Taxaquizzen
Taxaquizzen er en dansk TV-serie på TV2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang vistes på britiske ITV i 2005.
Quizzen starter, når 1-4 personer tilfældigvis sætter sig ind i den særlige quiz-taxa. De får så stillet nogle spørgsmål, og ved rigtigt svar opsparer de penge i deres gevinstpulje. Svarer de forkert 3 gange, bliver de sat af taxaen, uanset hvor den er, og mister de penge de har samlet sammen. De 2 første spørgesmål er til 50 kroner, de næste 2 til 100 kr og derefter 500 kr. Man har også 2 livliner, hvor man enten kan ringe til en person eller spørge en tilfældig person ude på gaden. Når man når til destinationen, bliver man tilbudt et kvit-eller-dobbelt spørgsmål - svarer man rigtig fordobler man sin gevinst, svarer man forkert mister man det hele. Værten på Taxaquizzen hedder Sigurd Kongshøj. Taxaquizzen kørte på TV2 i 3 sæsoner, og der er lavet i alt 30 episoder.
Under optagelserne er showet nogle gange raget uklar med de lokale taxachauffører af to årsager; dels kører bilen der er forklædt som hyrevogn, på hvide nummerplader, dels mener nogle chauffører at vognen stjæler kunder fra de lokale vognmænd.[1]
Vognen er blevet anmeldt til politiet af danske erhvervs-chauffører af følgende 2 hovedårsager:
- Registreringsforhold - Bilen er forklædt som hyrevogn, bortset fra at den er indregistreret med almindelig hvid dansk nummerplade og dermed ikke en lovpligtig taxa-nummerplade (98- eller 99-) og grøn dansk bevillings-nummerplade.
- Ikke berettiget pirattaxa-kørsel - Erhvervs-chauffører mener, at vognen hyrer passagerer uden berettigelse ved tilsidesættelse af dansk taxalovgivning, som bl.a. sikrer passagerernes sikkerhed under kørslen.
Referencer
- ^ Susanne Nielsen (24. februar 2012). "'Taxaquizzen' blev forfulgt i Odense". TV 2. Hentet 3. marts 2012. (Webside ikke længere tilgængelig)
Spire Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Wylve (diskussion), Licens: LGPL
Icon of a modern HD television.