Tenzin Delek Rinpoche
Tenzin Delek Rinpoche | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1950 Litang, Kina |
Død | 12. juli 2015, 2015 Chengdu, Kina |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Miljøaktivist, lærer |
Elever | Delek Wangmo |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lithang Tulku Tenzin Delek Rinpoche eller Tenzing Deleg (tibetansk: བསྟན་ འཛིན་ བདེ་ ལེགས་, Wylie: Bstan 'dzin BDE be; født 1950, død 12. juli 2015) var en tibetansk buddhistisk leder fra Garze, Sichuan. Han blev født i Lithang i Tibet. Han blev anholdt den 7. april 2002 under en razzia på Jamyang Choekhorling i Garze, Sichuan, Kina. Han blev anklaget for at være involveret i et bombeattentat den 3. april 2002 på det centrale torv i Sichuan-provinshovedstaden Chengdu.[1][2]
Han blev dømt for påstået deltagelse i en række uopklarede bombninger i sin hjemegn af de kinesiske myndigheder og dømt til døden i december 2002 sammen med Lobsang Dhondup, hans 28-årige assistent. Lobsang blev henrettet næsten med det samme i slutningen af januar 2003[3] (det var den første henrettelse af en tibetaner for politiske forbrydelser i 20 år). Tenzin Deleks retssag begyndte den 29. november 2002 ved den lokale domstol i Garze, og han blev dømt til døden med en to-årig udskydelse af henrettelsen. Oversøiske menneskerettighedsgrupper og FNs menneskerettighedseksperter protesterede og påpegede, at sagen mod ham var alvorligt fejlbehæftet, at han ikke havde fået en retfærdig rettergang, og at han var blevet mishandlet under forvaringen.[3] Hans dom blev omgjort til livsvarigt fængsel den 26. januar 2005. Mange oversøiske fortalere for Tenzin Delek Rinpoche fortsatte med at kæmpe for at få sagen genoptaget.
Tenzin Delek blev også kendt for at arbejde for at oprette sociale, medicinske, uddannelsesmæssige og religiøse institutioner for tibetanske nomader i det østlige Tibet, som en fortaler for bevarelse af miljøet (på baggrund af vilkårlige skovhugst og mineprojekter) og som mægler mellem tibetanere og kinesere.[4]
I november 2009 havde 40.000 tibetanere i Tenzin Delek Rinpoches hjemegn underskrevet et andragende om en fornyet rettergang. De igangsatte en sultestrejke i amtet hovedby Lithang i et par dage, hvilket førte til midlertidig anholdelse af omkring 70 tibetanere.[5]
Tenzin døde den 12. juli 2015 i Chengdu, Kina.[6] Før sin død havde tibetanere og menneskerettighedsgrupper opfordret til hans løsladelse under helbedshensyn.[7] Hans død blev efterfulgt af opfordringer til at få udleveret hans krop for at kunne bestemme dødsårsagen og udføre traditionelle begravelsesritualer; en protest blev mødt af Kinas sikkerhedsstyrkers beskydning, hvilken sårede adskillige tibetanere.[8] Kinesiske myndigheder kremerede kroppen uden en obduktion.[9]
Noter
- ^ Tibetan Monk: Tenzin Deleg Rinpoche Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine International Society for Human Rights.
- ^ Miscarriage of Justice? The trial of Tenzin Deleg Rinpoche and related arrests Amnesty International, 30 September, 2009.
- ^ a b Petition to Save Tibetan Monk Tenzin Deleg Rinpoche, Prisoner in China AsiaNews, 29 January, 2007.
- ^ Free Tibetan Heroes: Tenzin Delek Rinpoche International Tibet Network.
- ^ Free Tibetan Heroes: Tenzin Delek Rinpoche International Tibet Network.
- ^ Wee, Sui-Lee (13. juli 2015). "High-profile Tibetan monk dies in prison in China". Reuters. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. Hentet 13. juli 2015.
- ^ Watt, Louise (14. juli 2015). "Tibetan lama Tenzin Delek Rinpoche dies in Chinese prison". AP. Hentet 14. juli 2015.
- ^ Segalov, Michael (14. juli 2015). "Chinese police 'open fire, beat protesters and use tear gas' on Tibetan activists". The Independent. Hentet 14. juli 2015.
- ^ "China Cremates Prominent Tibetan Monk Against Family's Wishes". The New York Times. Reuters. 16. juli 2015. Hentet 16. juli 2015.
|