Synnøve Søe
Synnøve Søe | |
---|---|
Født | 3. april 1962 Herlev, Danmark |
Død | 15. januar 2018 (55 år) Aarhus, Danmark |
Dødsårsag | Selvmord |
Bopæl | Aarhus (fra 2014) |
Far | Poul Erik Søe |
Mor | Gunni Søe |
Søskende | Jeppe Søe |
Børn | Romeo Regnar Søe |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Synnøve Søe (født 3. april 1962 i Herlev, død 15. januar 2018 i Aarhus) var en dansk journalist og forfatter.
Hun var datter af journalisten og højskolemanden Poul Erik Søe og Gunni Søe, og var halvsøster til bl.a. journalist Jeppe Søe og Anneke Søe. Hun har været vært på TV3 og lavede portrætter for TV 2/Bornholm.
Hun debuterede som forfatter i 1989 med romanen Fars. I 1990 udgav hun bogen "No credit". I 2006 kom romanen "Når den blå hane galer" og i 2007 romanen "Drengen på stigen". "Skrifte", fra 2009, er hendes sidste bog. "Skrifte" svæver i feltet mellem biografi og fiktion.
Forfatterskabet beskriver medlevende det sårbare barn og den skrøbelige psyke. Hun høstede fine anmeldelser og modtog i 2008 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Synnøve Søe boede 17 år på Bornholm, i Snogebæk og i Rønne, og arbejdede som forfatter og journalist. I 2014 flyttede hun til Aarhus.
Død
15. januar 2018 blev Søe fundet død i sit hjem,[1][2] efter hun havde begået selvmord. Hun blev 55 år gammel. 26. januar blev hun bisat fra kapellet på Rønne Kirkegård.[3][4] Hendes aske blev efterfølgende strøet over havet.[5]
Bibliografi
- Fars. Tiderne Skifter. 1989. ISBN 87-7445-379-3.
- No credit. Holkenfeldt. 1990. ISBN 87-7720-176-0.
- Orm & ar. Lindhardt og Ringhof. 1992. ISBN 87-595-0270-3.
- Regntid. Lindhardt og Ringhof. 1994. ISBN 87-595-0460-9.
- Når den blå hane galer. Lindhardt og Ringhof. 2006. ISBN 87-595-2659-9.
- Drengen på stigen. Lindhardt og Ringhof. 2007. ISBN 978-87-595-2826-6.
- Skrifte. People's Press. 2009. ISBN 978-87-7055-574-6.
- Bjerget, havet, huset. Lindhardt og Ringhof. 2013. ISBN 978-87-11-38068-0.
- Når mågerne flyver baglæns. Forlaget Liva. 2013. ISBN 978-87-994565-7-4.
- Forbudt torsdag. Tiderne Skifter. 2014. ISBN 978-87-7973-690-0.
Referencer
- ^ "Synnøve Søe er død". bt.dk. 15. januar 2018. Hentet 16. januar 2018.
- ^ Bachmann, Ulrik (15. januar 2018). "Synnøve Søe fundet død". Ekstra Bladet. Hentet 21. januar 2018.
- ^ Kofoed, Rud (21. januar 2018). "Her skal Synnøve bisættes". Ekstra Bladet. Hentet 21. januar 2018.
- ^ Rasmussen, Annegrethe (16. januar 2018). "Farvel Synnøve". pov.international. Arkiveret fra originalen 14. januar 2019. Hentet 13. januar 2019.
- ^ Manniche, Vibeke (27. januar 2018). "En tåget afsked med Synnøve Søe". vibekemanniche.dk. Hentet 13. januar 2019.