Tajga

Billedet viser en rekonstrueret skov fra den periode, hvor klimaet i Danmark passede med tajga. (Moesgård skov)
På dette kort over verdens vegetationer er tajga-områderne vist med mørkegrønt. Se f.eks. Finlands skove.
     Tajga

Tajga (russisk: тайга́, tr. tajgá) er et biom, som er kendetegnet ved sine vældige skove af stedsegrønne nåletræer eller blandingsskove af nåletræer, birk, røn m.fl. Det er subarktiske og fugtige områder, hvor plantesamfundene er domineret af stedsegrønne ædelgran (Abies), gran (Picea) og fyr (Pinus) og løvfældende birk (Betula) samt røn (Sorbus) der er godt tilpasset det kolde klima. Højmoser og de tilknyttede plantearter er også almindelige i disse egne.

Den gennemsnitlige temperatur for juli er højere end 10 °C, men vækstsæsonen er kortere end 100 dage. Nedbøren falder som regn, tåge, rim eller sne, og den er på mellem 400 og 850 mm pr. år. Nåleskovenes jord er præget af det store nedbørsoverskud, som betyder udvaskning af kalk og andre mineraler. Dertil kommer, at de visne nåle danner syrer og andre spirehæmmende stoffer, når de bliver nedbrudt. Det gør også, at nåletræer, der er etableret som plantager i løvskovsområdet, forsinker successionen tilbage mod den naturlige vegetation.

Tajgaen betegnes også som "boreal skov" og opdeles ofte i 2 zoner: Den nordlige (nordboreal skov) med spredt skov der lukker meget lys igennem, domineret af fyr og birk, og den sydlige (sydboreal skov) med tæt skov domineret af gran men iblandet fyr, birk og andre løvtræer.

Den nordboreale skov er den yderste zone før tundraen, hvor der findes træer og de arter, som er afhængige af dem. Mange trækfugle søger dertil i sommerperioden for at udnytte midnatssolen og de lange dage og det myldrende insektliv. Nogle frøædende fugle (f.eks. korsnæb, mejser og spætter) og de store, altædende fugle (som f.eks. ørne og kragefugle) kan overvintre i nåleskovene, fordi de kan udnytte både levende bytte og ådsler.

Der er forholdsvis få pattedyr, som kan klare de hårde vintre. Blandt de hårdføre arter er ulv, elg, los, bæver, snehare, lemming, ren og mange forskellige mårer, som f.eks. jærv og lækat.

Eksempler på Tajga-regioner

Nearktiske zone

Nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen
Canadisk nåleskov

Palæarktiske zone

Nåleskov på Uralbjergene
Østsibirisk tajga
Tajga og græsområder på Kamtjatka
Skandinavisk og russisk nåleskov

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Vegetation-no-legend.PNG
Forfatter/Opretter: Sten Porse, Licens: CC BY-SA 3.0
The main biomes in the world.
 
Ice sheet and polar desert
 
Tundra
 
Taiga
 
Temperate broadleaf and mixed forest
 
Temperate steppe
 
Subtropical moist forest
 
Mediterranean vegetation
 
Tropical and subtropical moist broadleaf forests
 
Arid desert
 
Xeric shrubland
 
Dry steppe
 
Semiarid desert
 
Grass savanna
 
Tree savanna
 
Tropical and subtropical dry forest
 
Tropical rainforest
 
Alpine tundra
 
Montane forest
Birke-fyrreskov.JPG
(c) Sten, CC BY-SA 3.0
Rekonstrueret Birke-Fyrreskov, som den så ud i Ældre stenalder