Tavshedspligt
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene 
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Tavshedspligt er en forpligtelse til at holde visse oplysninger hemmelige. I de fleste tilfælde indtræder tavshedspligten i forbindelse med udførelsen af en arbejdsopgave (erhverv).
Tavshedspligt i Danmark
Der findes regler i forskellige lovbestemmelser, der indebærer tavshedspligt. (Se de eksterne henvisninger nedenfor).
Medarbejdere kan ved aftalen om ansættelsesforholdet være undergivet en forpligtelse til at iagttage tavshed, ligesom ansatte i den finansielle sektor er undergivet tavshedspligt om kundeforhold.
Tavshedspligten er (med respekt af offentlighedsloven) udbredt navnlig i centrale forvaltningsenheder.[1] Dels skal personoplysninger ikke komme til uvedkommendes kendskab (forvaltningsloven § 27 og offentlighedsloven § 35), dels skal den administrative og politiske beslutningsproces beskyttes, så der ikke cirkulerer falske informationer eller opstår misforståelser på basis af ikke færdigredigeret sagsbehandlingsmateriale. Dertil kommer, at andre hensyn, herunder hensynet til statens sikkerhed og den offentlige orden kan indgå som selvstændige begrundelser for at nedprioritere udgangspunktet om åbenhed.
Mange ansatte inden for den offentlige sektor er omfattet af tavshedspligt, blandt andet på social- og sundhedsområdet. Derudover er ansatte i postvæsen og teleselskaber omfattet af tavshedspligten.[kilde mangler]
De almindelige lovregler om tavshedspligt findes i straffeloven § 152 og forvaltningsloven.[2]
Se også
Offentlige myndigheder er underlagt en række pligter. Til disse pligter hører:
- Ekstraheringspligt
- Notatpligt
- Officialprincippet (også kaldet Undersøgelsespligten)
- Vejledningspligt
- Videresendelsespligt
Reference
- ^ Offentligt ansattes almindelige tavshedspligt på ombudsmanden.dk
- ^ Vejledning nr. 9330 af 21/03/2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område på retsinformation.dk
Eksterne henvisninger
§ 27 i forvaltningsloven på retsinformation.dk
§ 35 i offentlighedsloven på retsinformation.dk
§ 152 i straffeloven på retsinformation.dk
|
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
(c) Fondazione Cariplo, CC BY-SA 3.0
Bought and sold repeatedly on the antique market in the second half of the 1980s, this painting came into the Cariplo Collection in its original neo-baroque frame from a private collection in 1998. The history of its ownership began in 1838, when it was purchased by Ferdinand I of Austria for the Belvedere in Vienna. As a result of the financial problems besetting the Habsburgs, it was then decided to sell the work together with other Italian paintings from the collection, which were auctioned at the Galleria Scopinich, Milan, in 1928.
It was exhibited at the Esposizione Nazionale di Belle Arti di Brera in 1838 and proved a great success with the public and critics alike – further enhanced by its acquisition for the imperial collections – as a result of the subject, drawn directly from contemporary life and portrayed in the large format previously reserved for history painting. The iconographic and compositional model of the work can perhaps be traced to The Confession (1712, Dresden, Staatliche Kunstsammlungen) by the Bolognese painter Giuseppe Maria Crespi (1665–1747), which portrays the sacrament of confession as a familiar part of everyday life.
The sweet yet pert woman kneeling in the confessional was thought by some contemporary critics to represent a young mother who had yielded to the advances of an admirer. Meticulously captured in all the details of furnishing and dress, the contemporary scene was instead seen by the Catholic critic Pietro Estense Selvatico as designed to illustrate the moral beauty of everyday life. Already sought after as a fashionable portrait painter in the 1830s, Giuseppe Molteni thus developed a type of genre painting then in great demand on the market, depicting aspects of society and day-to-day life in a variety of styles ranging from folksy and anecdotal to dramatic in subjects of social satire.