Taiwan

For alternative betydninger, se Taiwan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Taiwan)
Republikken Kina

kinesisk: 中華民國
Zhōnghuá Mínguó
Taiwans flag
Flag
Taiwans nationalemblem
Nationalemblem
Nationalmelodi
《中華民國國歌》
Republikken Kinas nationalsang
《中華民國國旗歌》
Nationale flaghymne
Placeringen af territorierene under Republikken Kinas kontrol (rød).
Placeringen af territorierene under Republikken Kinas kontrol (rød).
HovedstadTaipei[1]
25°02′N 121°38′Ø / 25.033°N 121.633°Ø / 25.033; 121.633
Største byNy Taipei (New Taipei City)
Officielle sprogKinesisk (Mandarin)[2]
Anerkendte regionale sprogtaiwanesisk
hakka
formosansk
Fú-zhōu-huà
Officielle skrifterTraditionelt kinesisk
Etnicitet

98% han, bestående af
 • 70% hoklo
 • 14% hakka
 • 14% fastlandskinesere

2% oprindelige taiwanere
Demonymtaiwaner
og / eller kineser
RegeringsformUnitær semi-præsidentiel konstitutionel republik
• Præsident
Tsai Ing-wen
• Premierminister
William Lai
• Formand for den Lovgivende Yuan
Su Chia-chyuan
• Formand for den Dømmende Yuan
Hsu Tzong-li
• Formand for Undersøgelses-Yuan
Wu Jin-lin
• Formand for Kontrol Yuan
Chang Po-ya
Lovgivende forsamlingLovgivende Yuan
Grundlagt 
• Wuchang-opstanden
10. oktober 1911
• Republik etableret
1. januar 1912
• Nuværende forfatning
25. december 1947
Areal
• Total
36.193 km2  (nr. 136
• Vand (%)
10.34
Befolkning
• Anslået dec. 2013
23.373.517
Mænd: 11.684.674
Kvinder: 11.688.843 (nr. 52)
• Tæthed
644/km2  (nr. 17)
BNP (KKP)Anslået 2021
• Total
1,404 bio. USD (nr. 19)
• Pr. indbygger
59.397 USD (nr. 13)
BNP (nominelt)Anslået 2021
• Total
759,104 mia. USD (nr. 21)
• Pr. indbygger
32.122 USD (nr. 28)
Gini (2010)34.2 (medium)
HDI (2012)Stigning 0.890 [3] (meget høj) (nr. 23)
ValutaNytaiwanske dollar (NT$) (TWD)
TidszoneUTC+8 (National standardtid)
UTC+8 (ikke observeret)
Datoformatyyyy-mm-dd
yyyy年m月d日
(CE; CE+2697)

民國yy年m月d日
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
RC
Luftfartøjs-
registreringskode
B som Fastlandskina
Internetdomæne.tw
.台湾
.台湾
Telefonkode+886
ISO 3166-kodeTW, TWN, 158

Taiwan (traditionelt kinesisk: 臺灣, forenklet kinesisk: 台灣, pinyin: Táiwān), officielt Republikken Kina (traditionelt kinesisk: 中華民國, forenklet kinesisk: 中华民国) er et land i Østasien. Navnet Republikken Kina skyldes at regeringen i Taiwan har oprindelse i fastlandskina, hvor den fra 1912 til 1949 kontrollerede store dele af Kina. I dag kontrollerer den kun øen Taiwan, der udgør 99% af landets areal, samt Penghu, Kinmen, Matsu og andre småøer. Blandt nabolandene er Folkerepublikken Kina, Japan og Filippinerne. Taipei er hovedstaden og Taiwans økonomiske og kulturelle center mens New Taipei City er største by målt på befolkningstal. Landarealet udgør 32.260 km², hvilket giver en befolkningstæthed på 730,68 indbyggere per km² i 2018.

Etymologi

Der bruges flere forskellige navne for Taiwan. Det tidligere navn “Formosa” stammer fra 1544 hvor portugisiske sømænd opdagede hovedøen og gav den navnet ‘’Ilha Formose’’, der betyder “Smuk ø”.[4] I starten af det 17. århundrede byggede det hollandske selskab Forenede Østindiske kompagni fæstningen Fort Zeelandia på en lille ø tæt på hovedøens vestkyst. Øen blev af de lokale oprindelige folk kaldt for “Tayouan” og det navn blev udvidet til at være navn for hele hovedøen.[5] Da Taiwan var japansk blev den kaldt for Takasago.

Landets officielle navn er “Republikken Kina” og havde sæde i FN med navnet Kina indtil 1971 da det mistede pladsen til Folkerepublikken Kina. Siden dengang er det overalt i verdenen blevet almindeligt kun at bruge navnet Kina om Folkerepublikken Kina og at bruge navnet Taiwan om Republikken Kina. Taiwan deltager i de fleste internationale organisationer med navnet Kinesiske Taipei pga. diplomatisk pres fra Kina fx har det brugt det navn ved OL siden 1979 og som observatør ved WHO.

Geografi

Den 35.883 km² store ø Taiwan ligger ud for den sydøstlige kysten af det kinesiske fastland.[6] Øen er 394 km lang og 144 km på det bredeste. Øen adskilles fra fastlandet med det omtrent 180 km brede Taiwanstræde. Strædet er 220 km på sit bredeste og 130 km på sit smalleste sted,[7] og ingen steder dybere end 100 m.[8] Omkransende hav er det Østkinesiske Hav i nord, Filippinske Hav i øst, Luzonstrædet i syd samt det Sydkinesiske Hav i sydvest, som alle er dele af Stillehavet. Taiwan har en kystlinje på 1.566,3 km.[7] Taiwan hævder et territorialfarvand på 12 nautiske mil (22,2 km) og en økonomisk zone på 200 nm (370,4 km).[9]

Taiwan er bjergrigt i øst og fladt i vest.
Foto: Jeff Schmaltz
Dabajian, et af de højeste bjerge på Taiwan.
Floden San Guang på det nordvestlige Taiwan.

Formen på øen Taiwan kan minde om en sød kartoffel. Derfor har især minnantalende taiwanesere undertiden omtalt sig selv som "børn af den søde kartoffel".[10]

Øen karakteriseres af kontrasten mellem de østlige og de vestlige dele. De 2/3 af øens areal, som udgør den østlige del, består for det meste af bakket terræn med fem bjergkæder fra nord til syd. Størstedelen af befolkningen er bosat på den vestlige tredjedel af øen, som er præget af slettelandskabet Chianan. Taiwans højeste punkt er Yu Shan (3.952 moh.), og fem andre bjergtoppe ligger højere end 3.500 moh.[7] Med dette er Taiwan verdens fjerde højeste ø.[11] Bjergene er kilder til de længste floder på Taiwan, heriblandt Zhuoshui (186 km), Gaoping (171 km), Dadu (116 km) og Xiuguluan (104 km).

Mineralressourcer på Taiwan omfatter små forekomster af guld, kobber, kalksten, marmor og asbest. Størstedelen af mineralressourcerne er allerede udnyttede. Mens Taiwan har store kulfelter, er forekomsterne af naturgas og olie ubetydelige. Skønsmæssigt 55 % af øen, især de kuperede dele, er skovklædt, mens 24 % er dyrkbar mark. 15 % af arealet disponeres til andre formål, heraf 5 % til overdrev og 1 % til permanent avling.

Øgruppen Penghu, eller Pescadores, måler til sammen 126,9 km² og ligger 50 km vest for Taiwan. Mere fjernt liggende øer, som kontrolleres af Taiwan, er Kinmen, Wuchiu og Matsuøerne ud for kysten af Fujian på fastlandet, med et samlet areal på 180,5 km². Dongshaøerne og Taiping, den største af Spratlyøerne i Det Sydkinesiske Hav, måler til sammen 2,9 km² og har ingen permanent bosættelse.[6] Øerne i Det Sydkinesiske Hav bliver administreret sammen med Kaohsiung.

Geologi

Taiwan ligger på kontinentalsoklen af Den Eurasiske Kontinentalplade. Øen befinder sig i et komplekst tektonisk område mellem Yangtzepladen i vest og nord, Okinawapladen i nordøst og Filippinerpladen i øst og syd. Meget af det kuperede terræn på øen er skabt ved kollisioner mellem den eurasiske plade og den filippinske havbundsplade.[12] Ligeledes er de østlige og sydlige dele af Taiwan meget formede af vulkansk aktivitet. En kæde af vulkaner strækker sig fra Taiwan til Luzon.[13]

De store forkastninger på Taiwan viser sig bl.a. gennem brudzonerne mellem de forskellige landskabsformer. Som følge af disse forkastninger har øen været udsat for en række store jordskælv. USA's geologiske undersøgelse rangerer Taiwan som et højrisikoområde med en score på 9/10 point.[14]

Klima

Taiwan ligger på krebsens vendekreds og har et tropisk til subtropisk monsunklima påvirket af havet.[15] Den nordlige del af øen har en regntid, som varer fra januar til slutningen af marts, som en del af den asiatiske vintermonsun. Den østasiatiske regntid, méiyǔ, indtræffer i maj.[16] Hele øen har varme og fugtige somre fra juni til september. De mellemste og sydlige dele af øen har ikke den forlængede monsunperiode i vintermånederne. Tyfoner er almindelige mellem juli og oktober.[7] Gennemsnitlig årlig nedbør er 2.500 mm, men varierer fra 1.300 mm langs vestkysten til mere end 6.000 mm på bjergskråningerne i øst.

Vejr for Taipei (1981–2010), Taiwan
JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Gennemsnitlig maks °C19,119,622,125,729,23234,333,831,127,524,220,726,6
Gennemsnitlig °C16,116,618,521,925,227,729,629,227,424,521,517,923
Gennemsnitlig min °C13,914,215,81922,324,626,326,124,822,319,315,620,4
Gennemsnitlig nedbør mm83,3170,3180,4177,8234,5325,9245,1322,1360,5148,983,173,32,405
Kilde (2016): Central Weather Bureau[17] (engelsk)

Flora og fauna

Sortbjørneunge klatrer i et løvtræ.

Vegetationen på øen varierede fra tropisk regnskov i lavlandet over tempererede skove til tajga og alpine vækster.[18] Nu er størstedelen af slettelandet og de lave åse i vest og nord blevet ryddet til avl. Skovene i bjergområderne er fortsat meget sammensatte med flere endemiske arter .som formosacypres (Chamaecyparis formosensis) og formosagran (Abies kawakamii). Tidligere fandtes også kamfertræ (Cinnamomum camphora) i lavereliggende terræner. Disse arter er alle truede. Af 4 077 plantearter er 1 067 endemiske arter.[19]

Der findes flere endemiske arter som geden formosaserov (Capricornis swinhoei), formosisk sikahjort (Cervus nippon taiouanus) og formosisk indlandslaks (Oncorhynchus masou formosanus). Flere er stærkt truet. Taiwan har få rovpattedyr (11 arter), og odderen og en endemisk leopardart (Neofelis nebulosa brachyura) anses for udryddede på øen. Det største rovpattedyr, formosisk sortbjørn (Ursus thibetanus formosanus), er en sjælden og truet art.[20] Af de mange endemiske fuglearter er Taiwankitta (Urocissa caerulea) og swinhoefasan (Lophura swinhoii).

Taiwan har siden 1972 oprettet syv nationalparker, de seks på Taiwan. Den marine nationalpark på Dongshaøerne omfatter overvejende atoller. Nationalparkerne har et samlet landareal på ca. 3.124 km², 8,6 % af Taiwans landareal.

Demografi

Befolkningen er på over 23 millioner, hvoraf omkring 600.000 er taiwansk urbefolkning. Omkring halvdelen af de sidstnævnte folkegrupper har i løbet af 1900-tallet ladet sig sinifisere i udstrakt grad: de taler kinesisk og har overtaget kinesiske skikke. De øvrige henved ti stammer holder fast på deres sprog og skikke, selv om de også lærer kinesisk i skolen.

De første kinesiske indvandrere kom til Taiwan mellem 900-tallet og 1200-tallet; de var hakkaer (keija). Andre kinesere kom til senere, blandt dem mange minnantalende, det vil sige kinesere fra den halvdel af den fastlandskinesiske provins Fujian, som ligger syd for floden Min. Disse kinesere bosatte sig i kystlandet og kaldes ofte taiwanske kinesere for at skelne dem fra de mange kinesere (kaldet fastlandskinesere), som strømmede over til øen i 1949/1950 og senere for at flygte fra det kommunistiske regime, som havde etableret sig der. Også Kinas nationalistregering (Kuomintang), som havde regeret hele Kina siden 1911, flygtede til Taiwan i 1949, efter at de var slået af kommunisterne i den kinesiske borgerkrig.

Etniske grupper

Bunun danser i traditionel urfolk kjole.

Landets regering rapporterer, at over 95 % af befolkningen er Han, af hvilken hovedparten stammer fra tidlig Han-kinesisk indvandring i begyndelsen af det 18. århundrede. De etniske grupper i landet deles op i Hoklo (70 %), Hakka (14 %), Waishengren (14 %), og urfolk (2 %).[15]

Hoklofolket er den største Han-undergruppe (70 % af den totale befolkning), hvis forfædre udvandrede fra den sydlige kystregion Fujian tværs over Taiwanstrædet. Den migration begyndte i det 17. århundrede. Hakka udgør ca. 15 % af den totale befolkning, og stammer fra Han migranter til Guangdong, de omkringliggende områder og Taiwan. Andre folk af Han-oprindelse stammer fra de 2 millioner nationalister, der flygtede til Taiwan, efter at kommunisterne sejrede på fastlandet i 1949.[15]

De indfødte taiwanesiske urfolk udgør omtrent 533.600 og opdeles i 16 anerkendte grupper.[21] Amis, Atayal, Bunun, Kanakanavu, Kavalan, Paiwan, Puyuma, Rukai, Saisiyat, Saaroa, Sakizaya, Sediq, Thao, Truku og Tsou bor hovedsagelig i den østlige halvdel af øen, mens Yami bor på Orchidøen.[22][23]

Sprog

Officielt sprog på Taiwan er mandarinkinesisk, men mange taler også taiwansk, som er en variant af hokkien, og måske hakka. I lighed med Hongkong og Macao bruger Taiwan traditionel kinesisk til at skrive sproget, men nogle af tegnene er ikke de samme.

Religion

Betydende religioner er buddhisme, konfucianisme og taoisme (i alt 93 %). På øen har der tidligere været missionsvirksomhed fra en række kristne samfund, der stadig missionerer. Fem procent af øens befolkning tilhører forskellige kristne samfund. Kristne kirker ses i dag i de fleste byer og større samfund. Flere sygehuse er oprettet og drives af kristne organisationer.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Taiwans historie
Taiwanstrædet og omliggende område.

Fra 1911 til 1949/50

Xinhai-revolutionen var oprøret, som styrtede Qing-dynastiet i Kina. Udfaldet blev oprettelsen af Republikken Kina. Oprøret varede mellem 10. oktober 1911 og 12. februar 1912. Oprøret spredte sig først gennem de sydkinesiske provinser. Xuantong-kejseren Puyi abdicerede efter lange forhandlinger mellem rivaliserende kejserlige og republikanske regimer i Beijing og Nanjing.

Den første regering blev dannet i Nanjing den 12. marts 1912 med Sun Yatsen som præsident. Men han overlod præsidenthvervet til Yuan Shikai, som døde i 1916. Han efterlod en republikansk regering i opløsning, og så begyndte krigsherre-tiden (19161928), da Kina blev styret af rivaliserende militære ledere, såkaldte krigsherrer. I 1919 begyndte 4. maj-bevægelsen, som var mod udlændinge og for kinesisk nationalisme. Den såede frøene til højre- og venstrefløje, som skulle sætte deres præg på kinesisk politik i lang tid.

Sun Yatsen etablerede i 1920'erne en revolutionær base i det sydlige Kina. Med hjælp fra Sovjetunionen gik han i alliance med det kinesiske kommunistparti (KKP). I 1925 overtog Chiang Kai-shek efter Sun, som var død af kræft. Han blev leder af Kuomintang (KMT), det kinesiske nationalistparti. Chiang fik kontrol over det meste af det sydlige og centrale Kina. I 1927 gik Chiang ud mod kommunistpartiet og pressede dem ud af deres baser i det sydlige og centrale Kina. Striden mellem nationalisterne og kommunisterne fortsatte til 2. verdenskrig, hvor de begge sloges mod japanerne fra 1937 til 1945.

Under Cairo-konferencen fra 1943 blev de allierede stater enige om, at Taiwan efter krigsafslutningen skulle tilbageføres til Kina. Som følge af Japans kapitulation efter 2. verdenskrig skete det i 1945. (Japan opgav endeligt alle krav på området i 1952.)

Fra 1949

Efter det japanske nederlag i verdenskrigen fortsatte den kinesiske borgerkrig. I 1949 måtte Chiang og nationalisterne flygte til Taiwan, men lovede at erobre fastlands-Kina, så snart som det lod sig gøre. Hans styrker tabte i løbet af nogle måneder dominansen over de tilbageværende områder på fastlandet, som kommunisterne endnu ikke var trængt frem til, skønt guerillamodstand varede i nogen tid. Den store ø Hainan forblev under Republikkens styre til et stykke ind i 1950.

Nationalistregeringen (Kuomintang) blev til at begynde med hilst velkommen af den taiwankinesiske befolkning. Men dets styremåde vakte snart modstand, og i 1947 fulgte den såkaldte 28. februar-hændelse, som endte med blodig undertrykkelse fra de nye magthaveres side, og mellem 10.000 og 30.000 døde.

Nationalisterne styrede med militære undtagelseslove fra 1949 til 1987. Det har antagelig været med på styrke de separatistiske kræfter i den taiwanske opposition.

Siden 1949 har Taiwan været en modstandsbastion mod kommunisterne. Kuomintangregeringen og resterne af nationalisthæren fra fastlandet administrerede Taiwan efter Sun Yat-sens "Folkets tre principper" (三民主義, Sānmínzhǔyì). En kombination af gunstige omstændigheder muliggjorde en hurtig økonomisk udvikling: en betydelig kapitalflugt fra Fastlandskina, amerikansk støtte, den avancerede infrastruktur som japanerne havde opbygget og efterlod, disciplinerede arbejdsvaner grundlagt på konfucianismens principper, en meget vellykket landreform, som blev gennemført de første få år efter, at Kuomintangregeringen kom til magten, store udviklingsprojekter, som blev entusiastisk gennemført af store dele af arbejdsstyrken og et netværk af meget professionelle internationale kontakter, både politiske og kommercielle, og som er opretholdt selv efter Beijings diplomatiske sejre siden 1971.

Politik

Statsoverhoved og regering

Taiwans regering blev etableret på Republikken Kinas Grundlov og "Folkets tre principper". Præsidenten er statsoverhoved og øverstkommanderende. Regeringen består af fem uafhængige myndigheder (yuan): udøvende yuan, lovgivende yuan, dømmende yuan, kontrol-yuan (som EUs Revisionsret), og undersøgelses-yuan. Præsidenten udnævner udøvende yuans medlemmer som sit kabinet, inkluderet en statsminister, som er præsident for udøvende yuan. Parlamentet, eller lovgivende yuan, har 113 medlemmer, som vælges for fire år.

Udenrigspolitik

Frem til 1991 var det Kuomintang-regeringens officielle politik at generobre Kinas fastland, herunder Tibet og Mongoliet. I dag anses det ikke længere for et reelt mål, og forsvaret mod en invasion fra Folkerepublikken Kina, der stadig fremsætter nye trusler mod republikken, er kommet i forgrunden. Mange taiwanesere ønsker at Taiwan erklærer sig uafhængigt men frygter, at det vil medføre at Folkerepublikken Kina vil angribe. Folkerepublikken Kina vedtog i foråret 2005 at det vil angribe, hvis Taiwan erklærer sig uafhængigt. Samtidig har Taiwan mange økonomiske interesser i Folkerepublikken.

Republikken Kina har for tiden diplomatiske forbindelser med 23 stater: Belize, Den dominikanske republik, El Salvador, Guatemala, Haiti, Honduras, Nauru, Nicaragua, Panama, Paraguay, Saint Kitts og Nevis, Saint Vincent og Grenadinene, Burkina Faso, Gambia, São Tomé og Príncipe, Senegal, Swaziland, Kiribati, Salomonøerne, Marshalløerne, Palau, Tuvalu og Vatikanet.

Landet har tidligere haft diplomatisk forbindelse med Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (til 2001), Liberia (til 2003), Dominica (til 2004), Grenada (til 2005) og Malawi til januar 2008.

Fordi Folkerepublikken Kina driver en blokadepolitik mod lande, som anerkender Republikken Kina, har mange stater opgivet officielle forbindelser med Republikken Kina. Men lande som USA opretholder et tæt forhold til Republikken Kina, og diplomatisk samkvem organiseres i stedet i uofficielle former og gennem dækorganisationer.

Det er 21 ambassader i Taipei.

International anerkendelse

I juni 2017 opretholdt følgende 20 stater og ikke-statslige folkeretlige subjekter officielle diplomatiske forbindelser med Republikken Kina[24]:

Lande med officielle (grøn) og ikke-diplomatiske (lyseblå) forbindelser med Taiwan.

Den Hellige Stol Hellige Stol (1942)

Haiti Haiti (1956)

Dominikanske Republik Dominikanske Republik (1957)

Paraguay Paraguay (1957)

Guatemala Guatemala (1960)

El Salvador El Salvador (1961)

Honduras Honduras (1965)

Swaziland Swaziland (1968)

Tuvalu Tuvalu (1979)

Saint Vincent og Grenadinerne Saint Vincent og Grenadinerne (1981)

Saint Kitts og Nevis Saint Kitts og Nevis (1983)

Salomonøerne Salomonøerne (1983)

Belize Belize (1989)

Nicaragua Nicaragua (1990)

Burkina Faso Burkina Faso (1994)

Marshalløerne Marshalløerne (1998)

Palau Palau (1999)

Kiribati Kiribati (2003)

Nauru Nauru (1980–2002, 2005)

Saint Lucia Saint Lucia (1984–1997, 2007)

De fleste af de lande, der har diplomatiske forbindelser med "Republikken Kina", ligger i Mellemamerika.[25] På trods af Republikken Kinas bestræbelser, har flere lande afbrudt de diplomatiske forbindelser med Taipei, blandt andre Senegal (2005), Costa Rica (2007), Malawi (2008) og Gambia (2013).

Lande der har afbrudt de diplomatiske forbindelser med Republikken Kina

Forsvar

Republikken Kina holder en relativt stor hærstyrke og har traditionelt været støttet af blandt andre USA.

Administrativ inddeling

I dag er områder i praksis styret af Republikken Kina inddelt i 2 provinser, 6 bykommuner, og 13 amter og 3 provinsielle byer på provinsniveau. De 2 provinser blev omdannede i 1997 for at øge effektiviteten, og i dag er i praksis alle bykommuner, amter og provinsielle byer under direkte kontrol af staten.

Bykommuner (直轄市)

  • Taipei (臺北市)
  • New Taipei (新北市)
  • Taoyuan (桃園市)
  • Taichung (臺中市)
  • Tainan (臺南市)
  • Kaohsiung (高雄市)
Amter (縣 xiàn) i Taiwan Provins (臺灣省)
  • Hsinchu (新竹縣)
  • Miaoli (苗栗縣)
  • Changhua (彰化縣)
  • Nantou (南投縣)
  • Yunlin (雲林縣)
  • Chiayi (嘉義縣)
  • Pingtung (屏東縣)
  • Yilan (宜蘭縣)
  • Hualien (花蓮縣)
  • Taitung (臺東縣)
  • Penghu (澎湖縣)
Amter (縣 xiàn) i Fujian Provins (福建省)
  • Kinmen (金門縣)
  • Lienchiang (連江縣)

Provinsielle Byer (省轄市) i Taiwan Provins (臺灣省)

  • Chilung (基隆市)
  • Hsinchu (新竹市)
  • Chiayi (嘉義市)

Alle 3 provinsielle byer og 12 af 14 amter består Taiwan Provins (臺灣省 eller 台灣省), Kinmen og Lienchiang amter består Fujian Provins (福建省). Bykommuner og provinsielle byer er inddelt i distrikter (區 ), og amter er inddelt i amtsbyer (縣轄市 xiànxiáshì eller 鎮 zhèn eller 鄉 xiāng).

Økonomi

Scooter er et af de almindeligste transportmidler på Taiwan.
Taipei 101 i hovedstaden Taipei er en af verdens højeste bygninger og et symbol på landets stærke økonomi.

Taiwan har en kapitalistisk markedsøkonomi. Man har en veludviklet forædlingsindustri og en betydelig eksport, som har ført til et stort handelsoverskud. Valutareserven er den tredje største i verden (2005), til vis grad beroende på at Guomindang-partiet under flugten fra de kommunistiske tropper på Fastlandskina tog med sig hele den kinesiske guld- og valutareserve til øen. I dag har de to kinesiske de facto-stater et meget stort økonomisk handelssamkvem indbyrdes, hvilket især sker via det kinesiske territorium Hong Kong. Folkerepublikken Kina er Republikken Kinas største eksportmarked. Forretningsmænd fra Taiwan har investeret meget store beløb i opbygningen af virksomheder og industrier i Folkerepublikken Kina. Et stort antal taiwanesere bor og virker i Folkerepublikken Kina. Personer fra det kinesiske fastland, som besøger, studerer eller arbejder på Taiwan, er få, især beroende på en strikt lovgivning i Republikken Kina.

Under Asiens finansielle krise 1998 klarede staten sig bedre end flere af nabolandene: Malaysia, Sydkorea og Thailand. Derimod indebar den globale lavkonjunktur i 2001, at Taiwan for første gang i moderne historie havde et år med negativ økonomisk vækst. Desuden var arbejdsløsheden rekordhøj.

Blandt råstoffer er naturgas, kalksten, marmor og asbest. Cirka 24 % af landets areal er dyrkningsbar jord. I 1952 stod jordbruget for 32 % af bruttonationalproduktet, nu er andelen 2 %. Omkring halvdelen (58 %) af landets areal regnes som skov.

Elektriciteten fremstilles med fossile brændstoffer (71 %), atomkraft (23 %) og vandkraft (6 %). Den taiwanesiske industri har i de seneste årtier haft god støtte fra det halvstatslige forskningsinstitut ITRI. Denne politik er inspireret af den økonomiske udvikling, som har præget nabolandet og den tidligere kolonialmagt Japan, hvor Industri- og handelsministeriet under efterkrigstiden spillede en afgørende styrende rolle for Japans store industri- og eksportvirksomheder. De forholdsvis lave produktionsomkostninger i Kina har i 1990- og 2000-årene ført til, at flere af Taiwans forædlingsindustrier har valgt at flytte sin produktion til Folkerepublikken Kina. Den store internationale opmærksomhed, som Folkerepublikken Kina har fået for sin hurtige økonomiske udvikling, har også bidraget til en mindsket international interesse for at investere på øen.

Disse to faktorer har ført til lavere økonomisk vækst, faldende reallønninger og voksende arbejdsløshed indenfor visse erhvervsgrupper, især blandt lavtlønnet og lavt uddannet arbejdskraft. De stigende muligheder for at få afkastning på sin kapital, som globaliseringen og Folkerepublikken Kinas økonomiske åbning har betydet, har samtidig ført til øget velstand blandt økonomisk allerede velstillede grupper. Fænomenet at de rigeste i samfundet bliver rigere samtidig, som de fattige og lavt uddannede bliver endnu fattigere, har i 2000-årene ført til en omfattende politisk debat i landet. Fænomenet kaldes alment for et M-typesamfund, efter en bog af en japansk nationaløkonom, hvori et lignende fænomen i Japan blev beskrevet i detaljer. Japan, som tidligere havde en meget fremgangsrig forædlingsindustri, har under de seneste 20 år gennemgået en omfattende økonomisk omstrukturering, især i form af udflytning af et stort antal arbejdspladser til Folkerepublikken Kina, hvor lønniveauerne er betydeligt lavere. Taiwan har fortsat en relativt høj økonomisk vækst i international sammenhæng, ca. 5 % (2007). Denne vækst karakteriseres dog af en stor regional ubalance, hvor hovedandelen af væksten koncentreres til hovedstaden Taipei.

Noter

  1. ^ "Interior minister reaffirms Taipei is ROC's capital". Taipei Times. 5. december 2013. Hentet 7. december 2013.
  2. ^ "Taiwan (self-governing island, Asia)". Britannica Online Encyclopedia. 5. april 1975. Hentet 2009-05-07.
  3. ^ 國情統計通報 (kinesisk)
  4. ^ "Chapter 3: History". The Republic of China Yearbook. Government Information Office, Republic of China (Taiwan). 2011. s. 41-53. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. maj 2008. Hentet 1. juli 2012.
  5. ^ Oosterhoff, J.L. (1985). "Zeelandia, a Dutch colonial city on Formosa (1624–1662)". I Ross, Robert; Telkamp, Gerard J. (red.). Colonial Cities: Essays on Urbanism in a Colonial Context. Springer. s. 51-62. ISBN 978-90-247-2635-6.
  6. ^ a b "Number of Villages, Neighborhoods, Households and Resident Population". MOI Statistical Information Service. Arkiveret fra originalen 29. marts 2014. Hentet 2. januar 2013.
  7. ^ a b c d The Republic of China Yearbook (PDF). Government Information Office, Republic of China (Taiwan). 2011. s. 13–25.
  8. ^ Chang Kwang-chih (1989), "The Neolithic Taiwan Strait" (PDF), Kaogu, no. 6, s. 541–550, arkiveret fra originalen (PDF) 18. april 2012, hentet 21. juni 2016
  9. ^ "Law on the Exclusive Economic Zone and the Continental Shelf of the Republic of China". Laws & Regulations Database of the Republic of China. 1998. Hentet 9. december 2013.
  10. ^ Chao, Kang og Johnson, Marshall (2000), "Nationalist Social Sciences and the Fabrication of Subimperial Subjects in Taiwan", Positions, no. 1, s. 167{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  11. ^ "Tallest Islands of the World — World Island Info web site". worldislandinfo.com. Hentet 1. august 2010.
  12. ^ "Geology of Taiwan — University of Arizona". Geo.arizona.edu. Hentet 1. august 2010.
  13. ^ Clift, Schouten og Draut (2003). "A general model of arc-continent collision and subduction polarity reversal from Taiwan and the Irish Caledonides". I Larter, Robert D. og Leat, Philip T. (red.). Intra-Oceanic Subduction Systems: Tectonic and Magmatic Processes. London: Geological Society. s. 84–86.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  14. ^ "USGS seismic hazard map of Eastern Asia". seismo.ethz.ch. Arkiveret fra originalen 3. marts 2000. Hentet 30. maj 2011.
  15. ^ a b c "Field Listing — Climate". The World Factbook. Central Intelligence Agency. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2018. Hentet 8. marts 2006.
  16. ^ "Monthly Mean Days of Precipitation". Central Weather Bureau. Arkiveret fra originalen 3. december 2005. Hentet 8. marts 2006.
  17. ^ "Climate Statistics. Monthly Mean". Central Weather Bureau. Arkiveret fra originalen 22. januar 2014. Hentet 9. december 2013.
  18. ^ Tsukada, Matsuo (1966), "Late Pleistocene vegetation and climate of Taiwan (Formosa)", Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, no. 3, s. 543–548
  19. ^ Hsieh, C.F. (2002), "Composition, endemism and phytogeographical affinities of the Taiwan Flora", Taiwania, no. 4, s. 298–310
  20. ^ Chiang Po-jen; Kurtis, Jai-Chyi Pei; Vaughan, Michael R. og Li Ching-feng (2012), "Niche relationships of carnivores in a subtropical primary forest in southern Taiwan", Zoological Studies, s. 500–511{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  21. ^ Exec. Yuan (2014), s. 49.
  22. ^ "Indigenous People". MOI Statistical Information Service. februar 2012. Arkiveret fra originalen 20. juni 2017. Hentet 14. april 2012.
  23. ^ "An Overview of Taiwan's Indigenous Groups". Taipei: Government Information Office. 2006. Arkiveret fra originalen 11. april 2012. Hentet 14. april 2012.
  24. ^ "Panama cuts ties with Taiwan in favour of China" (BBC News, 13 June 2017)
  25. ^ Des kleinen Drachen Hinterland, amerika21.de, 21. Januar 2013.
  26. ^ "Chad recognizes the PRC". Associated Press. Yahoo.com. 2006-08-06. Hentet 2006-08-06.
  27. ^ "Congo (DRC)". china.org.cn. Hentet 2013-11-15.
  28. ^ "Costa Rica forges new China ties". BBC News Online. 2007-06-06. Hentet 2007-06-06.
  29. ^ Tietoa Kiinasta. Retrieved 2013-11-18. Relations between Finland and ROC broke off in 1934. Finland recognized PRC in 1950.
  30. ^ News – Malawi severs links with Taiwan (Webside ikke længere tilgængelig) as of 28 December 2007.
  31. ^ CHRIS HORTON and STEVEN LEE MYERS: "Panama Establishes Ties With China, Further Isolating Taiwan" (The New York Times, JUNE 13, 2017)
  32. ^ "African island nation Sao Tome cuts diplomatic ties with Taiwan" (BBC News, 21 December 2016)
  33. ^ "Taiwan loses a major ally". BBC News Online. 1997-12-30. Hentet 2007-06-07.
  34. ^ Diplomatic relationship between South Vietnam and Taiwan ceased upon the collapse of the South Vietnamese government in 1975.
  35. ^ Political Relations with China, Republic of Turkey Ministry of Foreign Affairs.
  36. ^ Timeline of diplomatic relations of the Republic of China Recognition lasted seven days. Began 3 November, agreement withdrawn 10 November.

Eksterne henvisninger


Koordinater: 24°N 121°Ø / 24°N 121°Ø / 24; 121

Medier brugt på denne side

Flag of Haiti.svg
The national and official state flag of Haiti; arms obtained from http://www.webchantier.com/. The civil flag can be found at here.
Flag of the Dominican Republic.svg
The flag of the Dominican Republic has a centered white cross that extends to the edges. This emblem is similar to the flag design and shows a bible, a cross of gold and 6 Dominican flags. There are branches of olive and palm around the shield and above on the ribbon is the motto "Dios,Patria!, Libertad" ("God, Country, Freedom") and to amiable freedom. The blue is said to stand for liberty, red for the fire and blood of the independence struggle and the white cross symbolized that God has not forgotten his people. "Republica Dominicana". The Dominican flag was designed by Juan Pablo Duarte, father of the national Independence of Dominican Republic. The first dominican flag was sewn by a young lady named Concepción Bona, who lived across the street of El Baluarte, monument where the patriots gathered to fight for the independence, the night of February 27th, 1844. Concepción Bona was helped by her first cousin María de Jesús Pina.
Flag of Tuvalu.svg
Flag of Tuvalu.

Flag of Burkina Faso.svg
Flag of Burkina Faso
Flag of Nauru.svg
The national flag of Nauru. Pantone 280c (Blue) and Pantone 123c (Yellow). On Pantone's official website these colours have the hexadecimal codes of #012169 and #FFC72C.
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Cote d'Ivoire.svg
Flag of the Ivory Coast, written by Jon Harald Søby, modified by Zscout370. The colors match to what is reported at http://fotw.vexillum.com/flags/ci.html.
Flag of Côte d'Ivoire.svg
Flag of the Ivory Coast, written by Jon Harald Søby, modified by Zscout370. The colors match to what is reported at http://fotw.vexillum.com/flags/ci.html.
Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of the Democratic Republic of the Congo.svg
The national flag of the Democratic Republic of the Congo. Created according to the 2006 constitution : Son emblème est le drapeau bleu ciel, orné d’une étoile jaune dans le coin supérieur gauche et traversé en biais d’une bande rouge finement encadrée de jaune. (Its symbol is a sky blue flag, decorated with a yellow star in the upper left corner and crossed in the diagonal by a red strip with thin yellow borders) It seems to be identical, except for a lighter field hue, to the 1966–1971 flag.
Flag of Dominica.svg
Forfatter/Opretter: See File history below for details., Licens: CC0
The Flag of Dominica.
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Indonesia.svg
bendera Indonesia
Flag of Iran.svg
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.
Flag of Jamaica.svg
Flag of Jamaica. “The sunshine, the land is green, and the people are strong and bold” is the symbolism of the colours of the flag. GOLD represents the natural wealth and beauty of sunlight; GREEN represents hope and agricultural resources; BLACK represents the strength and creativity of the people. The original symbolism, however, was "Hardships there are, but the land is green, and the sun shineth", where BLACK represented the hardships being faced.
Flag of Laos.svg
Flag of Laos
Flag of Liechtenstein.svg
Flag of Liechtenstein
Flag of Malaysia.svg
Flag of Malaysia – Jalur Gemilang (Stripes of Glory)
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of São Tomé and Príncipe.svg
Flag of São Tomé and Príncipe
Flag of Senegal.svg
Flag of Senegal
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Flag of Thailand.svg
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
  • Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
  • White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
  • Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Yugoslavia (1946-1992).svg
Flag of the Socialist Federal Republic of Yugoslavia (1946-1992).
The design (blazon) is defined in Article 4 of the Constitution for the Republic of Yugoslavia (1946). [1]
Taipei 101 2009 amk-EditMylius.jpg
Forfatter/Opretter: AngMoKio, Licens: CC BY-SA 3.0
Taipei 101 as seen from Sun Yat Sen Memorial Hall
National Emblem of the Republic of China.svg
The national emblem of the Republic of China (ROC). Slightly different from Party Emblem of Kuomintang.
Flag of Lesotho (1987-2006).svg
Flag of Lesotho 1987-2006
Kinkaku3402CBcropped.jpg
The building in this photograph is the Kinkaku, or Golden Pavilion, which is the shariden at Rokuonji, the Temple of the Golden Pavilion, in Kyoto, Japan. Same exposure as Image:Kinkaku3402.jpg and Image:Kinkaku3402CB.jpg (see gallery). I retouched the upper left corner to remove some pine needles.
RC (Taiwan).png
(c) Alinor at engelsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Foreign relations of the Republic of China (Taiwan). Green - official diplomatic relations; blue - non-official relations.
DabajianMountain.jpg
Forfatter/Opretter: Peellden, Licens: CC BY-SA 3.0
Da ba jian Mountain
Taiwan bunun dancer.jpg
Bunun dancer just before her performance in Lona, Taiwan
Locator map of the ROC Taiwan.svg
Forfatter/Opretter: JOSH tw, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Taiwan
12-cub on tree.jpg
Forfatter/Opretter: Abu0804, Licens: CC BY-SA 3.0
Ursus thibetanus formosanus cub_on_tree
San Guang River, Fusing, Taoyuan, Taiwan - 20080601.jpg
Forfatter/Opretter: Mnb at kinesisk Wikipedia, Licens: CC BY-SA 3.0
The valley of San Guang River, Fusing, Taoyuan, Taiwan.
Motorcyklister.jpg
Forfatter/Opretter: AndersFrick, Licens: CC BY-SA 3.0
Scooters in Taiwan
GreatWallTower.jpg
Forfatter/Opretter: Leonard G., Licens: CC SA 1.0
The Great Wall near Beijing. Fifth tower west of Badaling Pass, taken from fourth tower. Typical watchtower.
Flag of Venezuela (1930-1954).svg
Flag of the Republic of Venezuela (1930-2006)
Emblem of the Holy See usual.svg
Forfatter/Opretter: Gambo7 og Echando una mano, Licens: CC0
Emblem of the Holy See and the Papacy
Flag of Sudan (1956–1970).svg
The former flag of Sudan (1956-1970).
Flag of Brazil (1968–1992).svg
Flag of Brazil (1968-1992)
Flag of Syria (1930–1958, 1961–1963).svg
The Syrian Independence flag, the flag of Syria from 1930-58 and 1961-63. Taken up in 2011 by the Syrian opposition.
National anthem of the Republic of China (Taiwan) 中華民國國歌(演奏版).ogg

The national anthem of the Republic of China (Taiwan), from the YouTube channel of Ministry of Foreign Affairs of the Republic of China (MOFA). (converted to .ogg from https://www.youtube.com/watch?v=Oz2fo3RdbOk )

Taiwan NASA Terra MODIS 23791.jpg
Satellite photo of Taiwan. Description by NASA: "The island of Taiwan sits off of the coast of southern China between the East China Sea, the South China Sea, southwestern Japan's Nansei-shoto Islands, and the Pacific Ocean. The island is mostly mountainous in the east, but gradually transitions to gently sloping plains in the west. At the northern tip of the island is Taiwan's capital city, Taipei, which appears as a large grayish patch surrounded by dark green. In this image, most of Taiwan's eastern coast is dotted with low clouds, with low and high clouds off the coast in the Pacific Ocean. MODIS also detected three fires, which are marked in red. This true-color Terra MODIS was acquired December 15, 2002."