Talje (gearing)
For alternative betydninger, se Talje. (Se også artikler, som begynder med Talje)
For alternative betydninger, se 
En trisse er en enkel mekanisk indretning der består af et hjul med aksel som er konstrueret til, eller anvendt med tovværk o.l. En talje er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som i øvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en karvestok brugt i ældre tiders bylag. [1]. En trisse der fungerer i en talje-rigging kaldes også for blok, taljeblok, kasteblok eller såmænd også bare talje.
Trisser bruges til at effektivisere et arbejde med tovværk. Mens en enkelt trisse bruges til positionering eller retningsændring, så er trisser der fungerer sammen en sindrig optimering af arbejdsbyrden, enten ved kraftgearinger, ex. løft og træk, eller til kraftoverførsel, ex. en remskive med drivrem. Taljeblokke og remskiver er hyppigt anvendt i mekanisk udstyr. Taljeblokke er hertil anvendt som manuelt redskab, indenfor søfart, Eftersøgnings- og redningstjenesten (no), brandvæsnet og deslige, ved klatresport og erhversmæssig træklatring m.m.
Teori
På fig.A ses en trisse der bruges til at løfte et lod. Dette i sig selv kræver en vis kraft, der modsvarer tyngdekraften på loddet. Trissens hjul bevirker tovet kan rulle frit, og ideelt set uden mekanisk modstand. Den ideele fordeling af loddets vægt langs rebet over trissen medfører en halvering af kraften, dvs. en kraftudveksling på 1:2.
Som det fremgår af fig.B er det ikke ligegyldigt om man trækker i samme retning som den vej loddet bevæges i. Den samme kraftudveksling, 1:2, er her opnået ved hjælp af to trisser. Det fremgår også at forankringen faktisk påvirkes af mere end loddets vægt (arbejdsbyrden) - samme opstilling sees i fig.C(2).
En konsekvens af fordelingen over trissen er at vejlængden forkortes, dvs. den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning som loddet bliver flyttet.
Af fig.D sees opstillingen af trisser kan optimeres når ankringen af blokkene påvirker kraftoverførslens vejbane.
- Snørebånd
Et principielt lignende hverdagseksempel på fordeling af arbejdsbyrde, er det samlede system af snørebånd og snørebånds-huller. Når man strammer snørrebåndet vil vejlængden blive taget fra afstandene mellem snørebåndsøjerne. Typisk vil den meste afstand tages fra den øverste del af snøre-systemet, bl.a. fordi friktionen er forholdsvis høj.
Friktion
Friktionen i en taljeblok kan som vejledende eksempel regnes til 5% af byrden pr. blokskive.[kilde mangler] For en opstilling med tre trisser (fig.C(3)), bliver det til at byrden øges med 3 x 5% (3/20 gange byrden). Den nødvendige kraft til at løfte byrden bliver da:
, og generelt:
Den eksakte beregning af friktion fås med Capstan formlen (en).
Sømandens taljeblokke
På fig.C er vist forskellige former for taljeblokke. I alle 4 typer er den øverste blok både den faste blok (den bevæger sig ikke) såvel som løberblok, dvs. det er den blok, hvor den ende tov man trækker i (løberen) forlader taljen. Den nederste blok er den 'løse' blok. En talje-rigging med n trisser kaldes en n-skåret talje.
At skære en talje betyder at trække tovet den rigtige vej igennem blokkene. Her startes med at lægge begge blokkene på dørken, så skiverne ligger vandret. Løberen tages i højre hånd, og skæres fra højre gennem det øverste skivgat i den øverste blok. Herefter fra venstre gennem øverste skivgat på nederste blok. Og så kører man bare videre med næste lag i blokkene, indtil der ikke er flere. Når taljen er skåret fuld, sættes tampen fast i hundsvotten (øjet på den 'sidste blok) med et enkelt flagknob.
En taljeblok med 3 eller flere skiver kaldes gie, men den største talje, der generelt bliver brugt, er en seksskåret. For at få trækket ind i midten af taljen så den ikke trækker skævt og for at tovene ikke skal krydse hinanden, er der en anden skæringsmetode som bruges for 6 eller flerskårne taljer, som vist på illustrationen.
Litteratur
- Leif Rosendahl: Sømandskab og signalering for Yachtskippere (Direktoratet for søfartsuddannelsen 1981)
- Jens Kusk Jensen: Haandbog i Praktisk Sømandsskab (genoptryk af 4. udg. 1924, Høst og Søns forlag 1995)
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Jf. 'Ordbog over det danske sprog' 1924, "Talje" 1. betydning, 2. betydning; kildefortegnelse
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Facundox123, Licens: CC BY-SA 3.0
Una máquina simple es un artefacto mecánico que transforma un movimiento en otro diferente, valiéndose de la fuerza recibida para entregar otra de magnitud, dirección o longitud de desplazamiento distintos a la de la acción aplicada.1
En una máquina simple se cumple la ley de la conservación de la energía: «la energía ni se crea ni se destruye; solamente se transforma». La fuerza aplicada, multiplicada por la distancia aplicada (trabajo aplicado), será igual a la fuerza resultante multiplicada por la distancia resultante (trabajo resultante). Una máquina simple, ni crea ni destruye trabajo mecánico, sólo transforma algunas de sus características. Máquinas simples son la palanca, las poleas, el plano inclinado, etc. No se debe confundir una máquina simple con elementos de máquinas, mecanismos o sistema de control o regulación de otra fuente de energía. Contenido [ocultar] 1 Enumeración de máquinas simples 2 Notas 3 Véase también 4 Enlaces externos [editar]Enumeración de máquinas simples
En la palanca se cumple que D1 x F1 = D2 x F2 Rueda Mecanismo de biela - manivela Cuña Palanca Plano inclinado Polea Tuerca husillo
Esta lista, sin embargo, no debe considerarse definitiva e inamovible. Algunos autores consideran a la cuña y al tornillo como aplicaciones del plano inclinado; otros incluyen a la rueda como una máquina simple; también se considera el eje con ruedas una máquina simple, aunque sean dos de estas juntas por ser el resultado. La cuña transforma una fuerza vertical en dos horizontales antagonistas. El ángulo de la cuña determina la proporción entre las fuerzas aplicada y resultante, de un modo parecido al plano inclinado. La palanca es una barra rígida con un punto de apoyo, a la que se aplica una fuerza y que, girando sobre el punto de apoyo, vence una resistencia. Se cumple la conservación de la energía y, por tanto, la fuerza aplicada por su espacio recorrido ha de ser igual a la fuerza de resistencia por su espacio recorrido. En el plano inclinado se aplica una fuerza para vencer la resistencia vertical del peso del objeto a levantar. Dada la conservación de la energía, cuando el ángulo del plano inclinado es más pequeño se puede levantar más peso con una misma fuerza aplicada pero, a cambio, la distancia a recorrer será mayor. La polea simple transforma el sentido de la fuerza; aplicando una fuerza descendente se consigue una fuerza ascendente. El valor de la fuerza aplicada y la resultante son iguales, pero de sentido opuesto. En un polipasto la proporción es distinta, pero se conserva igualmente la energía.
Tuerca husillo.
El mecanismo tuerca husillo trasforma un movimiento giratorio aplicado a un volante o manilla, en otro rectilíneo en el husillo, mediante un mecanismo de tornillo y tuerca. La fuerza aplicada por la longitud de la circunferencia del volante ha de ser igual a la fuerza resultante por el avance del husillo. Dado el gran desarrollo de la circunferencia y el normalmente pequeño avance del husillo, la relación entre las fuerzas es muy grande.
Todas las máquinas simples convierten una fuerza pequeña en una grande, o viceversa. Algunas convierten también la dirección de la fuerza. La relación entre la intensidad de la fuerza de entrada y la de salida es la ventaja mecánica. Por ejemplo, la ventaja mecánica de una palanca es igual a la relación entre la longitud de sus dos brazos. La ventaja mecánica de un plano inclinado, cuando la fuerza actúa en dirección paralela al plano, es la cosecante del ángulo de inclinación.
Forfatter/Opretter: Mjdrejer, Licens: CC BY-SA 4.0
Princippet for skæring af seksskåren gie
Forfatter/Opretter: User:Prolineserver, User:Tomia, Licens: CC BY 2.5
power pulley / Potenzflaschenzug
Forfatter/Opretter:
- Four_pulleys.svg: User:Prolineserver, User:Tomia. (minor edits by Stanisław Skowron, scale adjusted by User:Atropos235)
- derivative work: StromBer
Pulley diagram with 4 pulleys
Boot with shoelaces, photo taken in Sweden
The typical "knot" for tying shoelaces is actually a (twofold) slipped square knot.