Tønnes Bekker-Nielsen

Tønnes Bekker-Nielsen
Fulde navnTønnes Jakob Bekker-Nielsen
Født1955 Rediger på Wikidata
Nationalitetdansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedOdense Katedralskole,
Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, kunsthistoriker, historiker Rediger på Wikidata
FagområdeHistorie, kunsthistorie Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSyddansk Universitet Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Tønnes Bekker-Nielsens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tønnes Bekker-Nielsen (født 1955) er en dansk historiker.

Han er cand.mag. i historie og kunsthistorie 1981, ph.d. 1989 og dr.phil. 2004. Han har været redaktør på tidsskriftet Sfinx, direktør for Aarhus Universitetsforlag og lektor ved universitetet i Bergen. Han var lektor i historie ved Syddansk Universitet fra 2000 til pensioneringen i 2022.[1] Han underviste i antikkens historie samt i informationssøgning og latinsk epigrafik ved Syddansk Universitet. I årene 2012-2015 var han leder af det arkæologisk-historiske forskningsprojekt Where East meets West støttet af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation. Hans forskningsområde knytter sig til specielle emner i antikken.[2]

Han har bidraget til flere opslagsværker, blandt andre International Encyclopedia of Book Publishing (1995), Den Store Danske Encyklopædi, Gads Historieleksikon (4. udgave, 2009) [3] og Encyclopedia of Ancient History (2012) samt den danske, tyske og engelske Wikipedia. Han har skrevet eller redigeret en række faglitterære bøger. Hans bog Mare nostrum: Romerne og Middelhavet blev nomineret til "Årets historiske bog 2018".

Han har desuden været redaktør af Classica et mediaevalia: Danish Journal of Philology and History, som udgives af Museum Tusculanums Forlag. Han var i en årrække formand for International Association of Scholarly Publishers og sidder nu i bestyrelsen for det populærarkæologiske tidsskrift Skalk.

I juni 2011 udtalte han om den danske udgave af Wikipedia: "Wikipedia er forældet og fyldt med fejl", efter at hans studerende havde oprettet artikler på encyklopædien. Ved at følge artiklerne i 380 dage viste det sig, at mere end 90% af redigeringerne vedrørte formalia, og at blandt de få indholdsmæssige rettelser gik nogle den gale vej – dvs. at korrekte oplysninger blev rettet til forkerte.[4] Tønnes Bekker-Nielsen kritiserede endvidere den danske Wikipedia for dens genbrug af artikler fra Salmonsen og første udgave af Dansk biografisk Lexikon, som efter hans opfattelse var forældede,[5] for eksempel artiklen om Leopold 1. af Belgien.[6]

Bibliografi

Udvalgte værker

  • Tønnes Bekker-Nielsen (2019), Grækenlands historie, Forlaget Meloni, ISBN 9788771501216
  • Tønnes Bekker-Nielsen (2018), Mare Nostrum, University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 978-87-408-3163-4Wikidata Q65028379
  • Tønnes Bekker-Nielsen (marts 2011), "Historie på Wikipedia", Noter, 188: 48-52Wikidata Q21174060
  • Tønnes Bekker-Nielsen (2008), Urban Life and Local Politics in Roman Bithynia, Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978-87-7934-672-7
  • Tønnes Bekker-Nielsen (2004), The roads of ancient Cyprus, Museum Tusculanums Forlag, ISBN 9788763533447
  • Tønnes Bekker-Nielsen (2004), "Oldtidsveje på Cypern", Vejhistorie (8): 12-15Wikidata Q65028441

Eksterne link

Referencer

  1. ^ Laura Labarca Clausen og Bent Blüdnikow (3. juni 2011). "Lektor: Wikipedia er forældet og fyldt med fejl". Berlingske.
  2. ^ "Tønnes Bekker-Nielsen". Syddansk Universitet. Hentet 5. juni 2011.
  3. ^ Gads Forlag | GadsForlag.dk
  4. ^ Tønnes Bekker-Nielsen. "Historie på wikipedia" (PDF). Noter om historie og undervisning nr. 188, s. 48-52.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ Jens Ramskov (3. juni 2011). "SDU-lektor: Fejl bliver hængende i artikler på wikipedia.dk". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 6. juni 2011. Hentet 6. juni 2011.
  6. ^ Dalgaard, Bente. "Kan vi stole på Wikipedia?" (PDF). Ny Viden. SDU. Juni 2011: 6-8. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. januar 2012. Hentet 2011-06-07..
FilosofSpire
Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Titus Livius.png
Version af en buste af Titus Livius uden omrids.