Tarva

Koordinater: 63°48′35.186″N 9°24′55.019″Ø / 63.80977389°N 9.41528306°Ø / 63.80977389; 9.41528306

(c) Tommy Gildseth, CC BY-SA 4.0
Stokksundfærgen ved anløbet på Husøya

Tarva er en øgruppe i Bjugn kommune i Trøndelag fylke i Norge. Den største og eneste beboede af øerne er Husøya. Det samlede areal er 14 km², hvoraf Husøya udgør 8 km². Øen har 11 fastboende personer. Husøya var under 2. verdenskrig hjemsted for det tyske kystfort MAB 1./507 Husøya. Sydenden af øen bruges som skydefelt for luftforsvarets base på Ørland.

Øerne tilhørte Austråttborgen indtil 1858, og har stadig en oprindelig ejendomsstruktur med en dominerende grundejer. Der drives landbrug, blandt andet med løsgående får. Luftforsvaret har et skydefelt på vestsiden af øerne. Det fredede Været landskapsvernområde på østsiden blev etableret i 1982.[1]

Tarva på kortet
(c) Tommy Gildseth, CC BY-SA 4.0
Observationstårn i skydefeltet på Karlsøya

Tarva kapel blev bygget i 1972, og kirkegården blev etableret i 1921. Tarva har eget postkontor, med postadresse 7166 Tarva. Øen har ingen butikker, men en sommeråbent pub. Det er færgeforbindelse til Dybfest på fastlandet. Tarva skole blev nedlagt i 1990-tallet. Vestligst i øgruppen, på holmen Hegresteinen lå indtil 1956 Tarva fyr.

I forbindelse med udbedring af vejen til forsvarets skyde- og øvelsesfelt på Karlsøya på Tarva, gennemførte Videnskabsmuseet i 2013 en arkæologisk udgravning på Karlsøysletta. De arkæologiske undersøgelser omfattede to kulturminder som var berørt af det planlagte tiltag, en høj og en opmuring. De to enkeltminder er del af et større felt af kulturminder tolket som et gravfelt, bestående af mindst 28 stenkonstruktioner.[2][3]

Noter

  1. ^ Været landskapsvernområde på Miljødirektoratets netsted Naturbase
  2. ^ Utgravingsrapporter Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine; NTNU Vitenskapsmuseet
  3. ^ Tarva gravfelt på Riksantikvarens netsted kulturminnesok.no

Medier brugt på denne side

Stokksundferja i sambandet Dypfest-Tarva.jpg
(c) Tommy Gildseth, CC BY-SA 4.0
Stokksundferja i sambandet Dypfest-Tarva ved anløpet på Husøya
Observatørtårn i skytefeltet på Karsløya.jpg
(c) Tommy Gildseth, CC BY-SA 4.0
Observatørtårn i skytefeltet på Karsløya i øygruppen Tarva
Norway - Tarva.png
Locator map of Tarva, Sør-Trøndelag, Norway