Tørsbøl
Tørsbøl | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Tørsbøl Station | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Sønderborg Kommune | ||||
Sogn | Kværs Sogn | ||||
Postnr. | 6300 Gråsten | ||||
Demografi | |||||
Tørsbøl by | 264[1] (2020) | ||||
Kommunen | 74.220[1] (2020) | ||||
- Areal | 496,57 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.sonderborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Tørsbøl er en by i Sønderjylland med 264 indbyggere (2020)[1], beliggende 2 km syd for Kværs, 16 km nordøst for Padborg, 8 km vest for Gråsten og 24 km vest for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Tørsbøl hører til Kværs Sogn. Kværs Kirke ligger i Kværs.
Faciliteter
Landsbyrådet for Kværs, Tørsbøl og Snur-om står for udlån af en 9-personers bus og en personbil, som kommunen i en forsøgsperiode har stillet til rådighed for områdets beboere.
Kværs/Tørsbøl Ungdoms- og Idrætsforening (KTUIF) er fælles for de to byer, men i Tørsbøl findes kun et klubhus og en boldbane, mens idrætshal ligesom skole, kro og børnehave ligger i Kværs.
Historie
Jernbanen
Tørsbøl fik i 1901 jernbanestation på Sønderborgbanen. Den var en "gaffelbane", og Tørsbøl var knudepunktet hvor banen delte sig i hovedstrækningen mod syd til Padborg og sidebanen mod vest til Tinglev. Efter Genforeningen i 1920 blev banen til Tinglev hovedstrækningen, og Tørsbøl-Padborg-banen blev nedlagt i 1932. Tørsbøl fortsatte som almindelig station på Sønderborgbanen, men blev i 1969 nedrykket til trinbræt, og fra 1974 standsede togene ikke længere her.
Stationsbygningen er bevaret på Søndertoft 66, og i krattet ved stationen findes en mindesten for den nedlagte bane til Padborg.
Børnegården
Børnegården Kværs-Tørsbøl har tidligere holdt til i Tørsbøls gamle skole, hvor der også var en lille gymnastiksal. Men Børnegården lukkede i 2009 for at blive en del af Kværs Multiunivers.[2]
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Munkebro, Ejner (19. juni 2009). "I Tørsbøl er de klar til at rejse”. JydskeVestkysten (jv.dk) – betalingsside
Eksterne kilder/henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.
Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:
- N: 56.00º N
- S: 54.70º N
- V: 8.00º Ø
- Ø: 11.00º Ø
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Mindesten over Tørsbøl-Padborg-banen i krattet vest for Tørsbøl Station
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Tørsbøl Station, vejsiden fra sydvest