elever i skoleklasser halveres – for eksempel halv tid i skole og halv tid online undervisning – både elever og lærere skal bære mundbind og skærme opsættes i kantineområder. Barer og natteliv må kun servere alkohol mellem klokken 11 og 14, samt 17 og 24, og alt lukkes inden midnat. Ligeledes skal der være afstand både mellem borde og de enkelte gæster, og ingen samlede grupper være over fem personer. Personalet skal bære mundbind og ansigtsskærm, og må ikke have kontakt til "fremmede" – det vil sige gæster, der alle skal være siddende – dans er ikke tilladt. Underholdningsbranchen må ikke promovere noget, der kan samle en større forsamling. Ved massage og spa skal antal af klienter begrænses, så der kan holdes afstand, og alle skal bære mundbind. Desuden skal der være installeret overvågningskameraer, dog ikke i baderum, hvor der heller ikke forlanges brug af mundbind.^[309]

Trods tilladelse til genåbning forblev meget nattelivet lukket, på grund af de stramme restriktioner, der "synes at tage det sjove ud af nattelivet", samt manglende turister. Al promovering af alkohol ville være forbudt, inklusive såkaldte "promo-piger", og intet personale ville have lov til at sidde med kunderne. Alle gæster skulle tillige tjekke ind og ud med Thai Chana-appen.^[310][311]

Undtagelsestilstanden blev forlænget, først til udgangen af juli måned, senere til udgangen af september.^[312][313] Fra 13. august lempedes de indenlandske restriktioner yderligere, ved at skolerne og undervisningsinstitutioner kunne holde normalt åben, al transport kunne fungere med maksimal kapacitet og tilskuere i begrænset antal blev tilladt ved udendørs sportsaktiviteter.^[314]

Åbning for indrejse var blevet opdelt i tre faser, hvor anden fase åbnede for patienter til sundhedssektoren – også kaldt Medical tourism (medicinsk turisme) – og tredje fase for turister og migrantarbejdere.^[315] Men først blev der tilladt indrejse for forretningsfolk, personer med arbejdstilladelse, og ægtefæller til thailændere, samt udlændinge med permanent opholdstilladelse. Alle indrejsende skulle dog forinden søge tilladelse på en thailandsk ambassade og, bortset fra forretningsfolk, i 14-dages karantæne ved ankomst.^[316][317]

Samtidig med medicinske turister fik Thailands "Elite Card"-holdere også lov til indrejse. Kortet købes for et relativt højt beløb og giver fra fem til 20 års visum. Tilladelsen gav velhavende "expats" (person der bor udenfor hjemlandet) mulighed for at komme til et "virus tilflugtssted". Antallet af nyudstedte kort steg med 6,8 procent i forhold til samme periode i 2019.^[318]

Der var stor debat i nyhedsmedierne om, hvorledes der kunne genåbnes for turismen, der er en væsentlig økonomisk faktor med mellem 10 og 20 procent af BNP. Resultatet blev et nyt såkaldt "Special Tourist Visa" (dansk: Specielt Turist Visum, forkortet STV), med 90-dages ophold ved indrejse, og mulighed for forlængelse i yderligere to 90-dages perioder, så opholdet i alt kunne blive på 270 dage, svarende til ni måneders uafbrudt ophold. Målgruppen var såkaldte "snowbirders", vesterlændinge der ønsker at tilbringe vinterperioden i et varmt land, en turistgrupper der typisk er mange af i Thailand. Indrejse skulle ske med specielle charterfly med 100 passagerer pr. fly – eller i privatfly – højst 300 personer om ugen, og 1.200 personer om måneden. Starttidspunktet skulle være i oktober måned. Ved ankomst skulle turisterne i 14-dages karantæne, og yderligere en uges ophold i ankomstområdet, hvorefter de kunne rejse frit rund, dog med rapportering via en smartphone app. Mindste tilladte ophold ville blive på 30 dage. Det blev beregnet, at ordningen kunne medføre en indtægt på mellem 1,5 og 2 milliarder baht (cirka 300-400 millioner DKK) i resten af 2020. Normalt ville turistindtægterne være omkring 1.000 milliarder baht (cirka 200 milliarder DKK) og beskæftige 2½ million mennesker.^[319][320] STV-ordningen gav mulighed for indrejse af gennemsnitligt 40 turister om dagen, i 2019 var gennemsnittet 110.000 turister om dagen.^[321]

Første STV-indrejse skulle finde sted med en gruppe på 150 kinesere fra Guangzhou den 8. oktober til Phuket. Få dage før blev ankomsten imidlertid udskudt til den 25. oktober, da der er en udbredt frygt blandt thailændere om, at coronavirus kommer med udlændinge. Phuket skulle afholde den årlige "Vegetarfestival" ("Tessagan Gin Je", engelsk: Vegetarian Festival) fra den 16. til 25. oktober, der er en stor attraktion blandt indenlandske turister.^[322] En samtidig meningsmåling den 7. oktober viste, at flertallet af thailændere, 56,98 procent, var imod udenlandsk turisme, af frygt for COVID-19, mens 42,26 procent mente det ville hjælpe økonomien, dog sagde 20,49 procent, at udenlandsk turisme skulle være under strenge restriktioner.^[323] Første hold udenlandske STV-turister siden grænserne blev lukket i april, ankom den 20. oktober, de var 39 personer fra Shanghai.^[324] Det viste sig, at der ikke ankom så mange turister med STV-ordningen som forventet, kun 825 ved udgangen af november måned, hvorfor ordningen fra december blev udvidet til, at gælde turister fra alle lande.^[325]

Den 26. oktober blev internationale krydstogtskibe og såkaldte superyachts tilladt ankomst, i alt 33 skibe og 27 yachts havde søgt om tilladelse. Alle passagerer skulle forlods have været to uger i karantæne ombord på et skib, og have testet negativ tre gange for COVID-19, før ilandsætning.^[326]

Fra 1. november indførtes i samarbejde mellem Ministeriet for digital økonomi og samfund og thailandske startup-virksomheder et digitalt Smartarmbånd, som alle ankomne STV-turister skulle bære. Armbåndet vil spore geografisk position, samt måle blodtryk, puls og kropstemperatur. Hvis kropstemperaturen kommer over 37,5 grader celsius, vil armbåndet straks advare tilkalde lægehjælp.^[327]

Den 2. november besøgte premierminister Prayut Chan-ocha og sundhedsminister Anutin Charnvirakul de to sydlige øer Koh Samui og Phuket og godkendte de lokale forhold for direkte ankomst af udenlandske turister med STV-visum, herunder lokale karantæneforhold på godkendte hoteller.^[328]

Status ved udgangen af november var, at der i alt var indrejst lidt flere end 40.000 udlændinge, heraf flest begrundet med arbejdstilladelse, samt familiære forhold, som ægtefælle og børn. 7.116 indrejsende var kinesere, 5.472 japanere, 3.279 amerikanere, 2.640 briter og 2.169 sydkoreanere.^[329] Det nyindførte STV-turistvisum levede dog langtfra op til politikernes forventninger. I januar 2021 konstaterede finans-nyhedsmediet Bloomberg, at kun i alt 349 var ankommet, i modsætning til myndighedernes kalkulerede 1200 gæster om måneden, hvilket illustrerede de vanskeligheder, som turistafhængige lande stod over for, når de forsøgte at styrke den økonomiske vækst, samtidig med at de også beskyttede borgerne mod COVID-19, inden vacciner bliver bredt tilgængelige.^[225]

Ifølge udenrigsministeriet indrejste i alt 81.489 udlændinge i perioden 4. april 2020 til 13. februar 2021. Den største gruppe på 30.738 personer havde arbejdstilladelse og familierelationer, næststørste gruppe på 24.852 personer var på forretningsrejse, pensionister eller turister, 9.618 var ægtefæller til- eller børn af thailændere, 6.286 var studerende og andre 6.286 kom af medicinske årsager.^[330]

Vaccination blev nøglen til genåbning af turisme. Fra 1. april 2021 kan COVID-19-vaccinerede personer indrejse til seks provinser: Phuket, Krabi, Phangnga, Koh Samui i Surat Thani-provinsen, Pattaya i Chonburi og Chiang Mai med syv dages karantæne, hvor de kan bevæge sig frit indenfor hotelområdet eller andre udpegede faciliteter, i stedet for 14 dages karantæne i et hotelværelse. Samtidig blev den generelle karantæne sat ned til 10 dage for de fleste lande,^[331] men dog senere ændret til 14 dage, på grund af tredje bølge af COVID-19.

Phuket, der er en ø, blev dog udvalgt som prøveområde i tre måneder fra 1. juli for karantænefri turisme, den såkaldte Phuket Tourism Sandbox (dansk: Phuket-turisme sandkasse). Turisterne blev dog begrænset til ophold på øen i 14 dage. En forudsætning var, at 70 procents af Phukets 466.587 indbyggere var blevet COVID-19-vaccineret forinden.^[331][332]

Hvis Phuket-sandkassen fungerer tilfredsstillende, ville der ligeledes blive åbnet for karantænefri indrejse for vaccinerede turister til Koh Samui og naboøerne Koh Phangan og Koh Tao fra 15. juli og senere til Krabi, Phang Nga, Pattaya og Chiang Mai fra 1. oktober.^[331][333] Samui og naboøer blev åbnet som planlagt under navnet Samui Plus, men kun Krabi og Phang Nga genåbnede i oktober, mens de øvrige turistdestinationer blev udskudt til 1. november. Antallet an ankomne udlændinge var også langt mindre en forventet i kvartalet 1. juli til 30. september, hvor der var forventet 100.000-120,000 ankomster til Phuket, mens det faktiske tal var 39.401, og for Koh Samui 1.338, hvoraf 939 var vidererejsende fra Phuket, mens 399 var direkte ankomne turister.^[334]

(c) Kremlin.ru, CC BY 4.0

Premierminister Prayut Chan-ocha proklamerede den 16. juni, at landet skulle åbne grænserne fuldt ud for turisme i løbet af fire måneder (120 dage), og at 105,5 millioner doser vaccine var i ordre, hvilket er højere end de 100 millioner doser, der skal til for at vaccinere 70 procent af befolkningen.^[335] Mange var imidlertid skeptiske over, om det ville blive muligt.^[336] Genåbning faldt ikke sted som planlagt, men i en Tv-tale den 11. oktober proklamerede Prayut karantænefri indrejse for vaccinerede turister fra 10 specifikke lavrisiko-områder, hvor kun nogle få blev nævnt, de var USA, Kina, Storbritannien og Tyskland.^[337] Kort efter blev listen udvidet til 46 lande og to dage før genåbning, kom der 63 lande på listen, blandt andet Indien, da Thailand er en populær bryllupsdestination for velhavende indere.^[338]

Der var politisk spørgsmål om konsekvenserne af en genåbning, herunder at den proaktive tilgang til COVID-19-test stadig er begrænset, og at kun en mindre procentdel af indbyggerne har modtaget den fulde dosis af vaccinerne, samt at de seneste tal for nye infektioner stadig har et højt gennemsnit med omkring 10.000 om dagen. Der var også stor uenighed om, hvor mange turister, der kunne forventes at ankomme. Nogle nævnte 100.000 om dagen, andre - Chamber of Commerce (dansk: Handelskammeret) - mente 100.000 om måneden, og at effekten ville blive meget lav med mellem nul og en procent i forhold til BNP.^[339][340] Lokalt kritiserede især handelsdrivende i Hua Hin og Pattaya de restriktive alkohol-regler, der forbød servering af stærke drikke. I andre områder blev alkohol servering tilladt indtil kokken 21 i restauranter. Nattelivet forblev lukket.^[341][342] En meningsmåling den 1. november viste, at 72 procent af befolkningen var bekymrede for ophævelse af alkoholrestriktioner, også i restauranter, i forbindelse med genåbning for udenlandsk turisme. Selv med alkoholservering begrænset til fire udvalgte områder, var 62 procent bekymrede. 66.5 procent var bekymrede over, at tillade udlændinge indrejse, selv om de var fuldt vaccinere og ankom fra lande, der var klassificeret som sikre områder.^[343]

Genåbningen blev baseret på et "Thailand Pass", der skulle ansøges elektronisk, og syv forudsætninger for indrejse.^[344] Ved genåbningen var omkring 42 procent af den thailandske befolkning fuldt COVID-19-vaccinerede, i andre lande i regionen - Cambodja, Malaysia og Singapore - var 70 procent fuldt vaccinerede.^[345] I løbet af den første uge ankom 20.000 udlændinge, flest fra USA (2.465), Tyskland (2.334) og Storbritannien (1.376). Regeringen var tilfredse med antallet af ankomster.^[346] Fra 16. december lempedes forvaltningen af indrejserestriktionerne for den såkaldte Test & Go-ordning, så det blev nemt for vaccinerede fra lavrisiko områder at indrejse og efter en enkelt negativ antigen-test fortsætte på egen hånd.^[188]

På grund af Omikron-varianten af COVID-19 blev den karantænefri genåbning suspenderet fra midnat til den 22. december, hvorefter indrejse kun var mulig med karantæne eller via den såkaldte "Phuket sandkassemodel".^[347]

Efter løbende småændringer i indrejse restriktioner under primært den genindførte Test & Go-ordning - der var stadig sandkasse-model samt karantæne for ikke-vaccinerede - blev det den 22. april 2022 besluttet, at droppe Test & Go fra 1. maj, hvorefter eneste krav til turister var vaccination og en Covid-forsikring modsvarende 10.000 USD (knap 70.000 kroner), til dækning af evt. sygdom forårsaget af coronavirus. Verifikation af vaccine og forsikring skulle fortsat foretages elektronisk via Thailand Pass-systemet før indrejse.^[348]

Den 1. oktober genåbnedes for indrejse uden nogen COVID-19-restriktioner.^[349]

Thailand valgte at stå udenfor WHOs COVAX-vaccineprogram, da regeringen mente, at de havde bedre mulighed for at forhandle priser ved indkøb direkte fra producenterne, samt at WHO begrænsede et lands eget valg af, hvilken vaccine man ønskede.^[350] Efter kritik for manglende tilgang af vacciner, tilsuttede Thailand sig COVAX-programmet ved udgangen af juli måned 2021.^[351]

Den thailandske medicinalproducent Siam Bioscience (ejet af kong Vajiralongkorn) blev valgt af AstraZeneca som licensfremstiller for ASEAN-regionen af Covishield-vaccinen, også kaldt AZD1222. Siam Bioscience begyndte produktion i december 2020, men vaccinen skulle først godkendes. Fabrikkens kapacitet er 15-20 millioner doser pr. måned, og omkring 200 millioner pr. år.^[352][353] I marts 2021 blev fabrikken og den sikkerheds standarder godkendt af AstraZeneca,^[354] og de første vacciner leveret i juni.^[355]

I forbindelse med de rapporterede bivirkninger med blodpropper og blodplader i Danmark og Norge fra AstraZenecas Covishield-vaccine, blev ibrugtagelse udskudt fra 12. marts til 16. marts, hvor premierminister Prayut Chan-o-cha modtog de første dosis af 117.300 importerede til nødbrug. De følgende Covishield-vacciner produceres lokalt i Thailand.^[356][357]

Thailands COVID-19-vaccinationsprogram blev i december 2020 planlagt til, at begynde i maj 2021, hvor alle får tilbudt gratis vaccination, men programmet kom allerede så småt i gang i februar. Thailand indgik aftale om køb af af Oxford-AstraZeneca-vaccinen Covishield. Der oprettes 10.000 vaccinationscentre. De første, der får tilbudt COVID-19-vaccine bliver sundhedspersonale, små børn, ældre og sårbare grupper.^[358] Yderlige to millioner doser vaccine fra kinesiske Sinovac Niotech blev indkøbt til levering mellem februar til april for vaccination af sundhedspersonale og frivillige hjælpere. I alt blev bestilt 63 millioner doser COVID-19 vaccine.^[359] Massevaccination af befolkningen, inklusive alle udlændinge i landet, begyndes 7. juni med planlagt op til 500.000 vaccinationer dagligt. Målsætningen er, hele befolkningen bliver vaccinere i løbet af fire til seks måneder.^[360] I maj blev det besluttet at indkøbe yderligere 50 millioner doser vaccine fra forskellige kilder.^[361]

Vaccineprogrammet for 2021 bestod pr. af

• 25 millioner doser CoronaVac fra Sinovac Biotech.^[362][363]
• 50 millioner doser Covishield fra AstraZeneca, overvejende thailandsk produceret.^[364]
• 50 millioner doser fra Pfizer–BioNTech COVID-19 vaccine fra Pfizer.^[365][364]
• 7 millioner doser Moderna COVID-19 vaccine fra Moderna, leveret fra oktober til privathospitaler.^[366] og Røde Kors.^[367]
• 13 million doser Sinopharm COVID-19 vaccine (BBIBP-CorV) fra kinesiske Sinopharm.^[363]

En del af vaccinerne donationer, med flere end 7,5 million kinesiske Sinovac,^[368] 1,05 million AstraZeneca vacciner fra Japan og 420.000 fra Storbritannien, samt 1,5 million Pfizer/BioNTech vacciner fra USA.^[369] Singapore gav yderligere 122,400 doser AstraZeneca i september 2021.^[370] I oktober modtog Thailand vaccine-donationer fra blandt andet Tyskland og Island.^[371]

I alt skulle der skaffes 100 millioner doser inden udgangen af 2021 for at vaccinere 70 procent af befolkningen, og totalt 150 millioner doser for at kunne vaccinere hele befolkningen, både thailandske borgere og udlændinge i landet,^[372] heri ikke medregnet de, der fik tilbudt en tredje dose.^[363]

Privathospitaler, som der er mange af i Thailand, vil blive tilladt at importere godkendte vacciner gennem Government Pharmaceutical Organization (forkortet GPO, dansk: Statens Farmaceutiske Organisation).^[373] Fem millioner doser Moderna-vaccine blev tilgængelige i sidste kvartal af 2021 for privathospitaler og Røde Kors fik to millioner doser. Yderligere otte millioner doser Moderna-vaccine blev reserveret til levering i 2022 som booster-vaccine.^[367]

I begyndelsen af maj måned lå Thailand som nummer seks blandt ASEAN-landene med 1,2 procent vaccinerede, 1,6 million doser vaccine fra primært Sinovac og et mindre antal Covishield. Listen blev toppet af den mindre bystat Singapore med 19,5 procent vaccinerede og 2,2 millioner doser vaccine fra Pfizer og Moderna, efterfulgt af Cambodja med 7,7 procent vaccinerede og 2,4 millioner doser vaccine fra Sinopharm, mens det store land Indonesien fulgte på tredjepladsen med 3,9 procent vaccinerede med 21,3 millioner doser vaccine fra Sinovac.^[374]

I slutningen af august havde myndighederne sikret sig 120 millioner doser vaccine i 2021 fra forskellige producenter, blandt andre 50 millioner doser Covishield fra AstraZeneca og 50 millioner doser Pfizer/BioNTech COVID-19 vaccine,^[364] og i september var tallet 125 millioner doser.^[375] Regeringen afgav tillige ordre på yderligere 60 millioner doser Covishield fra AstraZeneca til levering i 2021 som booster vaccine.^[376]

COVID-19 massevaccinationsprogrammet startede i juni måned 2021, mens der i mindre omfang månederne forinden var vaccineret udsatte gruppe, for eksempel sundhedsarbejdere, og indbyggere i turiståbningens to såkaldte sandkasse-modeller på øerne Phuket og Samui. Ved udgangen af juni var knap 9,9 procent givet af de projekterede 100 millioner doser inden årets udgang, for at opnå flokimmunitet med 70 procent af befolkningen vaccineret. 7.110.854 personer have modtaget første dosis og 2.816.844 personer var færdigvaccineret med to doser.^[377]

Ud af de 677.348 sundhedsmedarbejdere, der alle havde modtaget to doser Sinovac-vaccine, blev 618 smittet med COVID-19 fra april til juli, hvoraf en sygeplejerske døde, og en anden var i kritisk tilstand.^[378] Da Sinovac tilsyneladen ikke gav fuld beskyttelse med den ny mere smitsomme delta variant, besluttede sundhedsmyndighederne, at kun første vaccination kan være med Sinovac-vaccine, mens den efterfølgende vaccination, tre-fire uger senere, skal være med AstraZenecas vaccine.^[379] WHO var ikke imod Thailands beslutning, om at bruge en kombination af to vacciner.^[380]

Status den 10. august viste, at der var administreret 20 millioner doser vaccine, de første 10 millioner doser i løbet af 124 dage, og de følgende 10 millioner doser i løbet af 36 dage – et gennemsnit på 277.778 vaccinationer om dagen – højeste antal vaccinationer på en enkelt dag var 670.000 den 5. august. 23,9 procent af befolkningen havde modtaget mindst et stik og 3,7 procent to stik. Fire vacciner var blevet anvendt, CoronaVac fra Sinovac Biotech til 48,77 procent, Covishield fra AstraZeneca til 43,95 procent, Sinopharm COVID-19 vaccine fra Sinopharm til 7 procent og Pfizer–BioNTech COVID-19 vaccine fra Pfizer til 0,28 procent. Phuket havde højeste vaccinationsrate med 75,9 procent af befolkningen, der havde modtaget et stik, mens 59,2 procent havde modtaget to stik. I Bangkok havde 70,2 procent modtaget et stik og 14,9 procent to stik. Begge steder var flere end 80 procent af personer over 60 år blevet vaccineret. Thailand indtog en 4.plads i ASEAN målt i antal vaccinationer, og en 5.plads målt i procent. På verdensplan lå nationen som nr. 27.^[369]

I midten af oktober havde 50 procent af befolkningen modtaget en dosis COVID-19-vaccine og 33 procent var fuldt vaccinerede med to doser. Med en månedlig tilgang på 20 millioner doser er der vaccine nok til hele befolkningen.^[381] Samtidig påbegyndtes vaccination med Phizer-vaccine af skolebørn ned til 12-års alderen.^[382]

I begyndelsen af november have 43,4 million modtaget første vaccinedosis, svarende til cirka 60 procent af befolkningen, og 35,4 procent var blevet fuldt vaccineret med to doser. Yderligere havde 3,5 procent modtaget en booster-vaccination (de, der oprindeligt blev vaccineret med to doser af kinesiske Sinovac). I alt var der blevet administreret 34,4 millioner doser AstraZeneca, 6,5 millioner doser Pfizer, 24,5 millioner doser Sinovac og 12,7 millioner doser Sinopharm vacciner.^[363]

Den 20. december nåede man de "projekterede 100 millioner doser inden årets udgang", trods dette forsatte vaccinationerne. 50 millioner, svarende til 70 procent af befolkningen, havde fået en dosis, 44 millioner, svarende til 61 procent af befolkningen, havde fået to doser og var "fuldt vaccinerede", mens fem millioner, svarende til seks procent af befolkningen, havde yderligere modtaget en tredje booster-vaccination.^[383]

I begyndelsen af januar 2022 havde 95 procent af alle skoleelever over 12 år modtaget første dosis (Pfizer) vaccine og 70 procent var fuldt vaccinere. Regeringen havde bestilt speciel Pfizer-vaccine til unge mellem 5 år og 11 år, hvor vaccination påbegyndtes fra februar måned.^[384]

I februar var der givet 120 millioner vaccine-doser, fordelt som 26,4 millioner doser Sinovac, 46,8 millioner AstraZeneca, 14,7 millioner doser Sinopharm, 27,6 millioner doser Pfizer og 4,3 millioner doser Moderna. Rapporterede bivirkninger var få. 79 personer havde udviklet allergi, 31 personer havde lidt af perikarditis og hos seks personer var der forekommet blodpropper (fem vaccineret med AstraZeneca og en Pfizer). Kun fire dødsfald kunne bekræftes relateret til bivirkninger fra COVID-19-vaccine.^[385]

Ifølge et videnskabeligt studie fra MRC Centre for Global Infectious Illness Analysis på Imperial College London, blev omkring 382.600 thailandske liv reddet fra COVID-19 mellem 8. december 2020 og 8. december 2021, på grund af vaccinationsprogrammet. Et kombineret forskerhold fra Mahidol University og Naresuan University udvidede undersøgelsen efter samme matematiske model, og kom frem til, at det estimerede antal af reddede liv var 490.000, frem til den 3. juli 2022.^[386]

På grund af vaccinemangel og anvendelse af kinesiske CoronaVac-vaccine, der er inaktiveret virus fra den oprindelige Wuhan-stamme, og viste lav immunitet over for delta-varianten, der kom til at dominere i løbet af sommereren, begyndte man at kombinere to typer vaccine, hvor første stik blev givet med CoronaVac fra Sinovac Biotech og andet stik med Covishield fra AstraZeneca, hvilken løsning viste sig at være en både sikker og effektiv kombination. Booster-stik ville også blive givet til de cirka tre millioner personer, der var blevet fuldt vaccineret med to stik Coronavac.^[387]

Baseret på positiv erfaring med vaccine-mix — man havde blandt andet brugt Pfizer–BioNTech COVID-19 vaccine som booster til sundhedspersonel, der tidligt var blevet fuldt vaccineret med to stik CoronaVoc — blev en anden kombinationsløsning anvendt fra oktober, hvor første stik var med Covishield fra AstraZeneca og andet stik med Pfizer–BioNTechs COVID-19 vaccine.^[388]

I midten af december anbefalede WHO at kombinere vektor-baseret COVID-19-vaccine med med mRNA-vaccine for øget effekt (for eksempel AstraZeneca kombineret med Pfizer).^{[389][390][391]}

Et studie fra Siriraj Clinical Research Centre offentliggjort i januar 2022 viste, at to doser af CoronaVac fra Sinovac Biotech efterfulgt af en dose Pfizer–BioNTech COVID-19 vaccine gav den højeste beskyttelse mod både COVID-19s Delta-variant og Omikron-variant med henholdsvis 1.143 Geometric Mean Titer (GMT) immunitet mod Delta og 531 GMT mod Omikron. Fuldt vaccinerede med to doser Covishield fra AstraZeneca og en fuld dosis Pfizer–BioNTech COVID-19 vaccine som booster gav 917 GMT mod Delta og 521 GMT mod Omikron, hvorimod tre doser Covishield fra AstraZeneca kun gav 121 GMT immunitet mod Delta og 22 GMT mod Omikron.^[392]

Regeringen blev også kritiseret for kun, at vaccinere thailændere, mens fastboende udlændinge ikke kunne blive registreret til vaccinationsaftale. Flere udenlandske ambassader i Bangkok afviste, at hjælpe deres borgere med vaccination, blandt andet USA og Danmark. Frankrig tilbød derimod at hjælpe sine borgere over 55 år i Thailand og i løbet af en uge begyndte vaccinationerne den 27. juni med Johnson & Johnsons enkeltdosis vaccine.^[393]

På turistøerne Phuket og Koh Samui, som skulle indgå i regerings første genåbningsprogram for turisme, den såkaldte "sandkasse model", blev alle udlændinge imidlertid tilbudt vaccine i slutningen af juni, både gæstearbejdere, fastboende udlændinge og strandede turister. Andre steder i landet blev der tillige åbnet for registrering og vaccination af fastboende udlændinge fra omkring 1. juli.

USA donerede over en million doser Pfizer–BioNTech COVID-19 vaccine, hvoraf 150.000 doser, svarende til 75.000 vaccinationer, blev afsat til vaccination af ældre udlændinge over 60 år og udlændinge, der led af underliggende sundhedsmæssige forhold. Vaccination begyndte den 11. august.^[394]

En analyse den 15. januar fra YouGov viste, at Thailands befolkning var mest positive for, at modtage COVID-19-vaccine. 83 procent svarede ja og kun 6 procent sagde nej. Til sammenligning lå Danmark på tredjepladsen med 70 procent ja og 10 procent nej.^[395] En anden meningsmåling fra Suan Dusit, offentliggjort den 31. januar, viste, at 80 procent var bekymrede for bivirkninger, og at 88% var sikre på, at de bliver beskyttet mod COVID-19 efter vaccination.^[396]

I maj måned, umiddelbart før massevaccinationsprogrammet begyndte, voksede vaccineskepsis, YouGov kunne nu kun registrere 63 procent ja-sigere. En anden meningsmåling fra Suan Dusit Poll viste et tilsvarende resultat med 64 procent.^[397] Provinsen Buriram indførte bødestraf på op til 60.000 baht (cirka 12.000 kroner) og/eller op til to års fængsel, for at nægte at modtage vaccination.^[398]

I juni måned viste en meningsmåling, at 75,2 procent af befolkningen ønskede at blive vaccineret, men flere end halvdelen var utilfredse med kvaliteten af vacciner.^[399]

Regeringen blev kritiseret for, at havde været for langsom til at sikre vacciner og for monopolisere vaccineimporten, så privathospitaler ikke selv kunne indkøbe vacciner. Den 27. maj blev det annonceret i Den Kongelige Gazette, der svarer til Statstidende, at Chulabhorn Institute og Royal Academy, der er videnskabelige forskningsorganisationer opkaldt efter og ledet af HKH Prinsesse Chulabhorn (yngste datter af afdøde Kong Bhumibol), kan indkøbe og fordele COVID-19-vacciner. Meddelelsen betød i princippet, at regeringens politik om, at centralisere indkøb af COVID-19-vacciner kan omgås, hvilket ikke alene var irettesættende pinligt for regeringen, men tillige ensbetydende med et pseudo-magtangreb på regeringens sundhedspolitik. I praksis har regeringen ikke længere kontrol over sit sundhedssystem, da der findes et funktionelt konkurrerende, alternativt sundhedssystem, ledet af kongehuset under selveste Prinsesse Chulabhorn.^[400]

Regeringen blev også kritiseret for at vacciner blev forsinket, især AstraZenecas Covishield, der blev produceret lokalt på licens af Siam Bioscience. Virksomheden havde ikke tidligere produceret vacciner og kunne ikke levere de aftalte antal, da kommerciel produktionen begyndte i juni, herunder eksport til Filippinerne, Malaysia og Taiwan.^[401][402] Produktionen var mindst en uge bagud, men regeringen undgik at kritisere leverandøren, da virksomheden ejes af kongen, og kritik kunne opfattes som majestætsfornærmelse.^[401][403] Premierminister Prayut Chan-o-cha undskyldte flere gange for forsinkelser i vaccinationsprogrammet og lovede, at 70 procent af befolkningen ville være vaccineret inden udgangen af 2021.

Prayut Chan-o-cha meddelte også, at det var AstraZeneca, der valgte Siam Bionscience som partner til lokal fremstilling af vaccine, det var ikke en beslutning taget af den thailandske regering.^[404]

Et lækket dokument, offentliggjort af Isra News, fra AstraZeneca til den thailandske regering afslørerede, at det thailandske ministerium for folkesundhed kun anmodede om 3 millioner vaccine-doser om måneden, i en aftale indgået med vaccineproducenten i september 2020. Senere havde AstraZeneca tilbudt at fordoble mængden af doser til seks millioner om måneden.^[405] Thailands vaccinationsprogram indeholder derimod 10 millioner doser om måneden af AstraZenecas COVID-19-vaccine, lokalt fremstillet hos Siam Bioscience. Men et brev den 25. juni fra AstraZeneca til Thailands sundhedsminister viste, at den anglo-svenske lægemiddelproducent havde tilbudt at levere fem-seks millioner doser om måneden til Thailand, eller en tredjedel af den mængde, der blev produceret hos partneren Siam Bioscience, som ejes af Thailands konge. AstraZeneca forklarede også på mødet i september 2020, at Thailand havde mulighed for at skaffe mere vaccine via den internationale COVAX-vaccinedelingsordning, men Thailand indgik aldrig aftale med COVAX og besluttede i stedet i januar 2021, at købe 26 millioner doser fra AstraZeneca og yderligere 35 millioner doser i maj, viste korrespondancen. Generaldirektøren for det thailandske sygdomskontroldepartement, Opas Karnkawinpong, bekræftede den 18. juli, at brevet var autentisk. Han fortalte journalister, at antallet tre millioner havde været et groft skøn, og Thailand formelt i april 2021. havde bedt AstraZeneca om at levere 10 millioner månedlige doser.^[406]

Behovet for ekstra AstraZeneca-vaccine eskalerede på grund af den yderst smitsomme delta-variant, som de kinesiske vacciner Sinovac og Sinopharm tilsyneladende ikke beskytter mod. Thailand var tilbudt en tredjedel af Siam Biosciences vaccineproduktion på omkring 18 millioner doser om måneden, altså seks millioner, mens de øvrige 12 millioner doser var lovet til andre ASEAN-lande, hvor især Indonesien havde et stigende behov, ifølge New York Times "det ny globale epicenter for pandemien". I forvejen lå Siam Biosciences produktion lidt under det forventede, da vaccineproduktion var ny for virksomheden. Sundhedsminister Anutin Charnvirakul forlangte imidlertid i et brev af 30. juni til AstraZeneca, at få leveret 10 millioner doser om måneden. Thailand truede med at foranstalte eksportbegrænsning for vaccine, hvis de ikke fik 10 millioner doser om måneden. Avisen Thai Equirer skrev i en leder, at eksportbegrænsning "kunne få katastrofale konsekvenser for landet, ikke kun med forholdet til nabolande, men også hvordan landet opfattes fremadrettet".^[407]

Chulalongkorn University’s vaccine research centre – Chula VRC arbejdede også på at udvikle egen COVID-19 mRNA-vaccine, hvor fase-1 studiet ventedes afsluttet i juni 2021 og en vaccine klar til proction ved udgangen af 2021.^[408] I alt fire lokale vaccine kandidater var under udvikling med brug af forskellige metoder.^[409]

2020

• 3. januar, aktivering af smittespredningskontrol^[410]
• 13. januar, første konstaterede coronavirus tilfælde udenfor Kina
• 31. januar, første registrerede lokale smittespredningstilfælde
• 13. marts, to større grupper af smittede konstateres i Bangkok
• 17. marts, højrisikable steder lukkes
• 24. marts, undtagelsestilstand indføres
• 3. maj, 1. fase af genåbning
• 17. maj, 2. fase af genåbning
• 1. juni, 3. fase af genåbning
• 15. juni, 4. fase af genåbning
• 1. juli, 5. fase af genåbning
• 2. september, første indenlandske COVID-19 tilfælde i 101 dage.^[35]
• 18. september, første COVID-19 dødsfald i 97 dage, en hjemvendt thailænder i karantæne.^[33]
• 20. oktober, første udenlandske turister siden april, ankommer fra Shanghai
• 31. oktober, slutdato for for opholdsamnesti for strande turister, der dog kan søge opholdsforlængelse
• 14. december, nyt masseudbrud blandt gæstearbejdere i Samut Sakhon-provinsen

2021

• 1. januar, udbruddet breder sig, delvise nedlukninger begynder i hårdest ramte provinser
• 1. februar, genåbning begynder efter 2. bølge
• 1. april, forkortet karantæne for vaccinerede indrejsende til seks udvalgte provinser
• 8. april, 3. bølge er en realitet, efter udbrud af den smitsomme alfa-variant
• 1. maj, alle indrejsende skal atter i 14-dages karantæne
• 7. juni, massevaccinationsprogrammet af befolkningen startes
• 1. juli, karantænefri indrejse til Phuket Sandbox for vaccinerede turister
• 15. juli, Samui+ Karantæne-lempet indrejse for vaccinerede turister til Koh Samui og naboøerne Koh Phangan og Koh Tao
• 21. juli, indenlandske udrejserestriktioner fra 13 mørkerøde provinser
• 16. december, indrejse tilladt under såkaldt Test & Go-ordning.

2022

• 1. maj, indrejse tilladt for fuldt vaccinerede eller med negativ COVID-test 72 timer før afrejse.
• 1. oktober, pandemien slutter i Thailand og alle COVID-19-restriktioner bortfaldt.^[349][1]

Thea Kølsen Fischer, dansk læge og professor i virussygdomme, der var en del af det WHO-hold, der i begyndelsen af februar 2021 besøgte Wuhan i Kina, for at få klarhed omkring coronaviruspandemiens udbrud, udtalte, at hun mente Chatuchak-weekendmarked i Bangkok, hvor der ifølge hende sælges "alt fra afrikanske surikatte til sydamerikanske flodsvin", med stor sandsynlighed var startstedet. »Det er netop sådan et marked som Chatuchak, vi ser på med frygt, fordi blod, afføring, spyt, pels og alt muligt andet materiale, der kan indeholde virus, kommer i berøring med mange andre dyr og mennesker,« udtalte Thea Kølsen Fischer til avisen Politiken.^[411]

Den 24. februar om aftenen, udsendte den thailandske regering en benægtelse af påstanden: "Ministeriet for Folkesundhed har afvist rapporter i danske medier der hævder, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udsendte en rapport om, at Thailand var den oprindelige transmissionskilde for COVID-19. Efter et akademisk studie udstedtes en hypotese om, at dyremarkeder, især Thailands Chatuchak Weekend Market, var kilden til COVID-19." Fungerende direktør for Emergency Disease and Health Hazards Control Division (dansk: Akutsygdomskontrol med sundhedsfarer), doktor Chawetsan Namwat, frigav en erklæring med afvisning af påstanden, der "kun er en hypotese fra en akademiker, og der er ingen beviser, der understøtter den".^[412]

Ifølge Thea Kølsen Fischers antagelse, kunne den originale transmissionskilde være et nærliggende land, hvis den ikke var fra Kina. Selvom Thailand ikke deler en grænse med Kina, driver begge lande handel med hinanden. Derfor kunne det være muligt, at virussen blev bragt fra Thailand til Kina. Undersøgelser viste imidlertid, at der ikke var nogen dokumentation for overførsel af virus fra dyr til mennesker i Thailand, og der er ingen beviser for, at Chatuchak-weekendmarked var den oprindelige transmissionskilde, hvorfor det ikke var muligt for virussen, at spredte sig fra Thailand til Wuhan i Kina.^[412]

14°N 101°Ø / 14°N 101°Ø / 14; 101