Tafsir

En tafsir ((arabisk: تفسير ) tafsīr, arabisk: "forklaring") er kommentarer til og forklaringer på koranens tekster. En person der skriver en tafsir kaldes for en mufassir ((arabisk: مفسر ) mufassir, flertal (arabisk: مفسرين ) mufassirīn).

Kilder til tafsir

De fem kilder som man i fortolker koranen ud fra er:

  1. Koranen selv. Det er den bedste form for tafsir, fordi det dermed er koranen, der forklarer sig selv.
  2. Hadith. Muslimerne tror at Muhammed havde det som sin mission, at forklare og klargøre koranens indhold og betydning. De forskellige bøger der udgør hadithsamlingerne indeholder megen tafsir, under titler som for eksempel "Meningen med koranens vers". Dette er den næstbedste form for tafsir, fordi det dermed er Allahs profet, der forklarer koranens betydning.
  3. Oplysninger fra profetens følgesvende (Sahaba). Muhammeds følgesvende kendte ham og havde derfor en bedre mulighed, for at kunne opnå en korrekt forståelse af koranens betydning. Hvis der eksisterer en konsensus blandt profetens følgesvende omkring betydningen af et bestemt vers, så er det den konsensus, man retter sig efter, og opfatter som den korrekte. Hvis der ikke eksisterer en konsensus ud fra oplysningerne fra profetens følgesvende, så tolker man verset ud fra de nævnte principper.
  4. Oplysninger fra dem der studerede under Muhammeds følgesvende. Dem der studerede under profetens følgesvende, befandt sig i et miljø, hvor der fandtes personer, der kendte profeten. De havde derfor bedre muligheder for, at kunne opnå en korrekt forståelse af koranens betydning.
  5. Logik. Brug af logik (deduktion og almindelig evaluering af argumenterne) er den sidste og endelige metode, der kan tages i anvendelse, for at forstå koranen.

Genre

  • Asbāb al-nuzūl: definere åbenbaringernes historiske kontekst.
  • Naskh: handler om senere åbenbarede koranvers afløsning af tidligere åbenbarede koranvers.

Ugyldig tafsir

Det er ikke tilladt at fortolke og forklare koranens betydning, udelukkende ud fra egen mening. Dette forbud er baseret på en autentisk hadith, hvor profeten udtalte at det ikke var tilladt.

De vigtigste tafsir

Nogle af de vigtigste og mest kendte tafsir er:

  • Ibn Kathir: "Tafsir ibn Kathir" – En klassisk tafsir, der anses for at være et resume af en tidligere tafsir af Ibn Jarir (at-Tabari). Den er meget populær, blandt andet fordi den bruger 'hadith' til at forklare alle vers og kapitler i koranen.
  • Imam Fakhr ud-Deen ar-Razi: "Mafateeh ul Ghayb" også kendt som "Tafsir Kabir" – Et volumiøst arbejde, der dækker mange emner, inklusive videnskab og medicin. Ibn Taymiyyah kritiserede denne tafsir for at "indeholde alt, undtagen tafsir".
  • Qazi Abu Saud al-Hanafi: "Irshad ul Aql as-Saleem ila Mazaya al-Qur'an al-Kareem" også kendt som "Tafsir Abu Saud".
  • Imam Abu Abdullah al-Qurtabi: "al-Jami' li Akam il-Qur'an" af den berømte Maliki jurist fra Cordoba. Denne 10-binds tafsir behandler særligt de islamisk-juridiske aspekter. Selvom forfatteren var en Maliki, så præsenterer han også samtidig de andre store islamisk juridiske skolers syn på forskellige spørgsmål. Hans tafsir er derfor populær blandt lærde fra alle de islamiske lovskoler.
  • Allama Mahmood Alusi al-Hanafi: "Tafsir Ruh ul Ma'ani fi Tafsir il Qur'an al-Azim wa Saba' al-Mathani" – Også kendt som Ruh ul Ma'ani.
  • Imam Al-Ghazali: "En tematisk gennemgang af koranen" – En klassisk tafsir skrevet af en Sunni Imam der praktiserede tawassuf (handlingen Sufisme, ikke Sufi sekten).
  • Allama Tabataba'i: "Tafsir Al-Mizan" – Et 20 binds værk, hvor forfatteren forsøger at forklare koranens betydning ud fra koranen selv.
  • "Tafsir ibn Atiyyah" – En tafsir der er populær i Nordvestafrika.
  • "Tafsir an-Nasafi" – Skrevet af Hanafi teologen Nasafi og er publiceret i 2 bind.

Moderne mufassireen

  • Sayyed Qutb: I koranens skygge – Mange har rost den som en moderne tafsir, men den er samtidig blevet kritiseret af mange Wahhabi og Salafi lærde, der anklagede ham for at have en begrænset viden og for at have baseret sin tafsir på sin egen mening. Den er også blevet kritiseret for ikke at anvende de klassiske metoder og kilder, som man almindeligvis baserer en tafsirs indhold på.

Se også

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata