Teglstrup Hegn
Teglstrup Hegn er et skovområde beliggende i Helsingør Kommune. Skoven er en del af Kronborg Statsskovdistrikt og fordeler sig sammen med Hellebæk Skov på 806 ha.
Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov fremstår i dag som blandingsskove af løv- og nåletræ, hvor løvtræet (fortrinsvis bøg) dominerer nærmest kysten og på den højereliggende bund. Nåletræet er overvejende indplantet i moserne, men omkring Sortesø, Klaresø, Hvidlykkedam og Kobberdam findes store partier af birk og el, der har været den oprindeligt forekommende vegetation på disse arealer.
I Teglstrup Hegn ligger også Hammermøllen, langs Hellebækken og den næsten intakte, næringsfattige højmose Skidendam.
Teglstrup Hegn er en del af Natura 2000-område nr. 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov[1] og indgår i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.[2]
Naturpakken 2016 medførte i 2018 at der blev udpeget 316 hektar urørt løvskov og 160 ha anden biodiversitetsskov i Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn.[3] Teglstrup Hegn blev i 2022 udpeget til en del af den 631 hektar store naturnationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn[4]
Eksterne henvisninger
- ^ Naturplanen Arkiveret 21. oktober 2018 hos Wayback Machine på mst.dk
- ^ "Kongernes Nordsjælland". Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 9. juni 2018.
- ^ Hellebæk, Teglstrup Hegn Arkiveret 21. juni 2020 hos Wayback Machine på nst.dk hentet 3. juli 2020
- ^ Naturnationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn Faktaark på naturstyrelsen.dk hentet 6. november 2022
- Seværdigheder i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov på naturstyrelsen.dk
- Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov Folder fra Naturstyrelsen
- "Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt 1994-2011 (Skov- og Naturstyrelsen)".
- Teglstrup Hegn på helsingorleksikon.dk
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: D.mod.61, Licens: CC BY-SA 4.0
A pond in Teglstrup Hegn (Hellebæk, DK)