Syrien

Den Syriske Arabiske Republik

الجمهوريّة العربيّة السّوريّة
Al-Jumhuriya al-`Arabiya as-Suriya
MottoIntet
NationalmelodiHomat el Diyar
HovedstadDamaskus
33°30′N 36°18′Ø / 33.500°N 36.300°Ø / 33.500; 36.300
Største byAleppo[1]
Officielle sprogArabisk
RegeringsformRepublik
• Præsident
Bashar al-Assad (fra 2000) Rediger på Wikidata
• Premierminister
Imad Khamis
Uafhængighed 
• Erklæret
1. januar 1944
• Anerkendt
17. april 1946
Areal
• Total
185.180 km2
• Vand (%)
0,06
Befolkning
• Anslået
22.933.531 (2023) Rediger på Wikidata
• Tæthed
124/km2
ValutaSyrisk pund (SYP)
TidszoneUTC+2
UTC+2
Kendings-
bogstaver (bil)
SYR
Luftfartøjs-
registreringskode
YK
Internetdomæne.sy
Telefonkode+963
ISO 3166-kodeSY, SYR, 760
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden.[2] Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtøre ørkenområder i den sydlige del af landet. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer.

I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.

Formelt set, er Syrien en parlamentarisk republik, men i praksis har landet fungeret mere som et autoritært regime. Magten er hovedsageligt koncentreret hos præsidenten og hans nærmeste rådgivere fra militæret og sikkerhedspolitiet. Oppositionen er undertrykt, og der er meget lidt respekt for menneskerettighederne.[3] Syrien har siden 1979 været på den amerikanske terrorliste og de amerikanske myndigheder har også pålagt en handelsembargo mod Syrien. Grunden til dette er, at præsidenten er anklaget for at støtte den libanesiske shia-muslimske militære organisation Hizbollah.[3]

Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie. Olie er landets vigtigste indtægtskilde. Tidligere importerede Syrien hovedsagelig råvarer fra andre lande, men i dag, på grund af regeringens øgede investeringer i landbrugssektoren, er produktion og eksport af Syriens egne landbrugsprodukter som bomuld, frugt og grøntsager steget. Meget af Syriens virksomhed, herunder olieproduktion, ejes og kontrolleres af staten. Siden 1990'erne har myndighederne gradvist forsøgt at reformere og liberalisere økonomien, men indtil videre har de ikke formået at blive en integreret del af det globale verdensmarked.[kilde mangler] Arbejdsløsheden blandt befolkningen ligger pr. 2019 på omkring 8,2 procent.[4]

I flere syriske byer blev der, som en del af det arabiske forår i 2011, arrangeret protester. Protesterne havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spreder sig og nu kæmper mod regimets hær og militser. Syriens blodige borgerkrig har kostet over 170.000 mennesker livet og 2,9 millioner syrere er flygtet ud af landet, halvdelen af dem er børn.[5]

Etymologi

Navnet Syrien kommer fra de antikke grækeres navn på syrier, Σύριοι Syrioi, som tillempedes på assyrierne og arameerne.[6] Mange moderne akademikere bekræfter, at navnet 'Syrien' er afledt af Ἀσσυρία, Assyrien, som var afledt fra det akkadisk Aššur.[7] Denne teori er bekræftet ved Çineköy-inskriptionen, som fastslår, at Syrien er afledt fra Assyrien og ligeledes, at udtrykket syrier etymologisk kommer fra assyrier.[8]

Geografi

Syriens topografi.
© Vyacheslav Argenberg / http://www.vascoplanet.com/, CC BY 4.0
Syriens hovedstad, Damaskus.

Syrien strækker sig fra en 100 km lang Middelhavskyst til steppe- og ørkenområder mod øst og sydøst. Store dele af de tørre områder er ubeboede eller meget tyndtbefolkede, mens 80% af befolkningen bor i den vestlige femtedel af landet, først og fremmest i om mellem de to storbyer Damaskus og Aleppo. Området er bakket med bjergkæder, der løber nord-syd, bl.a. Antilibanon på grænsen til Libanon (Hermonbjerget, 2.814 meter). Her findes størstedelen af landets sparsomme vandressourcer, og landskabet veksler mellem agerjord, græsskråninger og skove.

Mod øst bliver nedbøren mindre, og mod sydøst ligger Den Syriske Ørken, som strækker sig ind i Jordan og Irak og fortsætter på Den Arabiske Halvø. Nord herfor løber Eufrat 300 km. gennem det centrale steppeområde; floden muliggør opdyrkning af Eufratdalen. Øst for Aleppo er floden opdæmmet og danner den store Assadsø med vandkraftværk.

Klima

Latakia, en af Syriens største havnebyer.

Klimaet varierer meget i Syrien. Kystområdet nord for Libanon har Middelhavsklima med solrige somre og kølige, fugtige og milde vintre. Østpå er der mere kontinentalt og tørt; på græsstepperne er somrene meget varme, ofte med temperaturer over 40 °C, mens nattefrost er hyppig om vinteren. Damaskus oplever jævnlig snefald, men sneen bliver dog ikke liggende længe.

Demografi

Religioner

Syriens præsident, Bashar al-Assad tilhører én af Syriens mange religiøse minoriteter; alawiene. Alawiene er en undergruppe af shiaislam. Det syriske regime har derfor knyttet tætte bånd til det shiamuslimske land Iran, og til den shiamuslimske gruppe Hizbollah i Libanon. I Syrien er der ligeledes mange kristne og kurdere.

Hovedparten af befolkningen er sunni-muslimer (74%).

Herudover er de største minoritets-religioner i Syrien følgende:

Den nuværende præsident Bashar al-Assads familie tilhører minoritetsreligionen alawitter. Tilhængere af denne religion dominerer indenfor Syriens regering og indtager centrale militære stillinger.

Kristne (2,5 millioner) findes især blandt etniske mindretal i Syrien (som armenere, kaldæere, assyrere, og palæstinensiske flygtninge). Der findes mange kristne klostre. Mange kristne tilhører en høj socio-økonomisk klasse.

Sprog

Der findes mange talte sprog i Syrien. Arabisk (officielt), kurdisksprogede og armensksprogede minoriteter. Fransk og engelsk er noget udbredt.

Semitiske sprog:

Indoeuropæiske sprog:

Tyrkiske sprog:

Før fremkomsten af arabisk, var aramæisk fællessproget (lingua franca) i Syrien. Klassisk syrisk bruges stadig som det liturgiske sprog (kirkesprog) af forskellige syriske trosretninger. Mest bemærkelsesværdigt er det at vest-ny-aramæisk stadig tales i landsbyen Ma'loula samt to nærliggende landsbyer, 56 km nordøst for Damaskus.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Syriens historie

Området, som i dag er Syrien, var beboet allerede før år 2500 f.Kr.. Siden kom det under en lang række riger, tildels fordi den vestlige hovedadgang til Mesopotamien går gennem Syrien: hittitterne, kana'anæerne, fønikerne, aramæerne, romerne og andre. I 600-tallet blev Syrien erobret af muslimske arabere. Under korstogene var kystregionen periodevis under frankisk herredømme, og i det 13. århundrede blev området taget af mongolerne.

Dernæst kom det under Osmannerriget indtil 1922, hvor det blev fransk mandatområde. Selvstændighed opnåedes i 1944 og blev anerkendt af Frankrig i 1946.[9]

Politik

Syrien er officielt en republik. Staten styres af Bashar al-Assad, som er leder af Baathpartiet. Bashar al-Assad efterfulgte sin fader Hafez al-Assad som leder af Baathpartiet og som præsident for landet. Ifølge forfatningen har Baathpartiet en central rolle i landets styre. Baathpartiets ideologi er panarabisk med socialistiske fortegn, og partiet dominerer den politiske scene.

Præsidenten

Præsidenten er statschef og øverstbefalende, nomineres formelt af parlamentet og skal godkendes ved en folkeafstemning. Mandatperioden er syv år, og præsidenten kan genvælges. Bashar al-Assad, søn af den afdøde præsident Hafez al-Assad, er siden 2000 Syriens præsident og tillige generalsekretær for Baathpartiet. Præsidenten leder regeringen, udser statsministeren og på dennes anbefaling andre ministre.

Parlamentet

Parlamentets 250 medlemmer vælges ved valg hvert fjerde år. To tredjedele af pladserne er reserverede til Baathpartiet.[10] Det kan noteres, at tillempningen af landets forfatning påvirkes af det faktum, at Syrien mellem 1963 og 2011 kontinuerligt styredes ved undtagelseslove.[kilde mangler]

Politiske partier

Da "Det arabiske forår" i 2011 spredte sig til Syrien, mødte Assadregimet den folkelige protester med vold. Rene massakrer gennemførtes blandt andet i byen Homs. Tilfangetagne mennesker blev udsatte for tortur.[11] Den 26. februar 2012 stemte syriere for en ny grundlov for landet. Den nye forfatning skulle muliggøre blandt andet et flerpartisystem, hvilket ifølge regimet skulle bringe en afslutning på det halve århundrede med et-parti-styre. Af landets 14.580.000 stemmeberettigede deltog 8.376.000 (omkring 57%), og 89% stemte for den nye forfatning. Afstemningen blev af mange anset som en skinmanøvre for at dæmpe protesterne. Den 6. maj 2012 oprettedes flere partier, og et parlamentsvalg forberedtes.

Udenrigspolitik

Udenrigspolitisk er konflikten med Israel vigtig, og landet anklages, sammen med Iran, af USA for at støtte para-militære organisationer som Hizbollah og Hamas. Syrien har også i en årrække haft en større hærstyrke stationeret i Libanon. Udenrigspolitisk og militært er Syrien stærkt allieret med Rusland, som blandt andet har en flådebase i landet. Udover det tætte forhold Syrien har til Iran og Hizbollah, får Assad-regimet økonomisk og politisk støtte fra Rusland. Syrien er Ruslands eneste tilbageværende allierede i Mellemøsten. Syrien har også gode politiske forbindelser med Kina.

Administrativ inddeling

Kort over Syrien

Syrien har 14 provinser, eller muhafazat som de kaldes lokalt:

  1. Latakia
  2. Idlib
  3. Aleppo
  4. Ar-Raqqah
  5. Al-Hasakah
  6. Tartus
  7. Hama
  8. Deir ez-Zor
  9. Homs
  10. Damaskus
  11. Rif Dimashq
  12. Quneitra
  13. Daraa
  14. As-Suwayda

Undervisning

Skolegangen er obligatorisk mellem 6 og 12 års alder og gratis. 79,6% af landets befolkning kan læse og skrive (86% blandt mænd og 73,6% blandt kvinder[12].

Økonomi

Oliefelternes beliggenhed (med gråt).

Syrien har en mangesidig økonomi, men udviser store regionale forskelle. Olieudvindingen og landbruget er to vigtige økonomiske sektorer.

Landets økonomi var frem til 2005 lukket og statsligt reguleret. Reformer på det økonomiske område fra en "socialistisk planøkonomi" mod en mere social markedsøkonomi er gået relativt langsomt.

Syriens økonomi voksede skønsvis med 2,9 % i 2006, især ved vækst inden for petroleums- og landbrugssektorerne, som sammen udgør henved halvdelen af BNP. Takket være højere priser på råolie voksede indkomsterne trods faldende udvinding og eksport af petroleumsprodukter. Det syriske pund styrkedes med 7 % i 2006. Regeringen har gennemført mindre økonomiske reformer i de senere år, blandt andet lavere lånerenter, åbning af private banker, ændring af de forskellige officielle vekselkurser samt nedskæring af subsidier på nogle forbrugsvarer, således benzin og cement.

Trods disse reformer har statsmagten fortsat en stor indflydelse på økonomien. Uløste problemer med hensyn til fremtiden er faldende olieudvinding, lav investeringstakt og høj arbejdsløshed. Manglen på fersk vand forventes at blive forværret ved voksende jordbrugsproduktion, en voksende befolkning, udvidelse af industrien og miljøødelæggelse.

Naturressourcer

Petroleum, naturgas, fosfat, krom, mineraler, jern, stensalte, marmor, gips og vandkraft.

Turisme

Turismen i Syrien er blevet en meget vigtig indkomstkilde. Turismen i Syrien er vokset så kraftigt, at staten har godkendt nye love som tillader udenlandske investeringer i turistbranschen. Staten uddelte i april 2005 tilladelser for udenlandske investorer til på omkring 30 steder i Syrien at gøre investeringer for at imødekomme turistboomen. Antallet investorer voksede til over tusind frem til juni 2006.

Turistnæringen baserer sig på landets historie og kultur, sol og badning, shopping, backpacking, bjergbestigning, vintersport, ørken, storby med mere. Turistminister er Hala Muhammad al-Naser.[13]

Verdensarv

Palmyra
© Guillaume Piolle, CC BY 3.0
Amfiteateret i byen Bosra
Den gamle by i Damaskus tilhører verdensarven.

Kultur

Syrien har altid været et mødested for øst og vest og har derfor en kultur, som er inspireret af både øst og vest. De fleste arabiske traditioner lever videre men i en mere sekulariseret form. Man er tillige blevet inspireret af den tyrkiske kultur især inden for mad og drikke. Også den franske kultur har sat et vist præg på Syriens unikke kultur, som på mange måder kan sammenlignes med Libanons.

Litteratur

Syrisk litteratur har været påvirket af litteraturen i andre arabiske lande, fransk litteratur, og af landets politiske historie.

Mad

Uddybende Uddybende artikel: Det syriske køkken
Krydderier på et syrisk marked.

Syriens køkken involverer et rigt og varieret udvalg af ingredienser. Syrisk mad består hovedsageligt at middelhavsmad, græske og sydvestasiatiske rette. Nogle syriske retter har også udviklet sig fra tyrkiske og franske retter som eksempelvis; shish kebab, fyldte squash og yabra.

Blandt de vigtigste retter er kibbeh, hummus, tabbouleh, fattoush, labneh, shawarma, mujaddara, shanklish, pastırma, sujuk og baklava. Sidstnævnte er lavet af filodej fyldt med hakkede nødder og honning. Syrere servere ofte et udvalg af forretter, kaldet meze, inden hovedretten. Za'atar, hakket oksekød, og ostemanakish er populære forretter. Det arabiske fladbrød khubz spises altid sammen med meze.

Telekommunikation i Syrien

Television (TV) startede i 1960 i Syrien, da Syrien og Egypten var i union (Forenede Arabiske Republik). Udsendelserne var i sort-hvide helt frem til 1976. I juni 2012 bad Det Arabiske Forbund officielt Arabsat og Nilesat om at ophøre med at sende syrisk media.[14][15]

Se også

Noter

  1. ^ "CIA - The World Factbook". Arkiveret fra originalen 29. december 2017. Hentet 9. juni 2011.
  2. ^ "Neolithic Tell Ramad in the Damascus Basin of Syria". Web.archive.org. Arkiveret fra originalen 11. november 2006. Hentet 25. januar 2013.
  3. ^ a b "State Sponsor: Syria - Council on Foreign Relations". Cfr.org. Arkiveret fra originalen 1. november 2010. Hentet 2013-08-31.
  4. ^ "Unemployment, total (% of total labor force) (modeled ILO estimate) - Syrian Arab Republic". data.worldbank.org. World Bank & ILO. Hentet 5. april 2020.
  5. ^ Sejrssikker Assad indleder ny præsidentperiode, Midtjyllands Avis, 16. juli 2014
  6. ^ Thure Hastrup og Leo Hjortsø (oversættere): Herodots Historie I-II; Bind 2: Bog V-IX; 1979; ISBN 87-01-72851-2. Udsagnet findes i bog VII: "Polymnia", 63:
    "Assyrierne, der deltog i felttoget, havde dels bronzehjelme på hovedet, dels også hjelme af læder, flettet på barbarernes måde, men vanskeligt at beskrive. De havde videre skjolde, lanser og dolke ligesom egypternes, desuden trækøller beslåede med jernnagler og harnisk af linned. Hellenerne plejer at kalde disse folk for syrere, men barbarerne har givet dem navnet assyrere."
  7. ^ Theodor Nöldeke 1881; cf.Harper, Douglas (november 2001). "Syria". Online Etymology Dictionary. Hentet 13. juni 2007.
  8. ^ 00-Text_JNES65.4
  9. ^ "Report of the Commission Entrusted by the Council with the Study of the Frontier between Syria and Iraq". World Digital Library. 1932. Hentet 2013-07-08.
  10. ^ "Baath time in Syria". The Economist. 2007-04-17. Hentet 2017-05-24.
  11. ^ "Nyhet Nyheter Mänskliga rättigheter Amnesty". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2014. Hentet 28. august 2015.
  12. ^ "The World Factbook". Arkiveret fra originalen 29. december 2017. Hentet 9. juni 2011.
  13. ^ https://www.cia.gov/library/publications/world-leaders-1/world-leaders (Webside ikke længere tilgængelig)
  14. ^ Blocking of Syrian television is justified | The National
  15. ^ Newser | Headline News Summaries, World News, and Breaking News

Eksterne henvisninger

35°13′00″N 38°35′00″Ø / 35.21667°N 38.58333°Ø / 35.21667; 38.58333

Medier brugt på denne side

Emblem of the Arab League.svg
Forfatter/Opretter: Jeff Dahl, Licens: CC BY-SA 4.0
Emblem of the League of Arab States
No image.svg
A 1×1 transparent image. Useful for when a template requires an image but you don't have one.
RedMountain.svg
a map symbol for a mountain, the center is in the middle of the base line - as opposed to Fire.svg
Syria location map3.svg
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of Syria. De facto situation.
World Heritage Logo global.svg
Globally-used UNESCO World Heritage logo
Black pog.svg
Shiny black button/marker widget.
Flag of the United Arab Republic (1958–1971).svg
Flag of Egypt (1958-1972) and flag of Syria (1958-1961) in the United Arab Republic. It also became the official flag of Syria since 1980.
307 Kastelo.svg
Forfatter/Opretter: Lorc, Licens: CC BY 3.0
Kastelo
Bashar al-Assad (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 3.0 br
Brasilia - The president of the Syrian Arab Republic, Bashar Al-Assad during a visit to Congress
Syria, administrative divisions - Nmbrs - colored.svg
Forfatter/Opretter: TUBS Gallery, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of administrative divisions of XY (see filename)
Dam icon.svg
a simple (unofficial) dam symbol.
Syria Topography.png
Topographic map of Syria. Created with GMT from SRTM data.
Syria (orthographic projection).svg
Forfatter/Opretter: L'Américain, Licens: CC BY-SA 3.0
Syria (orthographic projection)
Cote d'Azure - Latakia, Syria.jpg
an amazing place for tourists that likes sunny places and good swimming beaches Edit this at Structured Data on Commons
The Jupiter temple in Damascus.jpg
Forfatter/Opretter: Ai@ce, Licens: CC BY 2.0
The Jupiter temple in Damascus
Syria, Panorama of Damascus at sunset.jpg
© Vyacheslav Argenberg / http://www.vascoplanet.com/, CC BY 4.0
Damascus, Syria. Damascus was built on a strategic site on a plateau 680 m above sea level and about 80 km (50 mi) inland from the Mediterranean.
Bullseye1.png
Forfatter/Opretter: Mikenorton, Licens: CC BY-SA 3.0
Bull's eye graphic for use with earthquake location maps
PalmyraPanoramaZoom.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
AB-Fluss.svg
Wellenlinie als Gewässersymbol für die Formatvorlage Autobahn
Palmyre - théâtre pano.jpg
© Guillaume Piolle, CC BY 3.0
Panoramic view of the Roman theatre in Palmyra.
Volcano.svg
Forfatter/Opretter: Emmanuel Boutet, Licens: CC BY-SA 3.0
A volcano icone.
Aleppine spices at Suq al-Attarine2.jpg
Forfatter/Opretter: Yeowatzuo, Licens: CC BY 2.0
Aleppine spices at Suq al-Attarine
Levant Basin.png
Known oil and gas fields in the Levant Basin (US EIA)