Tørring
| Tørring | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Tørring Teltplads | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Danmark | ||||
| Region | Region Midtjylland | ||||
| Kommune | Hedensted Kommune | ||||
| Sogn | Tørring Sogn | ||||
| Postnr. | 7160 Tørring | ||||
| Demografi | |||||
| Tørring by | 2.964[1] (2023) | ||||
| Kommunen | 47.609[1] (2023) | ||||
| - Areal | 551,47 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.torring-folkeblad.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Tørring | |||||
For alternative betydninger, se Tørring (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tørring)
Tørring er en by i Østjylland med 2.964 indbyggere (2023)[1], beliggende 27 km vest for Horsens, 20 km nord for Vejle, 24 km øst for Give og 20 km nordvest for Hedensted. Tørring hører til Hedensted Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Byen hører til Tørring Sogn. Tørring Kirke ligger i byen.
Faciliteter
Tørring Skole har omkring 480 elever, fordelt på 0.-10. klassetrin.[2] Tørring Gymnasium startede i 1979, flyttede i de nuværende bygninger august 1981 og blev udvidet december 2006.
Gudenåcenteret har to idrætshaller. Den største kan rumme 150 personer til foredrag eller 80 personer til spisning. Den mindste hal er godkendt til 50 personer. Mødelokalet kan rumme 20 personer til kursus eller 35 til selskaber. Centret har også svømmehal med to bassiner, det største med 25 meters længde og maksimal dybde på 3,8 meter. Tørring Idrætsforening har hjemsted i centret og tilbyder en række idrætsgrene. Centret rummer desuden Tørring Bibliotek, Borgerservice, nærpoliti og Tørring-Hammer Lokalhistoriske Forening. Tørring Teltplads, der er startsted for kanofarten på Gudenåen, hører også under Gudenåcenteret.[3]
Hotel Gudenå er et selvbetjeningshotel med 25 værelser i den nordvestlige ende af byen, tæt ved primærrute 13.[4]
Hjortsvang Museum er et landsbymuseum i landsbyen Hjortsvang, beliggende 4 km nord for Tørring og 9 km øst for Gudenåens udspring i Tinnet Krat.
Historie
Byens navn er afledt af gammeldansk thur = tør, altså det tørre område.[5] Den oprindelige landsby er placeret på en moræneknude nord for et naturligt overgangssted på Gudenåen. Mod øst findes det store eng- og moseareal, der sammenfattende hedder Uldum Kær og bl.a. omfatter Tørring Kær. Det har været en barriere for færdslen gennem landskabet, så det næste naturlige overgangssted var Åstedbro 11 km længere nede ad åen.
Stationsbyen
I 1879 blev byen beskrevet således: "Tørring med Kirke, Skole, en Privatskole for Børn og Kro ved Hovedlandeveien".[6] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser desuden et fattighus ved kirken. Landsbyen, som staves Töring, strækker sig langs Bygade. Ved åen ligger et brohus, og syd for åen er der kun spredte gårde.
Tørring blev fra 1891 endestation på Horsens-Tørring Banen. Stationen lå ikke ved den gamle landsby nord for Gudenåen, men syd for åen. Her opstod Tørring Stationsby, som på det lave målebordsblad fra 1900-tallet kaldes Nye Tørring.
I 1904 blev byen beskrevet således: "Tørring med Stationsbyen af s. Navn, ved Landevejen og Gudenaas Dal — 1/2 1901: 85 Huse og 508 Indb. —, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1889), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1880...Antal af Konti 456), Andelsmejeri, Bageri, Haandværkere, Kro og Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Maj, Juli, Okt. og Dec.), Jærnbanestation (Endepunkt for Horsens-Tørring Banen), Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[7]
Tørringbanen, som den også blev kaldt, skiftede navn til Horsens Vestbaner i 1929, hvor den blev forlænget til Thyregod og fik en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Remisen i Tørring var revet ned allerede i 1949. Stationsbygningen fungerede efter nedlæggelsen af banen som rutebilstation, men er senere revet ned. Nu minder kun navnet Jernbanegade om banen. I dag ligger Superbrugsen Tørring der, hvor stationsbygningen var, og hele det tidligere stationsområde udgøres af byens torv, brugsbygningen og benzintanken bag brugsen. [8]
Mellem 1955 og 1960 voksede kirkebyen og stationsbyen sammen til én by, men de to dele har forskelligt præg: de fleste institutioner er nord for åen, men de fleste virksomheder er syd for.
Folketal
| By | 1906 | 1911 | 1916[9] | 1921 | 1925 | 1930 | 1935[10] | 1940[11] | 1945 | 1950 | 1955 | 1960[12] | 1965[13] |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Tørring By | 281 | 287 | 274 | 303 | 335 | 377 | 385 | 398 | 356 | 354 | 388 | ||
| Tørring Stationsby | 405 | 598 | 733 | 841 | 840 | 839 | 836 | 821 | 849 | 874 | 901 | ||
| Tilsammen | 686 | 885 | 1.007 | 1.144 | 1.175 | 1.216 | 1.221 | 1.219 | 1.205 | 1.228 | 1.289 | 1.367 | 1.449 |
I 1911 var fordelingen efter næringsveje i Tørring stationsby: 29 levede af landbrug, 249 af håndværk og industri, 122 af handel, 105 af transport.[14]
I 1930 var fordelingen efter næringsveje i Tørring by: 72 levede af landbrug, 127 af håndværk og industri, 25 af handel, 23 af transport, 37 af immateriel virksomhed, 41 af husgerning, 50 var ude af erhverv og 2 havde ikke angivet indkomstkilde. I Tørring stationsby var fordelingen: 59 levede af landbrug, 433 af håndværk og industri, 127 af handel, 54 af transport, 39 af immateriel virksomhed, 72 af husgerning, 58 var ude af erhverv og 2 havde ikke angivet indkomstkilde.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Tørring Skole". Arkiveret fra originalen 4. december 2017. Hentet 3. december 2017.
- ^ Gudenåcenteret: Aktører
- ^ Hotel Gudenå: Værelser
- ^ Bent Jørgensen: Stednavne ordbog, Gyldendal 1994
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 150
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 237
- ^ Se interaktivt kort over området hhv. 1954 og 2018 hos: danskejernbaner.dk
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. februar 1916; Det Statistiske Departement, København 1916; s. 69
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1935; Det Statistiske Departement, København 1936; s. 177
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. november 1940; Det Statistiske Departement, København 1941; s. 145
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 189
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 16
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
- Træk af Tørring Sogns Historie, Tørring Bogtrykkeri 1933 – samt senere udgaver 1974 og 1992.
- Hedensted Kommune: Uldum Kær (Webside ikke længere tilgængelig)
- Signalposten 1981/1, s. 21 Gamle billeder af Tørring Station
| ||||||
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.10° N
- S: 55.60° N
- W: 8.00° E
- E: 11.70° E
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Teltpladsen ved Gudenå i Tørring
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Gudenåcentret i Tørring, set fra Kirkevej
