Syndebuk

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
«Syndebukken» (The Scapegoat) malet af prærafaelit-ideologen William Holman Hunt i 1854
Syndebukken sendes ud. Af den engelske maler og illustrator William James Webb (1830—1904).
(c) Bundesarchiv, Bild 183-R99542 / CC-BY-SA 3.0
Det tyske nazistparti gjorde jøder, både enkeltvis og som gruppe, til syndebukke for det tyske riges ulighedsproblemer efter nederlaget i 1. verdenskrig. Billedet viser de antisemitiske elitetropper i SS som i marts 1933 tvinger den tysk-jødiske advokat Michael Siegel til at gå barfodet gennem Münchens gader med skiltet «Jeg vil aldrig mere klage til politiet» (Ich werde mich nie mehr bei der Polizei beschweren) som en offentlig ydmygelse.

En syndebuk (alternativt et offerlam) er et menneske eller en gruppe mennesker, der ofte uretmæssigt tildeles skyld og ansvar for fejl, fiaskoer eller andre konfliktfremkaldende forhold, som de ikke nødvendigvis har del eller skyld i.

Historie

Historien om syndebukken er beskrevet i både det gamle og nye testamente i Bibelen. I Tredje Mosebog kapitel 16 fortælles der om strenge regler for forsoningsoffer for israeliterne. De skulle blandt andet lægge alle deres synder på hovedet af en gedebuk, som derefter skulle drives ud i ødemarken. Disse syndofferbukke tog alle synderne med sig og alle synderne bort fra folket, således at befolkningsgruppen blev skyldfri.[1] I Brevet til Hebræerne kapitel 10 er syndebukken et billede af Jesus, som i lighed med syndebukken påtog sig alle folks synder.[2] Tilsvarende syndeofre har også forekommet i andre oldtidskulturer.

I dag

Begrebet bruges primært i overført betydning - om en person eller en gruppe mennesker, der bliver tildelt skyld for en situation, katastrofe eller et problemer, som udpegeren ikke selv kan påvirke; eller som afledningsmanøvre for at maskere f.eks. politiske eller økonomisk dubiøse handlinger og beslutninger, o.a.

Netop at udpege syndebukke har til alle tider vist sig at være et vigtig propagandaredskab og politisk værktøj. For eksempel udpegede nazisterne jøderne som de ansvarlige for det økonomiske uføre og det politiske kollaps i Tyskland. Grupper, der traditionelt er blevet udpeget som syndebukke i forskellige sammenhænge, omfatter sorte, indvandrere, kommunister, kapitalister, hekse, kvinder, fattige, jøder, spedalske, homoseksuelle, sigøjnere, handicappede, socialt udsatte og en lang række andre grupper, som oftest er minoritetsgrupper.

I postindustrialiserede samfund bliver det i stadig stigende grad fordømt at udpege minoritetsgrupper som syndebukke.

Referencer

  1. ^ Tredje Mosebok kapittel 16: Den store soningsdagen (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Brevet til hebreerne kapitel 10: Kristi offer fjerner synden (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Bundesarchiv Bild 183-R99542, München, Judenverfolgung, Michael Siegel.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 183-R99542 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
ADN-ZB/Archiv

Deutschland unter dem faschistischen Terrorregime 1933-1945

Weltweit als Dokument der Schande für die Nazi-Schergen wurde dieses Foto vom März 1933. Ein jüdischer Anwalt, der noch auf die Polizei als Hüterin von Recht und Ordnung vertraut hatte, wird von SA-Rowdys, die als Hilfspolizisten fungierten, über den Stachus in München getrieben. Der Mann, den das Bild zeigt, der Münchner Rechtsanwalt Dr. Michael Siegel, eines der ersten Opfer des braunen Terror-Regimes, war einer der wenigen, der es überlebte, obwohl er bis in die Kriegszeit hinein in Deutschland ausharrte. Er ist am 15. März 1979 im 97. Lebensjahr in Lima (Peru) gestorben.
Webb Sending Out the Scapegoat.jpg
Sending Out the Scapegoat, by William James Webb (1830—1904)