Tatzelwurm

Beskrivelse af hævdet møde med en "bjergdrage" med kattehoved i de Schweiziske Alper omkring 1660.[1][2]

Tatzelwurm er i alpin overtro et mystisk væsen, der ligner et firben, ofte med et kattehoved og en slangelignende krop. Væsenet, der ifølge overtroen skulle holde til i Alperne, skulle være giftigt, eller have evne til at angribe med sin giftige ånde. Anektdoter om mødet med væsenet kan findes i forskellige egne af Alperne, hvor vææsenet også kaldes Stollenwurm, Springwurm, Praatzelwurm og på fransk Arassas.[2][3][4] I Bayern og dele af Østrig kendes væsenet som Tatzelwurm,[5][6] og som Bergstutz i dele af Tyrol og i regionen omkring Salzburg.[5][7][8]

Væsenet skulle udstede en skrigende,[3] fløjtende[9] eller hvæsende[10] lyd.

Referencer

  1. ^ Scheuchzer (1723), s. 395–396, fig. X. Scheuchzer (1746), s. 236–237
  2. ^ a b Meurger & Gagnon (1988), s. 265.
  3. ^ a b Lecouteux, Claude (2016). "Tatzelwurm". Encyclopedia of Norse and Germanic Folklore, Mythology, and Magic. Simon and Schuster. s. 344. ISBN 162055481X., apud Doblhoff (1896)
  4. ^ Doblhoff (1896), s. 142, note 3 apud Kohlrusch (1854) apud Rochholz (1855) Aargauer Sagen. (tysk)
  5. ^ a b Dalla Torre (1887), s. 214.
  6. ^ Ley (1948), s. 131
  7. ^ Doblhoff (1896), s. 144.
  8. ^ Unger, Theodor (1903). "Birgstutzen". Steirischer Wortschatz als Ergänzung zu Schmellers Bayerischem Wörterbuch (tysk). Leuschner u. Lubensky's Universitäts-Buchhandlung. s. 85.
  9. ^ Steub, Ludwig (1862). Wanderungen im bayerischen Gebirge (tysk). Fleischmann. s. 23. Hauch und Anpfiff giftig sind
  10. ^ Ley (1948), s. 133, 138.
Bibliografi

Litteratur

Medier brugt på denne side

Houghton Swi 607.23 - Ouresiphoítes helveticus, fig X.jpg
Illustration (fig. X) depicting a mythical "Alpine dragon" from Ouresiphoítes helveticus, sive Itinera per Helvetiæ alpinas regiones facta..., 1723, by Johann Jakob Scheuchzer (1672-1733), illustration to p. 385.
It was a four-footed dragon with a catlike face and a crest (German: Haarbusch) on top, and a tail 3 ells long. Encountered by Andreas Roduner ca. 1660 on Wangserberger mountain.[1][2][3][4]
It is only one of many unspecified dragons (draco) of the Swiss Alps treated in the original sources (J. J. Wagner and Scheuchzer), but Meurger & Gagnon 1988, p. 266 counts it as an example of Stollenwurm/Tatzelwurm.[5]