Taastrup

Taastrup
Høje Taastrup StationTaastrup Nykirke
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Hovedstaden
KommuneHøje-Taastrup Kommune
Postnr.2630 Taastrup
Demografi
Taastrup by37.231[1] (2024)
Kommunen57.540[1] (2024)
 - Areal78,41 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.htk.dk
Oversigtskort
Taastrup ligger i Region Hovedstaden
Taastrup
Taastrup
Taastrups beliggenhed 55°39′N 12°18′Ø / 55.650°N 12.300°Ø / 55.650; 12.300

Taastrup eller Tåstrup ligger på Nordøstsjælland og er en forstad til København. Den ligger øst for den gamle landsby Høje-Taastrup, der nu er vokset sammen med selve Taastrup. Byen har 37.231 indbyggere (2024)[1] og ligger i Høje-Taastrup Kommune under Region Hovedstaden.

Taastrup er vokset op omkring Taastrup Station, hvorved de oprindelige landsbyer Valby (ofte kaldet Taastrup-Valby for at undgå forveksling) og Klovtofte er vokset sammen. I mange år efter stationens anlæggelse i 1847 blev den kaldt Køgevejens Station, idet den ligger nær den gamle landevej Køgevej.

Området Taastrup strækker sig omtrent nord-syd ad Taastrup Hovedgade fra Klovtoftekrydset (krydset mellem Roskildevej og Taastrup Hovedgade) til Ishøj Stationsvej og omfatter to sogne, Taastrup Nykirke og Rønnevang. I alt har Taastrup og den dermed sammenhængende bebyggelse godt 32.000 indbyggere (2009) inklusive 14 personer i tilstødende bebyggelse i Ishøj Kommune.

Navnet Taastrup, også stavet fx Tostrup (jf. Atlas Danicus), har historisk været knyttet til det nuværende Høje Taastrup og det område, Høje Taastrup Sogn oprindelig dækkede. En ny bydel i den sydlige del af Høje-Taastrup Kommune har fået navnet Torstorp, der etymologisk skal betyde det samme som Taastrup.

Navnet Tåstrup er dog i det 12. århundrede kendt som Thorstenstorp og kommer af navnet "Thorsten" og ordet "torp"[2]

Den officielle retskrivning anbefaler at stave byens navn med Å, men Aa er ligeledes også tilladt, selvom Tåstrup ikke er nævnt specifikt i Retskrivningsordbogen. Kommunen har besluttet at gå tilbage til den gamle stavemåde Taastrup, hvilket DSB, Vejdirektoratet og Banedanmark efterhånden har accepteret.

Erhverv

Detailhandelen ligger næsten udelukkende langs Taastrup Hovedgade (indtil 1. januar 2006 en del af Køgevej) og i Taastrup Stationscenter, som blev opført i 1972. Der er andre butikscentre i byen, herunder Blåkildecentret.

Et nyt lille butikscenter, Taastrup Torv, der ligger ved Taastrup Station, blev indviet den 26. september 2013.[3]

DSB flyttede i 2013 sit hovedkvarter til byen[4], og flere andre små og mellemstore virksomheder har, eller har haft, domicil i Taastrup. Heriblandt den danske sprøjteproducent Hardi, som dog afviklede dette i 2016[5], samt kommunikations og datacenterleverandøren GlobalConnect.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Nudansk Ordbog, 13. udgave, Politikens Forlag, 1989
  3. ^ Taastrup Torv slår dørene op
  4. ^ "DSB flytter hovedsæde fra dyr adresse i København til Høje-Taastrup". 2012-09-24. Hentet 2019-01-22.
  5. ^ "HARDI's historie". Arkiveret fra originalen 23. januar 2019. Hentet 2019-01-22.
Høje-Taastrup StationSpire
Denne artikel om geografi i Høje-Taastrup Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

Denmark Capital Region location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of the Capital Region in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 177 %. Geographic limits of the map:

  • N: 56.20° N
  • S: 54.90° N
  • W: 11.70° E
  • E: 15.20° E
DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Taastrup Nykirke Denmark 4.jpg

Taastrup Nykirke in Copenhagen County, Denmark

Exterior.
Hoje tastrup mpazdziora.jpg
Forfatter/Opretter: Mariusz Paździora, Licens: CC BY-SA 3.0
Høje Taastrup station, Danmark
HT train station.JPG
Forfatter/Opretter: SFDan, Licens: CC BY-SA 3.0
Høje-Taastrup train station in Høje Taastrup, Denmark. Photographer: Dan Simon